Udredning: Kvinder fik opsat hjemmelavede spiraler

Tirsdag klokken 13 i denne uge offentliggjorde Indenrigs-og Sundhedsministeriet den længe ventede udredning i spiralsagen. Udredningen, der er udarbejdet af en uvildig forskergruppe fra Ilisimatusarfik og Statens Institut for Folkesundhed ved SDU, har været to år undervejs.

Udredningen viser, at i perioden frem til 1970 fik mindst 4.070 kvinder opsat en spiral. Det svarer til ca. hver anden grønlandsk-fødte kvinde i den fertile alder. Langt størstedelen af kvinderne vurderes ikke at have afgivet samtykke til spiralopsætningen. 

Hjemmelavede spiraler 

Nogle af de tidligste spiraler blev ifølge udredningen opsat af en distriktslæge i 1965, der trods afslag fra Sundhedsstyrelsen om at starte eksperimenter med spiralen Lippes Loop i 1964, i hemmelighed startede sin egen lille produktion af spiraler, som han satte op i ca. 20 kvinder. Det fremgår af en senere distriktslæges skrivelse til Sundhedsstyrelsen, som er med i udredningen:

”Som et kuriosum kan nævnes, at der i 1965 blev opsat et tyvetal hjemmegjorte spiraler”.

Det var først i 1965, at spiralen Lippes Loop for alvor blev efterspurgt af lægerne i Grønland. Ikke mindst overlæge Rosen, der stod bag flere forsøg med spiraler i Nuuk, Qaqortoq og Aasiaat i 1966-67 og den efterfølgende godkendelse af spiralen til brug i Grønland i 1968.

Personlige beretninger 

354 kvinder har bidraget med personlige beretninger til forskerholdet bag udredningen, og på baggrund af disse samt det historiske materiale, tegner udredningen et billede af en tid, hvor læger og andre fagpersoner udøvede et stort pres på piger og kvinder for at få opsat spiral eller tage imod anden form for antikonception.

Som den senere landslæge Jens Misfeldt skriver i et tidsskrift i 1977:

”Energisk har man tilbudt loopen til enhver fertil kvinde”

Mange piger og kvinder har ifølge udredningen ikke haft forudsætningen for at give samtykke, så selvom antikonception skulle være et frivilligt tilbud, så blev det reelt til tvang.

Alvorlige konsekvenser 

Af kvindernes beretninger fremgår det, at langt de fleste har oplevet konsekvenser som følge af antikonceptionen: Smerter i underlivet, blødninger, gener ved samleje, alvorlige underlivsinfektioner samt andre tilstande. 

Nogle har dertil angivet, at spiralen er årsag til, at de ikke har kunne få de børn, de gerne ville have. 

Af beretningerne fremgår det, at mange af de piger, der var under 18 år, slet ikke vidste, hvad der skulle foregå, da de fik opsat spiralen. I nogle tilfælde var det skolen, der sendte pigerne til sygehuset. I andre tilfælde var det sygehuset, der indkaldte pigerne. Og atter andre var det i forbindelse med en lægekonsultation i anden anledning:

Spiral efter fødsel 

For kvinder over 18 år var det typisk i forbindelse med en efterfødselsundersøgelse, at de fik opsat spiral uden deres vidende og samtykke: 

 Injektioner med Depo-Provera 

Det er ikke kun spiraler, udredningen beskæftiger sig med. 43 beretninger handler om injektioner med det svangerskabsforebyggende middel Depo-Provera, som mange følte sig presset til tage imod, hvis de sagde nej til spiralen. 

Depo-Provera var oprindelig udviklet til dyr, og derfor var forståelsen blandt mange, at det ikke var egnet til brug hos kvinder.

Et svigt 

I udredningen konkluderes det, at den danske stat må betragtes som ansvarlig for de svigt, der måtte være i Landslægeembedets tilsyn og vejledning af det personale, han var lægeligt foresat for. 

Og dertil at ” staten formentlig har haft information, der gjorde, at man burde have undersøgt praksis nærmere som led i forpligtelsen efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention”. 

Den danske regerings ansvar 

For Naalakkersuisoq for Sundhed og Personer med Handicap Anna Wangenheim, er der ikke tvivl om, at den danske regering skal tage ansvar:

– Naalakkersuisut vil tage aktiv del i det videre arbejde med at sikre støtte til de berørte kvinder. Naalakkersuisut vil ligeledes indgå i videre drøftelser med Danmark. Samtidig forventer jeg, at den danske regering tager ansvar i forhold til at omsætte udredningens konklusioner til konkrete handlinger, der afspejler det ansvar, Danmark bærer for denne del af vores historie. 

Krænkelserne af menneskerettigheder

 Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Astrid Nonbo Andersen, siger til Sermitsiaq, at hun bemærker, at udredningen også beskæftiger sig med det juridiske aspekt, som ellers er lagt over til den udredning, der netop er sat i gang om forholdet mellem Grønland og Danmark i tiden efter Anden Verdenskrig og frem til i dag. 

– De peger i retning af at der er sket menneskerettighedskrænkelser, og udpeger nogle forhold, som man skal se nærmere på, siger Astrid Nonbo Andersen, der undrer sig over, hvorfor der skulle gå så lang tid, før den danske statsminister sagde undskyld. 

– Det vigtigste er dog, hvordan de berørte kvinder opfatter det her. Føler de sig hørt og anerkendt, og får de oprejsning og måske lidt ro i sjælden? Det bør være et hovedfokuspunkt, siger Astrid Nonbo Andersen. 

Formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og statsminister Mette Frederiksen er blevet enige om, at den officielle undskyldning i spiralsagen markeres ved et arrangement i Katuaq i Nuuk onsdag den 24. september 2025 klokken 14:00.