Ph.d.-grad til Sara Olsvig for analyse af Grønlands handlerum og indflydelse

Tidligere forkvinde for Inuit Ataqatigiit, Sara Olsvig, stoppede i 2018 i politik. Og i 2020 indledte hun sit ph.d.-projekt om Grønlands udenrigspolitik på Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik ved Ilisimatusarfik med afsæt i et stipendium fra Forskningsrådet.

Fra 2022 arbejdede hun på projektet sideløbende med sit hverv som forkvinde for Inuit Circumpolar Council (ICC).

Læs hele uddannelsestemaet ved at klikke her.

Forskningsartikler 

Tirsdag den 19. august forsvarede hun så ph.d.-afhandlingen, der bærer titlen: "Win the hearts and minds - Superpower influence on national self-determination - How relations between Greenland and the United States affect Greenland’s selfdetermination in times of increased international focus and tension in the Arctic."

Ph.d.-afhandlingen består foruden selve afhandlingen af fem fagfællebedømte forskningsartikler: baggrundskapitlerne ”Grønland som udenrigs- og sikkerhedspolitisk aktør”, der er skrevet sammen med forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Ulrik Pram Gad og ”From Peary to Pompeo: ”The history of United States’ securitizations of Greenland”, hvor Marc Jacobsen fra forsvarsakademiet var hovedforfatter.

Dertil tre artikler, som hun har været eneforfatter på: ”Uagununa Nunarput” (‘It’s Our Country’),” Greenland’s ambiguous action space: testing internal and external limitations between US and Danish Arctic interests” og ”Odd Couples’ Win-Sets: Maintaining U.S. Basing Rights Through New Two-Level Game Negotiations With Greenland”. 

Et tvetydigt handlerum 

Sara Olsvig skrev på selve afhandlingen i januar 2025, netop som Trump Jr. landede i Nuuk. 

– Jeg havde lige et moment den 7. januar, hvor jeg tænkte, at nu var hele mit projekt irrelevant, men ret hurtigt kunne jeg se, at det nærmest blev endnu mere relevant af den fornyede interesse fra amerikansk side.

 Ifølge Sara Olsvigs analyser, så har Grønland i virkeligheden et langt større handlerum, end vi nogle gange tror, fordi handlerummet er tvetydigt som følge af vores lidt underlige konstruktion som en del af rigsfællesskabet. 

– At handlerummet er tvetydigt, kan paradoksalt nok være en fordel for Grønland i forhold til USA, hvis vi forstår at navigere i kompleksiteten. Det har for eksempel været utydeligt for USA, hvem der har kontrollen over Grønland, og ser man samlet på, hvad der er sket i det seneste år, så må man sige, at Grønland i den grad har spillet sig på banen og skabt sig en rolle. 

En proaktiv medspiller 

Ifølge Sara Olsvig er der dog grænser for Grønlands handlerum, men grænserne er på sin vis uudforskede.

– Fra grønlandsk side har man lært at skelne mellem handlerum og evnen til indflydelse. Ikke i en juridisk forstand, men i en reel de facto-forstand, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved at man insisterer på, at det er Grønlands udenrigs- og forsvarspolitiske strategi, der skal gælde for rigsfællesskabet, og at det er Grønland der skal sidde for bordende i Arktisk Råd. Hvis det efterleves, så har man udvist en evne til at have indflydelse, og ikke bare kendt sit handlerum. 

Sara Olsvig håber, at de resultater hun er kommet frem til, kan hjælpe til at give en forståelse af, at Grønland som en selvstyrende nation ikke bare er en passiv tilskuer, men en proaktiv medspiller som påvirker den politik, der dels føres i rigsfællesskabet, dels internationalt. 

Forskningsvej 

Sara Olsvig er oprindelig uddannet antropolog fra Københavns Universitet, men med sit ph.d.-projekt har hun bevæget sig over i politologien, og hun afviser ikke, at hun på et senere tidspunkt - måske når hvervet som forkvinde for ICC udløber om et år – vil overveje at fortsætte inden for forskningsverdenen. 

– Der er ingen tvivl om at det med at analysere og forsøge at forstå sammenhænge og bygge videre på teoretiske tilgange og empiriske opdagelser, er noget jeg brænder for. Så jeg tror ikke, at jeg kommer til at slippe det helt. Men i hvilken form, er endnu usikkert, for jeg har haft virkelig travlt de senere år. Og nu vil jeg koncentrere mig om arbejdet i ICC. Der er meget vi skal nå det næste år. 

– Og så må jeg jo samtidig gå og spekulere over, hvad jeg skal bagefter. Jeg må indrømme, at det gav mig blod på tanden, at bedømmelsen af min afhandling gik godt. Da jeg gik fra Ilisimatusarfik var jeg helt træt i hovedet, men samtidig havde jeg ti nye ideer til kommende forskningsprojekter, siger Sara Olsvig.