Troels Lund Poulsen: Lavspænding er det endelige mål

Orlogskaj til fem nye arktiske skibe med isbryderkapacitet, maritim patruljeflykapacitet, Nordatlantisk søkabel, etablering af luftvarslingsradar, bedre vilkår i Kangerlussuaq lufthavn, øget dronekapacitet, styrket overvågning af luftrummet.

Det er nogle af de tiltag der kommer til at ske i forbindelse med delaftale 2 mellem Naalakkersuisut og den danske regering.

Det sker som følger af den globale sikkerhedspolitiske situation, hvor Arktis, om man vil det eller ej, er i tiltagende udsat position. 

- Den sikkerhedspolitiske situation er alvorlig. Det er nødvendigt, at Kongeriget reagerer på den skærpede sikkerhedspolitiske situation og styrker forsvaret og sikkerheden i Arktis og Nordatlanten, understreger forsvarsminister Troels Lund Poulsen overfor Sermitsiaq.

LÆS OGSÅ:

Vivian Motzfeldt: Intet hold i Siumuts anklager

Tæt og tillidsfuld dialog

Sermitsiaq har bedt forsvarsministeren om at forholde sig til formanden for Siumut, Aleqa Hammonds beskyldning om at den danske regering, uden at spørge Grønland og uden at Grønland dermed har givet samtykke, alligevel gennemfører militære aktiviteter. Forsvarsministeren forholder sig ikke til Hammonds kritik, men understreger:

-  Forsvarsministeriet har en tæt og tillidsfuld dialog med Naalakkersuisut, hvilket også har præget samarbejdet om den netop indgåede delaftale 2 om Arktis og Nordatlanten under forsvarsforliget 2024-2033.

Lavspænding som det endelige mål

Det er svært at forestille sig hvad der ville ske, hvis fremmede magter skulle finde på at gøre krav til Grønland, og med det materiel og udstyr som forsvaret opererer med i dag. Det er med det in mente har Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender tidligere overfor Sermitsiaq sagt at det er bydende nødvendigt med en opgradering.

- Nye markante investeringer og Forsvarets styrkede tilstedeværelse skal ses i lyset af Kongerigets ambition om at opretholde fred, sikkerhed og stabilitet i regionen med lavspænding som det endelige mål siger forsvarsministeren og fortsætter: 

- Det er i den sammenhæng en høj prioritet for regeringen, at beslutninger om forsvar og sikkerhed i Arktis sker med tæt inddragelse af Naalakkersuisut og bygger på en gensidig forståelse af behovet for konkrete aktiviteter.

I forbindelse med præsentationen af delaftale 2 har parterne udtalt at man med aftalen om de nye anskaffelser styrkes forsvarets kampkraft og opgaveløsning i Arktis og Nordatlanten markant, som man kan læse nærmere om HER. 

Jo mere et land er i stand til at håndhæve sin suverænitet og i stand til at forsvare sig, jo mere kan lavspændingen sikres, og det er i det lys at forsvarsministeren henviser til at aftalen skal sikre lavspænding som det endelige mål.

Gamle og nye skibe og behovet for en orlogskaj

Vi skal ikke langt tilbage, nemlig knapt to år tilbage, hvor forsvaret blev kritiseret for at have gamle og utidssvarende skibe og udstyr til at forsvare og håndhæve suveræniteten over landet.

Dernæst er der nu skabt en krigerisk stemning, i hvert fald fra Siumut og oppositionspartiet Naleraq, over at forsvaret nu har planer om at anskaffe nye og tidssvarende skibe, der også kan bryde is og med tilhørende orlogskaj i Nuuk Havn.

Men planerne er ikke sket hen over hovedet på den grønlandske befolkning, for bag alle de nye tiltag er der pågået forhandlinger, borgermøder og ikke mindst orienteringer om de nye tiltag, som regeringen og Naalakkersuisut er blevet enige om i forhold til delaftale 2 som skal gælde for Arktis og Nordatlanten, og det er på baggrund af disse forhandlinger der nu søges afsat 27,4 milliarder kroner igennem den danske finanslov.