Ittoqqortoormiits
sidste borgmester Erling Madsen, 66 år, blev både begejstret og
fortrøstningsfuld over rammeaftalen mellem staten og selvstyret, som også rummer
en dansk betaling for en regional lufthavn til afløsning for Nerlerit Inaat 40
kilometer nordøst for den isolerede by.
– Hvis vi havde mere fyrværkeri tilbage i byen, ville jeg have sendt
nytårsraketter til vejrs for at fejre nyheden.
Ittoqqortoormiits
sidste borgmester Erling Madsen, 66 år, blev både begejstret og
fortrøstningsfuld over rammeaftalen mellem staten og selvstyret, som også rummer
en dansk betaling for en regional lufthavn til afløsning for Nerlerit Inaat 40
kilometer nordøst for den isolerede by.
– Hvis vi havde mere fyrværkeri tilbage i byen, ville jeg have sendt
nytårsraketter til vejrs for at fejre nyheden.
- Vi er et stolt fangersamfund,
som netop har fejret 100 års jubilæum, men en lufthavn og udviklingen af
turismen som supplement til fangererhvervet er afgørende, hvis vi også i
fremtiden skal kunne fejre byens jubilæer, siger Erling Madsen til Sermitsiaq.
ITTOQQORTOORMIIT
PÅ DAGSORDENEN
Ittoqqortoormiit har i
mange år ønsket sig en havn til erstatning for den nuværende anløbsmole med lav
vanddybde. Dels er det besværligt at få forsyninger bragt i land fra Royal
Arctic Lines to årlige anløb; dels er det vanskeligt for krydstogtsskibe i Nordøstgrønland
at sætte passagerne i land på en sikker måde. Det er KNI Pilersuisoq, som varetager havnemyndigheden
i Ittoqqortoormiit.
Naleraqs Mette Arqe-Hammeken sætter havnen i Ittoqqortoormiit på Inatsisartuts dagsorden
med et beslutningsforslag, som pålægger Naalakkersuisut at fremlægge en
projektering af en reel havn i den isolerede by i Nordøstgrønland. Projekteringen skal senest ligge klar på efterårssamlingen 2026, men
Naalakkersuisut står ikke på bar bund. Sektorplanen for havne 2017-27 gennemgår
forskellige havnetyper, for eksempel et simpelt havneanlæg eller en
multipurpose havn. Ittoqqortoormiit optræder dog ikke på prioriteringslisten.
Mette Arqe-Hammeken vurderer, at det koster to
til tre millioner kroner at projektere en ny havn i Ittoqqortoormiit.
Finansloven i 2022 afsatte til sammenligning tre millioner kroner til
projektering af havnerenoveringen i Maniitsoq. Mette Arqe-Hammekens beslutningsforslag 1.behandles 4. november og 2.behandles
12. februar.
kurt@sermitsiaq.gl
Erling Madsen var Ittoqqortoormiits sidste borgmester 2005-09 inden
kommunesammenlægningen, og han kæmpede i den 4-års valgperiode for en lufthavn.
I 2007 var byen tæt på målet: Kommunen havde udviklet et lufthavnsprojekt, og en
islandsk entreprenør vandt licitationen med et bud på 106 millioner kroner.
Til
kommunalbestyrelsens store skuffelse sagde Landstinget og landsstyret nej til projektet.
I dag er en asfaltbane på 799 meter anslået til 329 millioner kroner.
– Den massive fraflytning kunne være undgået, hvis vi havde fået lufthavnen allerede
i slutningen af 00’erne, vurderer Erling Madsen.
Grønlands Statistiks seneste tal viser, at Ittoqqortoormiit 1. juli havde 334
indbyggere – et fald på 205 siden 2006. Især i årene efter
kommunesammenlægningen i 2009 tog afvandringen fart; ikke mindst på grund af de
vanskelige transport- og beskæftigelsesmuligheder.
– Jeg snakker med mange af mine venner og byfæller, som er rejst fra byen for
at forfølge beskæftigelse og børnenes uddannelse andre steder. De vil gladeligt
vende hjem til Ittoqqortoormiit, når en bynær lufthavn skaber tilgængelighed og
vækst. Selv om befolkningstallet er faldet drastisk, har vi et solidt fundament
at bygge fremtiden på. Mange virksomheder blev startet af danske håndværkere,
men bliver i dag drevet af vore egne unge. Der ligger samtidig en stor vækst gemt
i jagt og fiskeri og i turismen, hvis byen får indhandlingsmuligheder og bedre
tilgængelighed, siger Erling Madsen.
– Lufthavnen i Ittoqqortoormiit har i årenes løb været på tegnebordet flere gange,
blandt andet i den store lufthavnspakke. Hver gang er Ittoqqortoormiit til
byens store skuffelse blevet slettet af listen Vi kender ikke den nye rammeaftale,
men jeg vælger at se fortrøstningsfuld på Ittoqqortoormiits fremtid. Vi har
ligget i dvale som isbjørnene, og en bynær lufthavn kan skabe det nødvendige
supplement til fangererhvervet, som kan holde byen kørende.
Erling Madsen har en tyrkertro på, at en lufthavn kan vende udviklingen i
Ittoqqortoormiit.
– Vi er porten til Nordøstgrønland, og vore egne folk kan vise turister,
forskere og militærfolk rundt. Vi har så meget at tilbyde, at selv landskassen
vil tjene på en lufthavn med øget turisme og flere skatter og afgifter, siger
Erling Madsen med en venlig hilsen til landspolitikerne i Nuuk.
Turisme som supplement
Efter kommunalpolitik har Erling Madsen i mange år været stedets jagtkontrollør,
og gennem sit arbejde følger han udviklingen i fangererhvervet i
Ittoqqortoormiit på nærmeste hold.
Antallet af aktive fangere falder i takt med strammere kvoter og lukkede
indhandlingsmuligheder. En række af de tilbageblevne fangere supplerer
indkomsten som guider for turister på slæde- og jagtture med det lokale
rejsebureau Nanu Travel, men den fordyrende og tidskrævende rute fra Island
over Nerlerit Inaat til Ittoqqortoormiit er en barriere for en naturlig vækst i
turismen.
Til gengæld boomer krydstogtturismen i den isfrie fjord, men lokale
turistaktører ser gerne turister, som overnatter i guest house og private hjem,
mens de oplever byen og verdens største fjord.
Flere selskaber har kontaktet
Erling Madsen med henblik på et hotelbyggeri, men den uafklarede
transportsituation har hidtil ikke skabt konkrete projekter.
Plads til større fly
I lighed med alle andre kender Erling Madsen kun til lufthavnsprojektet gennem
en pressemeddelelse om rammeaftalen, som statsminister Mette Frederiksen og
Naalakkersuisuts formand Jens-Frederik Nielsen udsendte tirsdag den 16.
september.
– 3-4 uger efter pressemeddelelsen har vi, der bor i Ittoqqortoormiit, stadig
ingen viden om projektet, som kan få afgørende betydning for vor fremtid, siger
Erling Madsen.
Departementet for boliger og infrastruktur udgav i 2020 en rapport, som
anbefalede en asfaltbane på 799 meter mellem byen og den nedlagte bygd
Uunarteq.
I forbindelse med den nye aftale, finansieret af den danske stat,
bliver lufthavnen kædet sammen med en øget overvågning i Nordøstgrønland.
Som jagtkontrollør kender Erling Madsen området omkring Ittoqqortoormiit som
sin egen bukselomme.
– Mellem byen og Uunarteq kan der anlægges en meget længere bane end 799 og
1.199 meter. Ingen problemer, og jeg kan sagtens forestille mig en lufthavn til
større militærfly sammen med civile luftfart. En selvbærende lufthavn vil spare
samfundet for servicekontrakt og drift i Nerlerit Inaat og samtidig skabe
lokale arbejdspladser i Ittoqqortoormiit, siger Erling Madsen.