Vivian Motzfeldt: Intet hold i Siumuts anklager

Formanden for Siumut Aleqa Hammond er kommet med alvorlige anklager imod dels Naalakkersuisut samt den danske regering om forsvarets militære aktiviteter i Grønland. 

Aleqa Hammond mener, at det er en omgang med Ilulissat-erklæringen af 2008, da hun mener, at der i Ilulissat-erklæringen er besluttet "at Arktis ikke skal militariseres og at det ikke skal være et militært område."

Formanden for Siumut kritiserer Naalakkersuisut for at lade Danmark køre løb uden at involvere Grønland.

Men det tager Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt nu afstand fra med henvisning til. at sikkerhedssituationen på global plan fordrer til handling, og at Naalakkersuisut altid i den anledning har fokus på, hvad der er bedst for den grønlandske befolkning:

- Først og fremmest skal jeg understrege, at vi er et demokratisk land, og at befolkningen vælger den lovgivende forsamling, som udpeger Naalakkersuisut til at være den udøvende magt og det grønlandske folks officielle repræsentanter. 

- Jeg skal dertil understrege, at der over hele linjen er inkludering af Grønland. Der er tæt samarbejde mellem den danske regering og Naalakkersuisut, og vi har arbejdet for, at inkludere den grønlandske befolkning og erhvervsliv i tiltag under forsvarsforliget, siger Vivian Motzfeldt.

Alle relevante parter blev informeret om øget militære aktiviteter

Aleqa Hammond hævder at "selvom der ikke er sket ændringer i de aftaler, vi alle er del af, finder mange militære hændelser sted i vores land, uden at vi har givet samtykke eller er blevet informeret."

Men også det tager Vivian Motzfeldt afstand fra:

- Vi har informeret både befolkningen og alle relevante parter om den øgede militære øvelsesaktivitet henover sommeren Derudover har Arktisk Kommando selv afholdt borgermøder rundt i landet og brugt deres sociale medier til at sprede information om hvilke aktiviter, der er foregået. Så det er ikke sandt at sige, at befolkningen ikke er blevet informeret.

Igen henviser Vivian Motzfeldt til den meget anspændte sikkerhedssituation, hvor de sikkerhedspolitiske spændinger mellem Rusland, Kina og USA har spredt sig til Arktis, herunder også til Grønland.

Forhandlinger pågået åbent

I nyere tid er dialogen mellem Grønland og Danmark styrket efter mangelfuld inddragelse i Arktisk Kapacitetspakke, som blev indgået mellem den danske regering og en række danske partier i 2021.

Siden da har Grønland og Danmark øget samarbejdet omkring forsvaret af Grønland, som har dannet grundlag for politiske initiativer, hvor Grønland og Danmark har samarbejdet om at finde de rette balancer for nye forsvarsinvesteringer.

Vivian Motzfeldt understreger, at der selvfølgelig er emner, forhandlingsparterne ikke kan tale åbent om, da der er sager, som man af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan dele, men at forhandlingsparterne hele tiden har sørget for at være så åbne om forhandlingerne som muligt:

- Naalakkersuisut arbejder for, at den grønlandske befolkning er beskyttet mod enhver trussel, der måtte være mod landet Det er også derfor, at vi øger vores samarbejde med vores allierede i erkendelse af, at Grønland har sit eget forsvar til at forsvare vort land. 

- Vi har intet valg, for hvis ikke vi kan regne med Forsvaret samt vores allierede, er der risiko for, at andre kommer og tager vores land. Dertil har Danmark og alle vores allierede tilkendegivet deres fulde opbakning til os og udvist respekt og tilkendegivelse af, at samarbejdet om forsvaret af Grønland ogsåsker på Grønlands præmisser.

Ilulissat-erklæringen er et politisk instrument

Formanden for Siumut Aleqa Hammond påpeger, at det bør undersøges om "princippet om et ikke-militariseret Arktis" bliver overholdt.

Men Ilulissat-erklæringen en politisk erklæring, ikke en folkeretligt bindende traktat, da den har følgende hovedformål:

• Bekræftelse af at FN’s havretskonvention (UNCLOS) er og skal være den retslige ramme for al aktivitet i Arktis.
• Aftale om fredelig konfliktløsning og samarbejde om miljø, søfart, redningstjeneste m.m.
• Ingen eksplicit bestemmelse om forbud mod militær aktivitet, men implicit fokus på, at Arktis skal være et område præget af samarbejde, stabilitet og lav spænding.

Men der er sket meget siden de fem arktiske kyststater Danmark/Grønland, Norge, Rusland, Canada og USA indgik erklæringen i 2008. 

- Hvis Ilulissat-erklæringen, som ikke er folkeretslig og juridisk bindende erklæring, skulle genforhandles, kan vi eksempelvis ikke opnå nogen aftale med Rusland, som er i krig mod Ukraine, hvortil også vores parlament Inatsisartut har erklæret fuld opbakning til Ukraine i denne sag. 

- Derudover er det vigtigt at understrege, at lavspænding og fred ikke står i modsætningsforhold til dét at have et forsvar. Lavspænding betyder ikke afmilitarisering, men at man har øje for balancerne.

Slutteligt siger Motzfeldt, at samarbejdet mellem Grønland og Danmark på forsvarsområdet sker i gensidig tillid og med Danmarks løfte om, at udviklingen skal ske på Grønlands præmisser, hvortil hun som eksempel påpeger den arktiske basisuddannelse, som er blevet taget godt imod fra den grønlandske ungdom.