På trods af enkelte storis går det strygende med GM i Qajaq
Et enkelt storis i dets bogstaveligste forstand stod i vejen for gårsdagens langdistancekaproning i Qajaq. - Der er omkring 130 deltagere under GM i Qajaq og alle har det godt, fortæller Abel Jakobsen, der er formand for årets GM-arrangører Qajaq Qaqortoq.
GM i Qajaq har mange konkurrenceformer, der alle lever op til traditionerne om at bruge Qajaq som fangstredskab i de gamle dage. På billedet ses Ujarneq Tobiassen fra Nuuk.Foto: Poul Hard
Vivi Kleist fra Qaqortoq, der deltager i unge kvinders klassen - 18-19 årFoto: Poul Hard
Måske er havet lidt mørk og oprørsk, men til gengæld er storisen er stort set væk og vejret er med GM-deltagerne.Foto: Poul Hard
Pavia Tobiassen fra Nuuk der deltager i herrernes 35-49-årsklassen.Foto: Poul Hard
Enkelte isfjelde og rester fra storisen har drillet lidt under Grønlandsmesterskaberne. Denne isfjeld sejlede ind i konkurrenceområdet og gav udfordringer under gårsdagens langdistancekaproning, men trods forsinkelse blev konkurrencen færdigafviklet.Foto: Poul Hard
Lidt over 130 Qajaq-roere deltager under årets GM i Qajaq. De fleste deltagere kommer fra forskellige steder i landet, mens der også er en enkelt international deltager.
For mange år siden har Qaannat Kattuffiat åbnet op for muligheden for international deltagelse i mesterskaberne.
Formanden for Qajaq Qaqortoq, Abel Jakobsen, fortæller på vegne af lokalforeningen som arrangerer årets GM, om stort set perfekte forhold for afviklingen af mesterskaberne:
- Alle er i god behold og de sidst ankomne fra Ilulissat nåede også frem i går og kan således deltage i resten af mesterskaberne. Så overordnet set er jeg godt tilfreds med afviklingen af årets GM i Qajaq, siger Jakobsen.
Pausedag skippet
Annonce
Dog har arrangørerne valgt at skippe pausedagen og bruge den som konkurrencedag, da arrangørerne gerne vil sikre at alle såvidt muligt får mulighed for at deltage i årets mesterskab, samt at få afviklet afslutningsceremonien rettidigt.
- Vi har erfaringer med at det kan tage tid, før kortdistancekonkurrencerne er færdige og at en forsinkelse kan medføre efterfølgende forsinkelser, og på fredag har vi arrangeret et stor koncert og vi vil gerne sikre, at alle har mulighed for at deltage i koncerten, fortæller Abel Jakobsen.
Det er hårdt for deltagerne - men vi gennemfører det
Formanden for landsorganisationen Qaannat Kattuffiat, Johanne B. Tobiassen, der også selv deltager aktivt i mesterskaberne, fortæller at deltagerne i mesterskaberne bruger mange kræfter, og at de derfor altid har en pausedag:
- Vi så helst, at der ikke laves for meget om på programmet mens mesterskaberne er i gang, da deltagerne i forvejen bruger mange kræfter under konkurrencerne. Men vi har været nødt til at kikke på logistikken og lave ændringer for afviklingen af de resterende konkurrencer, da de sidste deltagere først nåede frem i går tirsdag, men vi klarer det, fortæller formanden for Qaannat kattuffiat Johanne B. Tobiassen.
Johanne B. Tobiassen appelerer endnu engang til lokale borgere om at blive frivillige:
- Vi har heldigvis trofaste frivillige, som bruger mange timer hver eneste dag, heriblandt ældre mennesker. Jeg håber, at vi fremover ikke skal være afhængige af få frivillige, men at lokalssamfundet tager del i arbejdet.
Hun sender derved pagajen videre med denne appel til Sisimiut, som skal stå for GM i Qajaq 2025.
Her er gårsdagens resultater fra langdistancekonkurrencen: