Advarsel: Denne artikel indeholder beskrivelser af seksuelle overgreb mod børn.
Indholdet kan virke stærkt og frembringe ubehagelige følelser for nogle læsere – især for dem, der selv har oplevet krænkelser eller lignende hændelser. Artiklen bør læses med varsomhed.
En 37-årig mand fra Sisimiut blev fredag den 30. maj dømt skyldig i en omfattende overgrebssag, der involverer flere drenge i alderen 13 til 17 år. Retten idømte ham forvaring, og sagen er anket til Landsretten.
Advarsel: Denne artikel indeholder beskrivelser af seksuelle overgreb mod børn.
Indholdet kan virke stærkt og frembringe ubehagelige følelser for nogle læsere – især for dem, der selv har oplevet krænkelser eller lignende hændelser. Artiklen bør læses med varsomhed.
TUSAANNGA
Hvis du er ked af det, eller bliver påvirket negativt at artiklen eller generelt har brug for at tale med nogen, kan du kontakte Tusaannga på telefon 801180 eller skrive en sms på 1899 - anonymt og gratis.
En 37-årig mand fra Sisimiut blev fredag den 30. maj dømt skyldig i en omfattende overgrebssag, der involverer flere drenge i alderen 13 til 17 år. Retten idømte ham forvaring, og sagen er anket til Landsretten.
Ifølge anklagemyndigheden udnyttede den dømte unge drenge fra ressourcesvage hjem ved at tilbyde dem is, pizza og spil på PlayStation. Retten lagde vægt på, at den tiltalte over flere år systematisk lokkede drengene til at kysse ham som betaling og skabte et seksualiseret miljø i sit hjem. Flere af drengene vendte tilbage til manden over en længere periode, fremgik det under retssagen.
Ekspert: Misbrug kan forveksles med omsorg
Sermitsiaq har talt med psykolog Aviaq Kleist Sethsen for at forstå, hvorfor børn i visse tilfælde vender tilbage til personer, der krænker dem.
Sermitsiaq skal gøre opmærksom på, at interviewet ikke er relateret direkte til sagen fra Sisimiut, men beskriver generelle mekanismer ud fra psykologens erfaring.
– I mange tilfælde er krænkeren en kendt eller nærtstående person, som barnet har et følelsesmæssigt bånd til. Det kan være en slægtning, en lærer eller en anden voksen barnet stoler på, siger Aviaq Kleist Sethsen.
Hun forklarer, at børn ofte har svært ved at adskille kærlighed og krænkelse, særligt når begge dele kommer fra samme person.
– Hvis barnet ikke har andre voksne, der kan give den nødvendige tryghed, kan krænkerens opmærksomhed og omsorg blive det eneste, barnet klynger sig til. Det kan gøre det meget svært at forstå, at der er tale om et overgreb, forklarer hun.
Grooming – en gradvis manipulation
Et centralt begreb i den type sager er grooming. Ifølge Aviaq Kleist Sethsen er grooming en langsom og målrettet proces, hvor krænkeren opbygger tillid, nedbryder barnets grænser og skaber en illusion af tryghed og normalitet.
– Gerningsmanden kan bruge sætninger som “vi leger bare”, “du gør mig glad” eller “det er vores hemmelighed”. Disse ord kan skabe forvirring og loyalitet hos barnet, siger hun.
Grooming kan også indebære at give gaver, lave barnets livret eller spille spil, som giver en følelse af særlig opmærksomhed og relation – selvom den dækker over en krænkelse.
Vigtige tegn for andre voksne at være opmærksomme på
Ifølge psykologen er det ofte svært for omgivelserne at opdage overgreb, især når grooming finder sted. Men der findes adfærdsmønstre, som voksne bør være opmærksomme på:
-
En voksen, der er unormalt tæt knyttet til ét bestemt barn
-
Gaver eller forkælelse, som kun gives til ét barn
-
Fysisk kontakt, som virker påtrængende eller uønsket, f.eks., kildren.
-
En voksen, der insisterer på at være alene med barnet
– Krænkere kan virke tillidsvækkende udadtil og forklare grænseoverskridende adfærd med, at det “bare var leg” eller at “barnet selv ville det”, siger Aviaq Kleist Sethsen.
