VARMESTE SOMMER

Smeltede som aldrig før

Hvad sker der, når varmen stiger i Arktis, og en varmebølge låser sig fast over en bestemt øgruppe? Vi har kontaktet norsk professor, der har været med til at undersøge den historisk varme august

Somrene bliver varmere i Arktis. En særlig august på Svalbard har dog fået forskerne til at spærre øjnene op.
Offentliggjort

Der kommer mange nyheder om klimaforandringer: Om historisk høj varme i Arktis og is, der smelter i rekordfart.

Måske så mange nyheder, at man kan blive helt immun over for de mange dystre meldinger.

Der kommer mange nyheder om klimaforandringer: Om historisk høj varme i Arktis og is, der smelter i rekordfart.

Måske så mange nyheder, at man kan blive helt immun over for de mange dystre meldinger.

Men her skal vi fortælle om et af de mere bemærkelsesværdige videnskabelige studier fra den norske øgruppe Svalbard, som viser, hvor hurtigt isen kan smelte, når først et vejrsystem skruer sig fast i regionen.

- Der var tale om en meget usædvanlig vejr-situation, som førte til intens afsmeltning på Svalbard, forklarer associate professor Thomas V. Schuler til AG.

130 meter vand

Thomas V. Schuler arbejder på Oslo Universitet og er medforfatter til et nyt studie, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift PNAS, der kort fortalt viser, hvad der sker, når temperaturen stiger som aldrig før.

Sidste år mistede den arktiske øgruppe Svalbard 60 milliarder ton is i løbet af seks uger i august.

For at forstå lidt mere af størrelsesordenen har Thomas V. Schuler sammenlignet det med, at den smeltede is (hypotetisk set) ville kunne oversvømme hele Oslo – en metropol med 1,1 millioner indbyggere – med 130 meter vand.

I norske medier har det været nævnt, at Svalbard mistede mere is i august, end hele Grønland gjorde i samme periode.

Men overfor AG betoner den norske professor dog, at det er vigtigt at nuancere den sammenligning.

- Vi skriver (i den videnskabelige artikel, red.), at istabet på Svalbard i 2024 er «omtrent sammenligneligt» med istabet fra Grønland, bemærker han og fortsætter:

- Det nævnte istab handler om afsmeltningen fra Indlandsisen og ikke fra hele Grønland, hvor mange mindre isbræer også bidrager til massetabet.

- Derfor foretrækker jeg at sige, at Grønland og Svalbard er i nærheden af hinanden. Jeg gør ikke nogen stor pointe ud af, at Svalbard har mistet mere end Grønland. Det er spektakulært nok i sig selv, at Svalbards isbræer, som dækker et areal 50 gange mindre end Indlandsisen, har bidraget omtrent lige meget til havniveau-stigningen.

Kanariefuglen i minen

Arktis er internationalt blevet omtalt som «kanariefuglen i kulminen». Det skal forstås på denne måde:

I gamle dage tog minearbejdere en kanariefugl i bur med i de underjordiske skakter, og da fuglen var meget følsom overfor kulilte, blev minearbejderne advaret mod forgiftning, hvis den faldt død om. Så kunne folk nå op i tide.

- Er Svalbard at betragte som klimaforandringernes kanariefugl, altså en klima-advarsel, som nordmænd, grønlændere og andre er nødt til at forholde sig til?

- Sådan set ja, det kan godt opfattes som en «kanariefugl i kulminen,» svarer Thomas V. Schuler og uddyber:

- Selvom det, vi har oplevet på Svalbard i 2024, har været usædvanligt sammenlignet med de sidste 30 år, så vil tilsvarende sommertemperaturer blive en realitet i nær fremtid. Derfor vil det her studie også være relevant for andre regioner i Arktis, hvor der forventes stor opvarmning.

Også varmt i år

Afsmeltningen på Svalbard sidste sommer var etresultat af meget høje varmegrader i august. 3,7 grader over normalen.

- Atmosfære-cirkulationen var sådan, at der blev ført varm luft sydfra til Svalbard. Disse luftmasser blev yderligere opvarmet fra et hav, som også var usædvanligt varmt. Det helt særlige var, at vejrsituationen ligesom blev låst fast og dominerede i cirka seks uger. Det førte til rekord-afsmeltningen, forklarer Thomas V. Schuler.

I begyndelsen af august i år har der også været intens afsmeltning på Svalbard, men det var af kort varighed.

Syv gange hurtigere

Arktis opvarmes i gennemsnit cirka fire gange hurtigere end den globale temperaturudvikling. Og på Svalbard sker det ifølge klimaprofessor Sebastian Mernild syv gange så hurtigt. Det har han udtalt til DR Nyheder.

Den norske vejrtjeneste, Meteorologisk Institut, har også omtalt det nye studie om de rekordvarme sommer sidste år. I artiklen fremsættes den forudsigelse, at hvis forbruget af fossile energikilder ikke bremses, vil sommeren 2024 på Svalbard være at betragte som “en kold sommer” ved slutningen af dette århundrede.

Meteorologisk Institut oplyser i øvrigt på sin hjemmeside, at på Svalbard lufthavn har samtlige dage i august 2024 ligget højt og endte med en gennemsnitstemperatur på 5 grader over normalen.

Månedens højeste temperatur blev målt 8. August 2024 – 22.5 grader.

Gennemsnitstemperaturen ved lufthavnene er hen over sommeren typisk 7 plusgrader.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS