- Der sker en stille udvandring af mange unge fra Grønland. Derfor er det godt at få gjort noget ved økonomien, så man bedre kan fastholde
folk i landet, siger kontorchef i Nationalbanken Søren Bjerregaard til
Sermitsiaq.
Han har
skrevet Nationalbankens nye analyse af grønlandsk økonomi.
Ifølge banken
lægger den stigende fraflytning af unge og ældre samt faldet i
befolkningstallet i Grønland et stærkt pres på Naalakkersuisut og Inatsisartut
for at få gennemført reformer.
Søren
Bjerregaard roser det nye Naalakkersuisut med Demokraatits Jens-Frederik
Nielsen i spidsen for denne regeringsperiode at lægge op til søsætning af
reformer af blandt andet arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet samt en
fremtidssikring af den offentlige sektor.
Stor
afhængighed af udenlandsk arbejdskraft
- Uden reformer kommer der til at mangle arbejdskraft, så langt øjet
rækker ud i fremtiden, og afhængigheden af udenlandsk arbejdskraft er allerede stor,
siger Søren Bjerregaard.
Mens
antallet af børn og unge falder og falder de næste 25 år, så får Grønland
nemlig flere og flere ældre. Når hele regnestykket bliver gjort op, vil der i 2050
være over 8.000 færre erhvervsaktive mellem 17 og 65 år, skriver Nationalbanken
på baggrund af tal fra Grønlands Statistik.
I 2050 vil
den del af befolkningen i Grønland, der er født her, været faldet med 20
procent. Det viser den seneste befolkningsfremskrivning fra Grønlands Statistik
fra slutningen af april i år.
Ved starten
af i år var der i 49.738 personer i Grønland, som var født i landet. I 2049 vil
tallet være faldet til 39.682, hvis prognosen holder stik.
Vigtigt med
ambitiøse reformer
Når der således
bliver flere ældre og færre unge i landet, får det alvorlige budgetkonsekvenser
for den grønlandske landskasse.
En ambitiøs
reformproces skal derfor sikre holdbare offentlige finanser og udvikling af
økonomien.
Det er et af
hovedbudskaberne i Nationalbankens analyse af grønlandsk økonomi.
- Det er supervigtigt, at reformsporene i koalitionsaftalen bliver fulgt
op af konkrete initiativer, der kan styrke befolkningens tilknytning til
arbejdsmarkedet. Her spiller uddannelsesområdet en central rolle. Et højere
uddannelsesniveau går hånd-i-hånd med en højere erhvervsdeltagelse, mener
kontorchefen.
Grønland har
i øjeblikket godt 56.000 indbyggere. Fødselstallet er faldet i de senere år, og
med færre børn bliver befolkningen med tiden mindre. Samtidig foregår der en
udvandring af personer født i Grønland, og udvandringen er med til at mindske
befolkningen.
Nemmere
adgang til bolig og skole i Danmark
I Danmark
bor der over 17.000 personer, der er født i Grønland. Og flytningen til Danmark
af personer, der er født i Grønland, sker i høj grad i de erhvervsaktive år.
- Fraflytningen til Danmark vidner dels om de mange familierelationer
mellem danskere og grønlændere og kan dels hænge sammen med nemmere adgang til
bolig, jobmuligheder, skole, uddannelse og sundhed i Danmark, skriver
Nationalbanken i analysen.
Når flere
ældre skal forsørges af færre beskæftigede i Grønland, bliver velfærdssamfundets
økonomiske grundlag udfordret. Der er også store konsekvenser af faldet i
arbejdsstyrken, mener banken.
- Selvstyrets og kommunernes udgifter var 12,3 milliarder kroner i 2023, hvor
socialområdet, uddannelse og sundhed vejer tungest. Det kræver store indtægter
at finansiere velfærdssamfundet. Og de offentlige budgetter hænger altså kun
sammen, når en stor del af befolkninger er i beskæftigelse og betaler skat,
siger Søren Bjerregaard.
Uddannelse
spiller en central rolle
Arbejdsstyrken
i Grønland vil falde med op mod en femtedel frem mod 2050, da der er færre
erhvervsaktive.
Det vil blandt
andet gøre det mere besværligt at få medarbejdere til ældrepleje, sundhed og
uddannelse, hvor der allerede er personalemangel og der fremover bliver brug
for mere arbejdskraft.
Derfor er reformer,
der styrker befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, afgørende, og her
spiller uddannelsesområdet en central rolle. Et højere uddannelsesniveau er en
forudsætning for en højere erhvervsdeltagelse, mener Nationalbanken.
Flere ældre
betyder stigende pres på udgifter til blandt andre sundhedsvæsen, ældrepleje, og
pensioner. Det pres opad på udgifterne vil være særligt mærkbart de næste 20
år, hvor alderssammensætningen ændres betydeligt.
De
offentlige indtægter falder samtidig langsomt som andel af Grønlands
bruttonationalprodukt, da bloktilskuddet bliver reguleret efter den danske
pris- og lønudvikling, som er lavere end den grønlandske pris- og lønudvikling.
Men de offentlige
indtægter kan ikke følge med udgiftspresset, og de offentlige finanser er
derfor ikke holdbare på længere sigt, siger Nationalbanken videre.
Mangler 750 millioner
kroner årligt
Ifølge
Grønlands Økonomiske Råd vil de stigende udgifter og presset på indtægterne
betyde, at der årligt mangler en finansiering på 750 millioner kroner, hvis
udviklingen i de offentlige finanser skal være holdbar.
Det
tidligere Naalakkersuisut fremlagde i november 2023 en plan, Holdbarheds- og
Vækstplan II, der skal reducere de offentlige udgifter og styrke aktiviteten i
den private sektor. Koalitionsaftalen mellem Demokraatit, Inuit Ataqatigiit,
Siumut og Atassut fastslår, at planen fortsat skal være et vigtigt fundament,
men at der er behov for at supplere den med flere initiativer, der styrker
erhvervslivet, effektiviserer den offentlige sektor og skaber grobund for
investeringer og en stærkere arbejdsstyrke i Grønland.
Turismeloven
I november
sidste år vedtog Inatsisartut den meget omdiskuterede turismelov. Det er den
første grønlandske lov på området, og formålet er blandt andet, at
turistaktører skal bidrage til udviklingen af det grønlandske samfund.
Som noget
nyt stiller loven krav om autorisation for at udøve turismevirksomhed, og at
rettighedshavere skal være bosat og er fuldt skattepligtige i Grønland. Desuden
skal turismevirksomheder have mindst to tredjedele lokalt ejerskab for at opnå
licens.
Flere udenlandske
investeringer er nødvendige
Behovet for
investeringer står stærkt i koalitionsaftalen mellem de fire regeringspartier.
Ifølge
Nationalbanken er det vigtigt, at turismen bliver udviklet til gavn for landet,
men begrænsningen på udenlandsk ejerskab risikerer at hæmme investeringer i de
oplevelsesmuligheder, der kræves af en attraktiv rejsedestination.
Udenlandske investeringer
bidrager ifølge Nationalbanken generelt med viden og risikovillig kapital til
gavn for erhvervsudvikling og indkomster i Grønland.
- Analysen peger også på behovet for en bredere erhvervsstruktur, og at
det stiller krav til store investeringer i Grønland. Men investeringsbehovet
kan ikke dækkes gennem grønlandsk opsparing og kapital alene.
- Flere udenlandske investeringer bliver derfor nødvendige for at udvikle
økonomien fremover. Og åbenhed over for udenlandsk kapital og ejerskab over det
økonomiske afkast er derfor vigtigt, siger kontorchef Søren Bjerregaard.
Nationalbanken er centralbank for hele rigsfællesskabet og analyserer
derfor udviklingen i både dansk, færøsk og grønlandsk økonomi.
