USA flytter Grønland under forsvaret af Nordamerika

På politisk plan har den amerikanske præsident brændende ønske om, at Grønland kommer under USA. Men når det nu ikke kan blive sådan, har han stadig mulighed for at tage den militære vej for at rykke Grønland tættere til sig, hvilket han nu også gør.

Frem til nu har den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland hørt under US European Command, EUCOM. Men præsident Donald Trump har beordret Pentagon om at ændre kommandoplanen, så Grønland kommer direkte under US Northern Command, NORTHCOM.
Offentliggjort

Mens Danmark på vegne af Kongeriget er i gang med at opbygge sin militære tilstedeværelse i Grønland, hvilket er meget synligt og mærkbart for borgerne i landet, og mens hele Europa gentagne gange har stadfæstet at komme kongeriget til undsætning og nu er igang med at tage del af den militære tilstedeværelse, i hvert fald på øvelsesplan, så er amerikanerne nu også på banen.

Præsident Donald Trump har nemlig beordret det amerikanske forsvarsministerium Pentagon til at hjemtage ansvaret for den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland fra Europa til USA.

Pituffik Space Base

Efterfølgende har Pentagon i flere måneder arbejdet på at realisere præsidentens ordre og er nu klar til at implementere planen:

- I overensstemmelse med præsidentens intention og den midlertidige nationale forsvarsstrategiske vejledning vil denne ændring styrke den fælles styrkes evne til at forsvare det amerikanske hjemland, bidrage til et mere robust forsvar af den vestlige halvkugle og uddybe forholdet til arktiske allierede og partnere, lyder det fra cheftalsmanden for Pentagon, Sean Parnell.

Nu skal Pituffik Space Base rapportere direkte til US Northern Command, NORTHCOM.

Anerkendelse - men også bekymringer

Selvom den amerikanske præsident har brugt utraditionelle metoder i forhold til sit krav om at "eje og kontrollere" Grønland, og selvom det har givet politiske rystelser, har både Grønland og Danmark anerkendt USA's planer, ligesom de har tilkendegivet at USA i henhold til forsvarsaftalen af 1951 selvfølgelig kan opbygge sit militære tilstedeværelse i Grønland.

Grønland og Danmark har på trods af presset på den måde hele tiden forholdt sig åben og klar til dialog og forhandlinger med USA, men samtidigt taget afstand fra ønsket og kravet om besiddelse af Grønland.

Hvad det kommer til at betyde rent praktisk, at Pituffik Space Base nu er direkte under US Nothern Command, er endnu uvist. Men lektor ved Center for Arktiske Sikkerhedsstudier på Forsvarsakademiet Jon Rahbek-Clemmensen har over for Berlingske, i maj sagt at selvom tiltaget giver god militær mening, så er symbolikken svær at komme udenom i en tid, hvor USA gentagne gange bebudede, at det vil annektere Grønland.

Powered by Labrador CMS