Grønlandshvalens læderhud var tyndere og nemmere at spise

Solen skinner fra en blå himmel, mens Lone Nikolajsen Hansen sidder udenfor et rødt hus i Kapisillit, og fortæller om sin oplevelse i Fairbanks, Alaska. 

Hun er netop vendt hjem derfra, hvor 64. World Eskimo-Indian Olympics (WEIO) blev afholdt i dagene 16 - 19. juli 2025.

- Det var en virkelig god oplevelse. Udover pakassumminneq (Arm Pull, red.) så havde vi ikke prøvet nogle af de andre discipliner, siger Lone Nikolajsen Hansen, som var afsted sammen med Marie Josefsen Ringsted til selve konkurrencen, og Sara Larsen, som var med for at sælge sine håndarbejder.

Der var i alt 21 discipliner ved WEIO. Lone Nikolajsen Hansen og Marie Josefsen Ringsted havde meldt sig til Arm Pull, Bench Reach, Dene Stick Pull, Four Man Carry, Greased Pole Walk, Inuit Stick Pull, Fish Cutting og Maktak Eating.

- Konkurrencen blev indledt med Four Man Carry, som viste sig kun at være for herrer. Jeg var den eneste kvinde, som gennemførte den og fordi det kun var for herrer, var der ikke nogen medalje til mig. Men de andre deltagere begyndte at se på mig med stor respekt, fortæller Lone Nikolajsen Hansen, som gik med fire personer på slæb på 200,6 cm.

Ulo fra Walmart

Lone Nikolajsen Hansen kom hjem med to guldmedaljer og en sølvmedalje - en i Arm Pull og to i Inuit Stick Pull. Derudover blev hun den hurtigste til at spise mattak.

- For at deltage i konkurrencen om at spise mattak hurtigst, skulle vi have en ulo (kvindekniv, red.), så vi tog til Walmart (amerikansk supermarkedskæde, red.) for at købe en. Jeg mener at den kostede 11 dollars.

- Nogle af deltagerne til mattakkonkurrencen spiste stille og roligt, og andre ville bare smage på det. Vi andre konkurrerede. Mattak fra grønlandshvalen var på størrelse med en håndflade og dens konsistens var blødere, end den mattak, vi kender herfra. Der var mindre læderhud, siger Lone Nikolajsen Hansen, som spiste sin mattak på et minut og 13 sekunder.

Begge deltagere havde ellers også valgt at deltage i Fish Cutting - filetering af fisk. Fileternes udseende og hastigheden af opgaveløsningen, var afgørende for resultatet.

- Den droppede vi. Der var også en disciplin i at flænse en sæl. Er man dygtig til det, ville det også have været sjovt at prøve. Mattakspisning, fiskefiletering og sælflænsning er kulturelle discipliner, som begge køn deltog i på lige fod, forklarer Lone Nikolajsen Hansen.

Konkurrencedeltagerne var ifølge Lone Nikolajsen Hansen mere konkurrencemindede, end når der er konkurrence i Arktisk Sport i Grønland. I Grønland støtter og hepper deltagerne på hinanden og giver gode råd til at blive bedre.

- Jeg gav gode råd til en, og hun blev så glad. Til konkurrencen i Alaska er normen, at det er alle mod alle, siger Lone Nikolajsen Hansen, som godt kunne tænke sig at deltage igen.

- Herhjemme er der faste discipliner hver gang. Disciplinerne ved WEIO bliver udskiftet hvert år, så for eksempel i stedet for Arm Pull, så kan der være Walrus Pull. Ved at variere disciplinerne holder de konkurrencen levende.

- Jeg vil gerne forsvare mine resultater. Det kan være, der er en medalje i Four Man Carry for kvinder næste gang, siger hun.

Gratis for de ældre

Lone Nikolajsen Hansen og hendes rejseledsagere blev budt rigtig godt velkommen af lokalbefolkningen og konkurrencedeltagerne.

- Nogle havde aldrig set folk fra Grønland før. Sara fortalte, at hun var blevet kontaktet af en, som kom hen for at hilse på en fra Grønland. Vi mødte også en fra Qaanaaq, som bor 21 km nord for Fairbanks, fortæller hun.

WEIO blev holdt i en kæmpe ishockeyhal. Udover området hvor konkurrencerne blev afholdt var der over 60 boder, hvor der blandt andet blev solgt husflid og håndarbejder. Sara Larsen havde kvindeanorakker, selvspinnede moskusuldgarn og andre håndarbejder i sin bod.

- Varerne ved boderne var ret dyre. Jeg så en flot hvalros i ben, men den kostede 600 dollars. Og priserne for 28 gram moskusuldgarn er det samme som 50 gram her. Måske kan de opretholde de høje priser, fordi de er så få. Jeg ved det ikke. Til gengæld er de enormt gode til at tage sig af deres ældre. Der var fri fri entre for de ældre, og de kunne få gratis kaffe og spise gratis, fortæller hun.

Lone Nikolajsen Hansen er enormt glad for, at det lykkedes dem at komme afsted til WEIO. Hun har tidligere deltaget som Arctic Sport-udøver ved Arctic Winter Games og var en enorm stærk crossfitter, da hun boede i Nuuk.

- Der er ikke de samme muligheder for at træne, når man bor i en bygd. Men når man vil, så kan man godt. Du kan sagtens træne med det, du har.

- Jeg har fået så meget ud af at deltage. Det styrkede min identitet og gjorde mig stærkere, som person. Her i Grønland har vi bevaret vores sprog. Der har de mistet deres sprog, men har til gengæld en meget stærk kultur, siger hun.