Havnen i Kangerlussuaq er blevet opgraderet inden årets krydstogtanløb.
Polar Dives specialbyggede cutter suction dredger fjerner materiale fra havbunden ved hjælp af et roterende skærehoved.Foto: Polar Dive
JesperHansenfreelance journalist
Offentliggjort
Netop som krydstogtsæsonen begyndte, blev Sikuki Nuuk
Harbour færdig med den længe ventede uddybning af sejlrenden ind til havnen i
Kangerlussuaq i slutningen af juli. Samtidig er havnen blevet opgraderet med et
tankanlæg og en ny pontonbro.
Det fortæller Mikkel Nonboe fra Sikuki Nuuk Harbour.
Havneselskabet overtog i maj 2023 ansvaret for havnen i Kangerlussuaq.
Netop som krydstogtsæsonen begyndte, blev Sikuki Nuuk
Harbour færdig med den længe ventede uddybning af sejlrenden ind til havnen i
Kangerlussuaq i slutningen af juli. Samtidig er havnen blevet opgraderet med et
tankanlæg og en ny pontonbro.
Annonce
Det fortæller Mikkel Nonboe fra Sikuki Nuuk Harbour.
Havneselskabet overtog i maj 2023 ansvaret for havnen i Kangerlussuaq.
- Med uddybningen og oprensningen har havnen en 48 meter
bred sejlrende. Vanddybden er tre meter ved absolut lavvande, så selv lidt
større både kan gå ind, siger Mikkel Nonboe.
- Arbejdet med sejlrenden gik i gang allerede sidste år, men
det meste er foregået i år. Vi er meget glade for, at vi er nået i mål, netop
som krydstogtsæsonen begynder.
Havnen i Kangerlussuaq har blandt andet fået ny pontonbro – til venstre i billedet.Foto: Polar Dive
Kæmpeopgave
Arbejdet med uddybningen var lagt i hænderne på dykkerfirmaet Polar Dive
fra Nuuk.
- Det er den længstvarende opgave, vi har haft i firmaets niårige
levetid, fortæller Peter Rosvig Pedersen fra Polar Dive.
- Vi begyndte sidste år i august-september, hvor vi i runde
tal flyttede 45.000 m3. I år har vi i juni-juli flyttet 80.000 m3. I alt har vi
altså flyttet ca. 125.000 m3. Alt materialet er pumpet helt ud af sejlrenden på
mindst 20 meters vanddybde.
Det store uddybningsarbejde i Kangerlussuaq har krævet en
del investeringer for Polar Dive. Til projektet fik virksomheden bygget en såkaldt
”cutter suction dredger” i Holland. Det er en type hydraulisk muddermaskine,
der udgraver og fjerner materiale fra havbunden ved hjælp af et roterende
skærehoved og en sugepumpe.
- Maskinen blev sejlet til Nuuk i 2024 på vores nye
specialbyggede ponton - Puttasoq – som vi fik bygget i Hanstholm. Pontonen blev
sejlet til Nuuk af en norsk slæbebåd, forklarer Peter Rosvig Pedersen.
Polar Dive har fjernet 125.000 m3 materiale fra fjordbunden ved Kangerlussuaq.Foto: Polar Dive
Suck It Up
- I Nuuk overtog vi slæbet og trak det hele til
Kangerlussuaq. ”Cutter suction dredgeren” - kaldet Suck It Up - samlede vi på
kajen, hvorefter den lokale entreprenør løftede den i vandet for os.
Inden uddybningsarbejdet gik i gang for alvor, skulle
medarbejderne i Polar Dive lære at betjene grejet.
- I 2024 havde vi nogle udfordringer, da det var første år
og første gang. Vi havde en hollandsk specialist på visit til at introducere os
til arbejdsgangen, og bagefter var vi selvkørende, siger Peter Rosvig Pedersen.
- 2025 gik naturligvis noget nemmere og vi kunne stolt
levere en fornuftig, færdiguddybet sejlrende til Sikuki og lokalsamfundet - en
måned før slutdato og stort set på dagen for krydstogtskibenes anløb.
- Hele arbejdet har været præget af et virkeligt godt
samarbejde mellem bygherre, bygherrerådgiver og Polar Dive. Der har været god
tillid - en tillid der også været bærende for viljen til at gennemføre
projektet fra bygning af enheden i Holland til den endelige udførelse, mener
Peter Rosvig Pedersen.
Det nye tankanlæg på havnen i Kangerlussuaq har kortautomat, så man kan tanke døgnet rundt.Foto: Sikuki
Nyt tankanlæg
Ud over selve sejlrenden har Sikuki Nuuk Harbour også bygget
et tankanlæg på den vestlige del af kajen.
- Tidligere skulle bådfolket op til lufthavnen for at hente
brændstof, men nu kan man tanke direkte på havnen i Kangerlussuaq. Det nye
tankanlæg er forsynet med kortautomat, så man kan tanke døgnet rundt, forklarer
Mikkel Nonboe fra Sikuki.
- Desuden har vi etableret en ny pontonbro i havnen i
Kangerlussuaq. Den er længere end den gamle, så nu er der er god plads til
bådene. Det er vi overbevist om, at især de mange jægere, der kommer til
Kangerlussuaq nu i rensdyrsæsonen, vil sætte stor pris på.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.