Putin skaffer sig seks år mere som præsident
Ruslands præsident, Vladimir Putin, får som ventet en knusende sikker sejr ved det stærkt kritiserede russiske præsidentvalg søndag.
I forbindelse med det russiske præsidentvalg var der søndag demonstration foran den russiske ambassade i København.
Emil Nicolai Helms/ritzau/Scanpix
De sidste valgsteder lukkede klokken 19 dansk tid, og omkring klokken 21.30 har den siddende russiske præsident opnået 87,26 procent af stemmerne. 60 procent er blevet optalt.
Det fremgår ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass af resultater fra Ruslands centrale valgkommission.
En valgstedsmåling giver ifølge nyhedsbureauet Reuters en lignende stensikker sejr til Putin, der således styrker sit greb om magten med en ny præsidentperiode på seks år.
Tre andre kandidater har fået lov til at stille op ved valget.
Men det har ikke været muligt at stemme på reelle modstandere af Putin eller Ukraine-krigen, som Rusland indledte for to år siden.
Krig har påvirket valget
Netop krigen har på flere måder påvirket valget, der er blevet afviklet over tre dage.
Flere russiske olieraffinaderier er i perioden blevet angrebet af Ukraine, og der har også været meldinger om proukrainske militsers indtrængen i russiske grænseregioner den seneste tid.
Det er femte gang, at nu 71-årige Putin vælges som præsident i Rusland, og siden 1999 har han enten været premierminister eller præsident i verdens arealmæssigt største land.
Med en ny præsidentperiode står Putin ifølge Reuters til at overhale Josef Stalin og blive den længst siddende leder i Rusland i over 200 år.
Den tidligere russiske leder Dmitrij Medvedev har søndag lykønsket Putin med en "storartet sejr", og russisk stats-tv melder om "kolossal støtte til præsidenten" ifølge AFP.
Vesten: Hverken frit eller retfærdigt
Hverken den russiske opposition eller vestlige lande anser valget for at være frit eller retfærdigt.
Optakten til valget har blandt andet været præget af Putins politiske modstander Aleksej Navalnyjs død.
16. februar faldt Navalnyj om i en straffelejr i Sibirien, hvor han var i færd med at afsone domme på mere end 30 års fængsel i alt. Navalnyj-lejren beskylder Putin og den russiske regering for at stå bag. Det har regeringen afvist.
Udover Navalnyjs død har der været fokus på, at politikeren Boris Nadezjdin, der er imod krigen i Ukraine, ikke har fået lov at stille op.
Den russiske valgkommission afviste ham med den begrundelse, at den havde fundet fejl i indsamlingen af underskrifter.
/ritzau/