OVERENSKOMSTFORHANDLINGER

Styrelseschef: Vi gør det så godt vi kan

Styrelseschef i økonomi- og personalestyrelsen, André Steenholdt-Guttesen, der også er chef for selvstyrets forhandlingsafdeling erkender, at forhandlingerne kan trække ud, men at de gør det så godt, de kan.

- Vi er de antal medarbejdere vi er, og vi oplever ligesom alle andre, mangel på hænder, også især når vi skal igennem forhandlinger med 30 fagorganisationer, der arbejder for det offentlige. Vi har ofte stillingsopslag som kan være svære at bemande og oveni har vi medarbejdere, der eksempelvis enten er på barselsorlov eller som er i gang med at flytte væk, begrunder styrelseschef André Steenholdt-Guttesen om deres andel af den langstrakte forhandlingsforløb der har været omkring sundhedsvæsenets ansatte.
Offentliggjort

Det tog næsten halvandet år at få en overenskomst i hus mellem sundhedskartellet, der samlet repræsenterer syv faglige organisationer, og som overvejende arbejder indenfor Grønlands sundhedsvæsen og kommunerne, samt arbejdsgiver Grønlands selvstyre på den anden side.

Forhandlingerne startede i 9. marts 2024, og var færdige den 4. augst 2025. Derefter blev der afholdt urafstemning og vi skriver i dag den 10. september 2025. Selvom forhandlingsresultatet nu er godkendt, er overenskomsten ikke underskrevet endnu, ligesom reguleringen ikke er udmøntet. Fra underskrift af selve overenskomsten foreligger, kan der typisk gå op til 3 måneder før det kan reguleres – der ligger et større arbejde i at kode det ind i lønsystemet.

Forhandlingslederen på arbejdstagernes side, formanden for Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiit (sundhedskartellet) samt formanden for Peqqissaasut Kattuffiat (sygeplejerskernes organisation), Ken Jensen, har i forbindelse med den meget langstrakte forhandlingsforløb kritiseret Selvstyret for den langsommelige proces, som endte med frustration, mistillid og vrede hos sundhedspersonalet.

Mangler arbejdskraft

Styrelseschef hos Grønlands Selvstyres økonomi- og personalestyrelse, André Guttesen kan godt forstå frustrationen, men samtidigt understreger han, at de gør det så godt, de kan:

- Vi er de antal medarbejdere vi er, og vi oplever ligesom alle andre, mangel på hænder, også især når vi skal igennem forhandlinger med 30 fagorganisationer, der arbejder for det offentlige. Vi har ofte stillingsopslag som kan være svære at bemande og oveni har vi medarbejdere, der eksempelvis enten er på barselsorlov eller som er i gang med at flytte væk. 

- Men vi gør det så godt vi kan og vi arbejder målrettet for at der ikke bliver skabt store ventetider, men vi er dem vi er, samtidigt skal vi huske på at der skal to til at danse - her har begge parter løbende haft behov for eksempelvis at afstemme med baglandet, noget af ventetiden er skabt fra vores side, men også modparten har haft behov for tid. 

- Derudover er det vigtigt at pointere, at med den netop afsluttede forhandling er området blevet reformeret. Et eksempel er, at syv overenskomster og over 30 aftaler er sammenlagt til én samlet overenskomst. Ligesom der er lavet en nye hovedaftale og en ny arbejdstidsaftale. Det kræver mange beregninger, udarbejdelse af tekstudkast, tilretninger og gennemgang af historik. Alle de opgaver ligger alene hos os. Det er noget arbejde, der gør sig gældende for alle de forhandlinger vi har. Reformeringen er pågået de sidste 3 år og vil fortsætte til alle områder er blevet reformeret.

Betyder det at I er underbemandet i forhold til arbejdspresset?

- Det er mere fordi vi har ledige stillinger, som til tider kan være svære at få bemandet.

Men nu har Naalakkersuisut også varslet enorme besparelser, især på administrationen, vil I komme med krav om at tingene skal være i orden i forhold til bemandingen på forhandlingsafdelingen eller skal organisationerne forvente at de meget langstrakte forhandlinger fremover bliver endnu længere?

- Det kan jeg ikke udtale mig om, der skal du nok spørge politikerne om deres prioriteringer.

Potentielle nyansatte bliver væk fra sundhedsvæsenet

En af de store bekymringer fra sundhedskartellet er, at potentielle personale, som ellers er interesserede i at lade sig fastansætte, men som alligevel bliver væk fordi løn- og ansættelsesforholdene, ikke er på plads.

Befolkningen er dybt afhængige af et velfungerende sundhedsvæsen, vil i fremover sørge for at forhandlingerne med personalet på sundhedsvæsenet ikke igen oplever så langstrakte forløb, som også betyder at potentielle nyansatte bliver væk?

- Det vil vi fra Økonomi- og Personalestyrelsen altid arbejde for, men styrelsen alene kan ikke love det. Der er en struktureret proces, når der køres forhandlinger. Jeg stoler på, at vi, altså begge parter, er interesseret i at fastholde vores aftalte tidsforløb, så godt som det kan lade sig gøre, men for vores vedkommende er der flere forhandlingsprocesser i gang samtidigt, svarer styrelseschef i økonomi- og personalestyrelsen, André Steenholdt Guttesen slutteligt.

Powered by Labrador CMS