OVERENSKOMSTFORHANDLINGER
Styrelseschef: Vi gør det så godt vi kan
Styrelseschef i økonomi- og personalestyrelsen, André Steenholdt-Guttesen, der også er chef for selvstyrets forhandlingsafdeling erkender, at forhandlingerne kan trække ud, men at de gør det så godt, de kan.
- Vi er de antal medarbejdere vi er, og vi oplever ligesom alle andre, mangel på hænder, også især når vi skal igennem forhandlinger med 30 fagorganisationer, der arbejder for det offentlige. Vi har ofte stillingsopslag som kan være svære at bemande og oveni har vi medarbejdere, der eksempelvis enten er på barselsorlov eller som er i gang med at flytte væk, begrunder styrelseschef André Steenholdt-Guttesen om deres andel af den langstrakte forhandlingsforløb der har været omkring sundhedsvæsenets ansatte.
Foto: Oscar Scott Carl
Det tog næsten halvandet år at få en overenskomst i hus
mellem sundhedskartellet, der samlet
repræsenterer syv faglige organisationer, og som overvejende arbejder
indenfor Grønlands sundhedsvæsen og kommunerne, samt arbejdsgiver Grønlands selvstyre på den anden side.
Forhandlingerne startede i 9. marts 2024, og var færdige den
4. augst 2025. Derefter blev
der afholdt urafstemning og vi skriver i dag den 10. september 2025. Selvom forhandlingsresultatet nu er
godkendt, er overenskomsten ikke underskrevet
endnu, ligesom reguleringen ikke er
udmøntet. Fra underskrift af selve overenskomsten
foreligger, kan der typisk gå op til 3 måneder før det kan reguleres – der
ligger et større arbejde i at kode det ind i lønsystemet.
Forhandlingslederen på arbejdstagernes side, formanden for
Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiit (sundhedskartellet) samt formanden for
Peqqissaasut Kattuffiat (sygeplejerskernes organisation), Ken Jensen, har i
forbindelse med den meget langstrakte forhandlingsforløb kritiseret Selvstyret
for den langsommelige proces, som endte med frustration, mistillid og vrede hos
sundhedspersonalet.
Mangler arbejdskraft
Styrelseschef hos Grønlands Selvstyres økonomi- og
personalestyrelse, André Guttesen kan godt forstå frustrationen, men samtidigt
understreger han, at de gør
det så godt, de kan:
- Vi er de antal medarbejdere vi er, og vi oplever ligesom
alle andre, mangel på hænder,
også især når vi skal igennem forhandlinger med 30 fagorganisationer,
der arbejder for det offentlige. Vi har ofte stillingsopslag som kan være svære
at bemande og oveni har vi medarbejdere, der eksempelvis enten er på barselsorlov eller som er i gang med
at flytte væk.
- Men vi gør det så godt vi kan og vi arbejder målrettet for
at der ikke bliver skabt store ventetider, men vi er dem vi er, samtidigt skal
vi huske på at der skal to til at danse - her har begge parter løbende haft behov for eksempelvis at
afstemme med baglandet, noget af
ventetiden er skabt fra vores side,
men også modparten har haft behov for tid.
- Derudover er det vigtigt at
pointere, at med den netop afsluttede forhandling er området blevet reformeret.
Et eksempel er, at syv overenskomster og over 30 aftaler er sammenlagt til én
samlet overenskomst. Ligesom der er lavet en nye hovedaftale og en ny
arbejdstidsaftale. Det kræver mange beregninger, udarbejdelse af tekstudkast,
tilretninger og gennemgang af historik. Alle de opgaver ligger alene hos os.
Det er noget arbejde, der gør sig gældende for alle de forhandlinger vi har.
Reformeringen er pågået de sidste 3 år og vil fortsætte til alle områder er
blevet reformeret.
Betyder det at I er underbemandet i forhold til
arbejdspresset?
- Det er mere fordi vi har ledige stillinger, som til tider kan være svære at få
bemandet.
Men nu har Naalakkersuisut også varslet enorme
besparelser, især på administrationen, vil I komme med krav om at tingene skal
være i orden i forhold til bemandingen på forhandlingsafdelingen eller skal
organisationerne forvente at de meget langstrakte forhandlinger fremover bliver
endnu længere?
- Det kan jeg ikke udtale mig om, der skal du nok spørge
politikerne om deres prioriteringer.
Potentielle nyansatte bliver væk fra sundhedsvæsenet
En af de store bekymringer fra sundhedskartellet er, at potentielle personale, som
ellers er interesserede i at lade sig fastansætte, men som alligevel bliver væk fordi løn-
og ansættelsesforholdene,
ikke er på plads.
Befolkningen er dybt afhængige af et velfungerende sundhedsvæsen, vil i fremover sørge for at
forhandlingerne med personalet på sundhedsvæsenet ikke igen oplever så
langstrakte forløb, som også betyder at potentielle nyansatte bliver væk?
- Det
vil vi fra Økonomi- og Personalestyrelsen altid arbejde for, men styrelsen
alene kan ikke love
det. Der er en struktureret proces, når der køres forhandlinger. Jeg stoler på, at vi, altså begge parter, er
interesseret i at fastholde vores aftalte tidsforløb, så godt som det kan lade sig gøre, men
for vores vedkommende er der flere forhandlingsprocesser i gang samtidigt, svarer styrelseschef i økonomi- og personalestyrelsen, André Steenholdt Guttesen slutteligt.