Arrangører planlægger en demonstration mod Selvstyret og Kommuneqarfik Sermersooq for at kræve handling mod afviklingen af Østgrønland. – Vi står over for en kritisk situation, siger Anette Broman Nicolaisen.
Borgere i Tasiilaq har fået nok og arrangerer demonstration mod manglende initiativer i Østgrønland.
privatfotoPrivatfoto
“Stop
understrykkelsen af østgrønlændere”, skriver
Anette Broman Nicolaisen i et facebookopslag, hvor hun inviterer borgere i
Tasiilaq til at deltage i planlægning af en demonstration mod Selvstyret og
Kommuneqarfik Sermersooq samt de manglede initiativer for Østgrønland.
Samtidig
peger hun på en fremtid med forringede serviceydelser fra selvstyreejet
virksomheder.
“Stop
understrykkelsen af østgrønlændere”, skriver
Anette Broman Nicolaisen i et facebookopslag, hvor hun inviterer borgere i
Tasiilaq til at deltage i planlægning af en demonstration mod Selvstyret og
Kommuneqarfik Sermersooq samt de manglede initiativer for Østgrønland.
Annonce
Samtidig
peger hun på en fremtid med forringede serviceydelser fra selvstyreejet
virksomheder.
- Royal
Arctic Line har planlagt det sidste skib til Tasiilaq i begyndelsen af november
2025, hvilket afskærer området for forsyninger i måneder. Tusass leverer
internet, der er alt for langsomt til nutidens behov. Icelandair stopper
flyvninger til Kulusuk fra Island fra oktober 2025 til marts 2026. Selvstyret
og Naalakkersuisut er inaktive i Østgrønland, skriver Mike og Anette Broman
Nicolaisen om de kritiske forhold, der får dem til at reagere og forberede en
demonstration.
- Disse forhold er dråben, der får bægeret
til at flyde over. Østgrønland bliver forsømt, og det ligner en de facto
afvikling af regionen, skriver parret, der arbejder inden for turisme i
Østgrønland.
Sidste
skib til november
Netop Royal
Artic Lines sidste skibs ankomt til Tasiilaq var en dyb skuffelse for Anette
Broman Nicolaisen, der i nogle år har kæmpet med at rykket ankomsten af det
sidste skib til byen til december, som jo også lykkedes for sidste år.
- Det
havde droppet den sene ankomst af den sidste skib, fordi det ikke vare
rentabelt. Men, det har jo monopol på at sikre forsyning af Grønland, og skal
besejle yderområder, og Icelandair har nedlagt deres rute til Kulusuk. Det vil
så sige, at vi ikke kan få friske varer i fem måneder, vi føler at Tasiilaq
bliver afviklet, siger Anette Broman Nicolaisen,
Hun har været
i kontakt med Royal Arctic Lines direktør, der har informeret hende om, at
rederiet er i dialog med Selvstyret, for at sikre en økonomisk støtte til en
senere besejling af Tasiilaq, end 2. November.
Stop
undertrykkelsen af østgrønlændere
Anette Broman
Nicolaisen har i sit opslag på Facebook også linket til Ulunnguaq Markussens
Ph.D projekt ved Ilisimatusarfik, “Piniartoq i en globaliseret verden”, som
skildrer, hvordan borgere i Østgrønland føler sig marginaliserede og uden
indflyldelse i forhold til de politiske magthavere i Vestgrønland.
- Ulunnguaq
Markussen var forud for sin tid med sin undersøgelse af forholdene i
Østgrønland. Projektet udkom for et par år siden, men det er som om, det er
tiet ihjel. Der er ingen politikere, der har reageret på det, og ingen i
Selvstyret har svaret på hendes projekt, siger Annette Broman Nicolaisen.
I sin
afhandling peger Ulunnguaq Markussen på, at en af løsningerne kunne være at styrke
nærdemokratiet og den lokale
politiske indflydelse i Østgrønland samt at decentralisere den kommunale
administration. Det lokale sprog bør anerkedes - blandt andet ved, at
undervisningen foregår på østgrønlandsk.
Mangler
uddannelse
Anette Broman
Nicolaisen er også harm over den debat, der opstår, når medierne skriver om den
høje arbejdsløshed.
- Det
er barkst - vi bliver stemplet som dårlige mennesker. Helt konkret bør
Selvstyret investere i Østgrønland, hvor der bor 3.000 mennesker, og de bør
stille krav til de selvstyreejede virksomheder og presse dem til ikke at
nedprioritere området, siger Anette Broman Nicolaisen.
Hun peger
især på behovet for at sikre uddannelsesmuligheder for unge, der forlader
folkeskolen.
- Selvstyret
bør tage et ansvar for de mange unge, når de er færdige med folkeskolen. De
skal ikke bare gå rundt i tre år. Som minimum bør de sikres adgang til ungdomsuddannelser
- ligesom man har mange steder i Vestgrønland, også i byer med færre borgere, hvor
Selvstyret har finansieret uddannelsestilbud, siger hun.
- Hvor længe skal vi leve med den højeste arbejdsløshed og forværret infrastruktur? Spørger Anette Broman Nicolaisen, der her står sammen med Mike Nicolaisen og Iddimanngiiu Bianco. PrivatfotoPrivatfoto
Investeret
milliarder i Sydgrønland - og glemt Østgrønland
Hun kan godt
forstå, at det nye Naalakkersuisut har brug for arbejdsro til at sætte sig ind
i tingene, og at sikkerheds- og udenrigspolitik fylder meget, men spørger, hvor
længe vi skal blive ved med at leve med den højeste arbejdsløshed og forværret
infrastruktur.
Hun peger på Sydgrønland, som et eksempel, hvor der er
investeret massivt i uddannelser, selvstyreejede virksomheder og en ny regional
lufthavn.
- Der
er investeret mange milliarder i Sydgrønland - og intet i Østgrønland. I den
seneste valgperiode er det blevet bygget otte ungdomsboliger her, som stod
færdige i november, men de er endnu ikke taget i brug, fordi Selvstyret ikke
har fået sat dem i drift. De står bare tomme, siger Anette Broman Nicolaisen, som
dog er opmærksom på koalitionsaftalen, med Demokraatit i spidsen, indeholder
planer om at bygge en lufthavn i
Tasiilaq.
- Men
det kan der være lange udsigter til, siger hun og forklarer, at demonstrationen
er planlagt til at finde sted foran kommunepladsen i
Tasiilaq på søndag den 18.maj klokken 15.00, arrangørerne vil gerne prøve
mobilisere en med-demonstration i Nuuk med de mange østgrønlændere, der bor i byen.
Der kom omkring 30 borgere til forberedelsesmødet, hvor de aftalte at lave bannere om lørdagen, dagen før demonstrationen. PrivatfotoPrivatfoto
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.