Der
er i en årrække blevet foretaget undersøgelser af mulighederne for at etablere
en lufthavn i Tasiilaq og ved lttoqqortoormiit, nu har man fundet egnede
placeringer, og så er det op til det nye Inatsisartut, der står bag
koalitionsaftalen, om projektet skal føres videre.
Det oplyser naalakkersuisoq
for boliger, infrastruktur og yderdistrikter, Aqqaluaq B. Egede, Inuit
Ataqatigiit i et paragraf 37-svar til Gert Mikaelsen, Naleraq, som er medlem i
Inatsisartut.
Der
er i en årrække blevet foretaget undersøgelser af mulighederne for at etablere
en lufthavn i Tasiilaq og ved lttoqqortoormiit, nu har man fundet egnede
placeringer, og så er det op til det nye Inatsisartut, der står bag
koalitionsaftalen, om projektet skal føres videre.
Det oplyser naalakkersuisoq
for boliger, infrastruktur og yderdistrikter, Aqqaluaq B. Egede, Inuit
Ataqatigiit i et paragraf 37-svar til Gert Mikaelsen, Naleraq, som er medlem i
Inatsisartut.
Med
i koalitionsaftalen
Det
står i koalitionsaftale mellem Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Atassut, at man vil sikre en smidig og
prisvenlig passagertransport i Grønland, og at effektive lufthavne og
landingsbaner er nødvendige for at reducere transporttider og omkostninger,
hvilket ifølge Naalakkersuisut er essentielt for at tiltrække flere turister og
forbedre de generelle transportmuligheder for borgerne. Koalitionen mener, at
der skal udarbejdes og implementeres en samlet national plan for havne og
lufthavne, som vil sikre, at hele landet kan drage fordel af de store
investeringer, der allerede er foretaget i forbindelse med anlæggelsen af
lufthavnene i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Naalakkersuisut vil i den
forbindelse derfor sikre, at arbejdet med at anlægge lufthavne i Tasiilaq og
Ittoqqortoormiit bliver sat i gang i denne valgperiode.
Anlægsprogram
under udarbejdelse
Der er allerede lavet
mulighedsstudier for etablering af lufthavne i Tasiilaq og ved
lttoqqortoormiit, hvor egnede placeringer er fundet. Finans- og Skatteudvalget
i Inatsisartut har efterfølgende besluttet, at der skal udarbejdes et
anlægsprogram og et opdateret C-overslag, der en form for tilbud, hvor prisen
er et uforpligtende estimat, der er baseret på en vurdering af et projekts
omfang og omkostninger, samt generelle priser på materialer for de to
projekter. Ifølge Aqqaluaq B. Egede, forventes anlægsprogrammet, der skal danne
baggrund for en politisk beslutning om den videre proces med projekterne, at
være færdig ved udgangen af 2025.
Gert Mikaelsen ønsker
også at få svar på, hvilke tiltag Naalakkersuisut vil foretage i forhold
til trafikale udfordringer i
Østgrønland. Aqqaluaq B. Egede oplyser, at han er i færd med at afholde møder
med de forskellige operatører således for at finde fælles løsningsforslag.
- Det
ligger mig meget på sinde, at operatørerne får færre aflysninger på grund af
teknik, da det vil give en bedre regularitet og bedre service for de rejsende,
siger naalakkersuisoq for infrastruktur.
Glad
for udmeldingen
Gert
Mikaelsen siger, at tiden er inde til anlæggelse af lufthavne i de to byer i
Østgrønland.
- Vi
må desværre konstatere, at lufthavnen i Kulusuk har en meget begrænset gavnlig
effekt for passagertrafikken i Østgrønland, og jeg er derfor glad for, at de
nye Naalakkersuisut rent faktisk vil føre planerne ud i livet i denne
valgperiode.
- Det
er ikke kun passagertransporten, der er hårdt ramt, men godstransporten og
fødevareforsyningen har været under al kritik i mange år, hvorfor jeg mener, at
der skal etableres lufthavne i Ittoqqortoormiit og Tasiilaq i de nærmeste år,
siger han.
Naalakkersuisut
har igangsat den hidtil største udviklingsplan for fiskerierhvervet i Tasiilaq
og omegn, og Gert Mikaelsen mener, en ny lufthavn i Tasiilaq vil bane vejen for
eksportmulighederne af fersk fisk til andre lande.