Sikkerhedsregler bevidst overtrådt i Nuuk Lufthavn

Greenland Airports' formand oplyste i sidste uge, at ingen af Nuuk Lufthavns problemer er udtryk for bevidst tilsidesættelse af myndighedernes krav. Men der findes dokumentation for, at nogen i lufthavnen med vilje afviklede landinger for hurtigt efter hinanden.

Det gik skævt med et tilsyn allerede efter to ugers drift af den nye atlantlufthavn i Nuuk.
Offentliggjort

I september konstaterede Trafikstyrelsen, at Nuuk Lufthavn ikke havde sørget for at afvikle lufttrafik efter reglerne for lufthavnen. Flyenes afgange og ankomster lå tidsmæssigt for tæt op ad hinanden.

Resultatet blev en ny afgørelse fra Trafikstyrelsen, der indførte strammere restriktioner på planlægningen. Det rammer især de små afgange i indenrigstrafikken, som nu skal spredes ud over større tidsrum til skade for Air Greenlands trafikprogram.

I september konstaterede Trafikstyrelsen, at Nuuk Lufthavn ikke havde sørget for at afvikle lufttrafik efter reglerne for lufthavnen. Flyenes afgange og ankomster lå tidsmæssigt for tæt op ad hinanden.

Resultatet blev en ny afgørelse fra Trafikstyrelsen, der indførte strammere restriktioner på planlægningen. Det rammer især de små afgange i indenrigstrafikken, som nu skal spredes ud over større tidsrum til skade for Air Greenlands trafikprogram.

Sermitsiaq kan nu fortælle, at problemet fra september slet ikke var så nyt endda.

Den var gal allerede 11. december 2024, hvor Trafikstyrelsen kom på tilsyn. Det var knap to uger efter åbningen af den nye atlantlufthavn. 

Tilsynet fandt to eksempler på, at lufttrafiktjenesten AFIS Nuuk bevidst undlod at opretholde den tidsmæssige adskillelse af ankomster, som reglerne for lufthavnen kræver. 

Bagefter understregede Trafikstyrelsens medarbejder, at reglerne eksisterer for at opretholde sikkerheden. Derfor kan reglerne heller ikke fraviges af andre hensyn. 

Det samme tilsyn i december 2024 afslørede, at Greenland Airports havde forsømt at indberette fejl med afviklingen af flyene til Trafikstyrelsen. Det er en fejl i sig selv.

Lærte ikke af sine fejl

I dag tyder det på, at problemerne fra december har fået konsekvenser for lufthavnen på længere sigt. Fejlene dengang indebærer nemlig, at Greenland Airports var advaret længe inden tilsynet i september 2025. Her blev som bekendt konstateret lignende problemer, både med manglende adskillelse mellem flyene og fravær af indberetning. 

Derfor konkluderede Trafikstyrelsen på besøget i september 2025, at Greenland Airports ikke havde fulgt ordentligt op på indskærpelserne fra tidligere. Hvilket i styrelsens øjne gør fejlene endnu større.

Sermitsiaq har bedt om et interview med Greenland Airports’ administrerende direktør, Jens R. Lauridsen, for at diskutere den aktuelle krise i lufthavnen. Greenland Airports meddeler, at det ikke lader sig gøre. Vi har i stedet fået et skriftligt svar fra bestyrelsesformand Jens Wittrup Willumsen. 

– Vi anerkender fuldt ud, at der er sket fejl i efterlevelsen af driftstilladelsen i Nuuk Lufthavn. Det tager vi meget alvorligt.

– Den nye bestyrelse og ledelse har allerede igangsat en række konkrete tiltag for at rette op på forholdene. Vi arbejder i tæt og konstruktiv dialog med Trafikstyrelsen for at sikre, at alle styrelsens observationer bliver håndteret hurtigt, grundigt og med den nødvendige faglighed, skriver Jens Wittrup Willumsen.

Var ikke bekendt med overtrædelse

Jens Wittrup Willumsen understregede for nylig over for Sermitsiaq, at “intet af det, der er sket, er udtryk for bevidst tilsidesættelse af regler eller ansvar”. 

Vi har derfor spurgt formanden, hvordan den udtalelse stemmer med en tilsynsrapport, der lige præcis dokumenterer eksempler på bevidst tilsidesættelse af regler og ansvar. 

Formanden svarer til det: 

– Den nuværende bestyrelse har ikke tidligere været bekendt med det konkrete tilfælde, og ej heller den konkrete rapport fra december 2024, hvoraf det fremgår, at en medarbejder bevidst har valgt ikke at følge retningslinjerne, men vi ser med største alvor på sagen, som allerede har haft de nødvendige personalemæssige konsekvenser.

– Vi vil gerne understrege, at hverken bestyrelse eller ledelse tolererer nogle former for bevidst tilsidesættelse af gældende regler og bestemmelser. Det gælder for alle medarbejdere i Greenland Airports.

Derfor kommer der til at ske en grundig gennemgang af hele virksomhedens safety- og securityområde, lover bestyrelsesformanden. 

– Det bliver en omfattende proces, hvor vi inddrager ekstern ekspertise for at sikre, at vi får identificeret alle områder, hvor vi ikke lever op til de påkrævede krav. Derefter iværksættes et program for at styrke procedurer, rutiner og rapportering.

– Vi tager situationen meget alvorligt – og det har højeste prioritet for både bestyrelse og ledelse at genetablere tillid og sikre, at sikkerhed og ansvarlighed er fundamentet for alt, hvad vi gør, siger Jens Wittrup Willumsen. 

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS