Politiker ønsker kapel og krematorium i Sisimiut

Kapellet vil fungere som et sted, hvor familier til udøbte eller ikke-troede kan holde ceremonier og mindes deres kære i ro og mag. Krematoriet vil også tilbyde en bæredygtig løsning i forhold til håndtering af afdøde, hvilket kan være en stor fordel i de kolde vintermåneder, hvor jordfrost gør udgravning vanskelig og ressourcekrævende.

Offentliggjort

Der bør etableres et kapel i Qeqqata Kommunia og et krematorium i Sisimiut. Det ønsker kommunalbestyrelsesmedlem i Qeqqata Kommunia, Navarana Lennert-Andersen (IA).

Hendes forslag skal behandles på kommunalbestyrelsesmøde i Qeqqata Kommunia i morgen torsdag.

Forslaget om oprettelsen af et kapel i Sisimiut samt et krematorium skal give familier mulighed for at sørge og sige farvel til deres kære på en værdig måde, uanset deres tro, mener hun:

- Der er udøbte og personer, der ikke er medlemmer i folkekirker, som har familier. Der er nogle familier, som ikke vidste, at deres afdøde familie ikke længere er medlem af folkekirke og har derfor ikke mulighed for at blive mindet i folkekirken. Familier ved derfor ikke, hvad de skal gøre med en begravelse. De har ingen mulighed for at sørge og sige farvel til deres afdøde kære på en ordentlig måde. 

- Må følge med tiden

I dag er det en udfordring for nogle familier at finde en passende måde at tage afsked med deres udøbte eller ikke-troende afdøde. Ifølge Navarana Lennert-Andersen bliver antallet af udøbte borgere stadigt større, og det nuværende system tillader ikke en ordentlig begravelse for dem. Familien efterlades derfor uden mulighed for en værdig afsked. Hun mener derfor, at vores samfund skal give plads til alle uanset om de er troede elle ej.

- Det er på sin plads at oprette kapel for ikke troede eller lignende. Det behøver ikke at være en ny kirke. Jehovas vidner har for eksempel deres egen kirke. Men de, der ikke er troede eller udøbte har ingen sted. Jeg synes, at vi er i 2024 og må følge med i tiden. 

Qeqqata Kommunia har ikke eget kapel til afholdelse mindegudstjenester samt bisættelser af ikke medlemmer af folkekirken. Dog ejer Qeqqata Kommunia flere bygninger som kan være egnet til mindegudstjenester, såsom Amerdlok, Det gamle sygehus B-17 og det gamle kirke i Maniitsoq. Disse bygninger kan opgraderes, således faciliteterne kan blive egnet til mindegudstjeneste, oplyser kommunens forvaltning.

Krematorium vil spare plads

Navanara Lennert-Andersens forslag inkluderer også oprettelsen af et krematorium i Sisimiut, hvilket ikke kun vil give en værdig afsked for de afdøde, men også betyde besparelser for kommunen. 

- I vinterperioden bruges der mange ressourcer på udgravning til begravelser. Et krematorium vil lette denne byrde og give borgerne frihed til at arrangere begravelser på en måde, der passer dem, forklarer Navarana Lennert-Andersen i sin forslag.

Hun mener, at krematoriet vil tilbyde en bæredygtig løsning til håndtering af afdøde, hvilket kan være en stor fordel i de kolde vintermåneder, hvor jordfrost gør udgravning vanskelig og ressourcekrævende.

Der er 350 gravpladser i den nye kirkegården i Sisimiut og der anvendes og reserveres gennemsnitlig 60 grave om året. Ifølge Qeqqata Kommunia kan den nuværende kirkegård forventes at være fyldt op i 2030, så kommunalbestyrelsen skal forholde sig til en løsning senest i 2028.

- De pladsbesparende fordele ved krematorium er værd at sammenholde med udgifterne ved anlæggelse af udvidelsen af kirkegården, lyder vurderingen fra kommunens forvaltning.

Navarana Lennert-Andersen har til hensigt at udarbejde en skrivelse til Inatsisartut og Naalakkersuisut for at få politisk støtte til forslaget.

Powered by Labrador CMS