Økonomiprofessor Torben M. Andersen og resten af Grønlands Økonomiske Råd har netop fremlagt deres første halvårsrapport i 2025 under et seminar mandag den 26 maj.
Et af de økonomiske emner, der optager befolkningen mest, er de stigende priser.
Økonomiprofessor Torben M. Andersen og resten af Grønlands Økonomiske Råd har netop fremlagt deres første halvårsrapport i 2025 under et seminar mandag den 26 maj.
Et af de økonomiske emner, der optager befolkningen mest, er de stigende priser.
Det kom også på banen mandag i Nuuk, hvor vi fik en uddybende kommentar fra formanden.
– Jeg er hundrede procent med på, at nogle er pressede i den her tid. Prisstigningerne har også været lidt højere, end vi havde regnet med. Den uventede inflation er værre – og selv hvis lønnen følger med op næste år, så kan du jo ikke bruge de penge nede i Brugseni i dag, siger Torben M. Andersen.
Forbrugerpriserne i Grønland steg 3,6 procent fra januar 2024 til januar 2025. Særligt fødevarer er blevet dyrere. Inflationen for 2025 forventes at blive cirka 3 procent.
Økonomien er også et politisk spørgsmål, hvilket blev understreget af de mange politikere til stede til fremlæggelsen. Men Torben M. Andersen advarer dem mod flere politiske indgreb til at kontrollere priserne.
– Der er jo den barske realitet, at det er svært at gøre noget ved, når noget bliver dyrere. Men man kan selvfølgelig gå ind og overveje, om der er anledning til at give noget ekstra til de grupper, som bliver særlig ramt af udviklingen, for eksempel pensionister, siger Torben M. Andersen.
En reel valgmulighed
Med andre ord er det ifølge professoren bedre, at folk får et tilskud i hånden, end at de samme penge bliver brugt på at gøre omkostningerne mindre.
– Hvis du gør det sådan, så får du også den positive virkning af, at folk ser priserne, som de faktisk er. Det giver en reel valgmulighed, i forhold til hvordan de penge skal bruges, siger han.
Hvordan kan det være en fordel?
– Når forbrugerne ikke ser prisen, som den er, så tænker vi også mindre på, hvordan vi kan omlægge vores forbrug. For nogle er det måske en mulighed at bruge mindre benzin eller olie. Men når priserne er holdt politisk nede, har de mindre grund til at overveje det, siger Torben M. Andersen.
Netop benzin og diesel er et eksempel på et sted, hvor der har været politisk indflydelse på, hvad det koster. For nylig blev literpriserne justeret op, så de kom lidt tættere på markedets niveau.
– I forhold til brændstofpriserne har man holdt priserne langt nede ved at bruge af et overskud. Men det kan man i sagens natur ikke blive ved med at gøre, siger Torben M. Andersen.