Økonomidirektør uden slips

Peter Beck døde søndag efter flere års kamp mod kræften.

Han kom til Grønland i 1988 og blev ny økonomidirektør i hjemmestyret på et tidspunkt, hvor Grønland var havnet i en stor gældskrise på grund af ukontrolleret overforbrug og overinvesteringer i fiskeriet. Han gjorde en kolossal indsats for at sikre økonomien med optagelse af et stort lån og efterfølgende ved at sikre, at landet ikke igen kom ud i en tilsvarende krise med udvikling af nye budgetregler og ny budgetlov. I tre årtier prægede han landets økonomiske udvikling og samfundsudviklingen.

Hans baggrund var cand.polit. og ansættelser i Gladsaxe og Ringsted kommuner samt Kommunernes Landsforening.

Peter Beck var meget respekteret. Når noget nyt skulle gennemføres, blev der altid spurgt: Hvad siger Peter Beck.

Han var i alle årene også en populær kollega.

Hans tidligere kollega chef for Departementet for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling, Jørgen T. Hammeken-Holm siger:

”I medarbejdernes øjne fremstod Peter som ”ikke helt normal”. Det skal man måske heller ikke være i en stilling som direktør i det vigtigste ministerium i landet. Især efter at han var holdt op med at ryge. Det siges, at selv om man frasiger sig en last, så vil summen af lasterne stadig være de samme. I stedet for at ryge, så begyndte Peter at tygge nikotin tyggegummi. Og når det ikke var inde i munden, så blev det anvendt som en slags modellervoks, som blev æltet og udstrakt mellem fingrene. Især når han sad og tænkte og skulle løse diverse problemstillinger. Jo mere tankespind jo mere aktivitet med tyggegummiet.

En anden sjov anekdote var at Peter en aften var ved at sejle tilbage til havnen i Nuuk. Her skulle han så skyde genvej, men stødte på skær. Det var efterfølgende en meget velbesøgt udflugtsmål for at se hans båd på skæret lige uden for byen.

Peter var kendt for sit entusiastiske kortspil. Det var især kortspillet bridge, som bidrog til tankevirksomheden, men også i mere private omgivelser var whist en yndet gøremål.

Peter var en kærlig og omsorgsfuld person, som ofte tænkte mere på sine nærmeste end sig selv. Det tog for eksempel tre år at få ham til at holde sin 50 års fødselsdagsfest. Men så måtte andre også lave den for ham og han betalte”, fortæller Jørgen T. Hammeken-Holm.

En anden kollega Nikolai S. Christensen, i dag chef for Departementet for Finanser og Skatter, fortæller, at Peter ikke var særlig digital.

”Når han gennemgik papirer, notater med videre, så skulle det først printes ud, og så tilføjede han sine kommentarer, overstregninger med videre med sin ikke altid læselige skråskrift og tilhørende korrekturtegn. Det gav mange unge fuldmægtige, som hverken havde lært korrekturtegn eller skråskrift, anledning til frustration. Men de lærte det, og det var nu engang hans form. 

Han var ikke noget morgenmenneske. Peter mente ikke, at det var nødvendigt eller hensigtsmæssigt at sidde på arbejde fra tidlig morgen. Til gengæld havde han heller ikke travlt med at komme hjem om aftenen, og han kunne sidde ud på de små timer og arbejde med tingene, hvis det var vigtigt. 

For mange embedsmænd var slips end nødvendighed. Sådan så Peter ikke altid på det. Han forklarede mig engang, at han havde brugt slips, da han var i forsvaret, og det måtte være nok med det. Kun ved meget officielle lejligheder og ikke mindst til møder med finansielle institutioner gjorde han undtagelse. Men slipset kom af straks mødet var forbi”, fortæller han.

En af hans store passioner var Frankrig, som han kendte fra sin studietid og besøgte tilbage i 1971. Det blev en livslang interesse.

Nikolai S. Christensen fortæller, at Peter Beck efter sin danske matematiske studentereksamen tog en studentereksamen mere.

”Denne gang i Frankrig, på fransk, og med vægt på klassiske og sproglige fag. Det prægede Peter resten af hans liv. Han kunne tale om fransk kultur, madlavning, litteratur på et niveau, som ikke er gængs blandt økonomer”, fortæller han.

I 2014 blev han tilkendt Nersornaat i sølv. Den blev begrundet og overrakt af Lars-Emil Johansen, der var formand for Inatsisartut dengang.

Peter Beck blev pensioneret i 2018 og rejste fra Grønland i 2020. Som han ofte fortalte, var han nødt til at rejse, da Grønlands Sundhedsvæsen fortalte ham, at de ikke havde råd til at fortsætte med hans kræftbehandling.

Hans hustru Martha Labansen fremhæver Peters interesse i alle de mennesker, han mødte.

– Han så alle og støttede alle i at blive til deres virke. Hans dagligdag var præget af hans gode humør, der blev fulgt med en lille bemærkning her og der med hans kendte smil og tyggegummi.

– Han fik ikke nogen børn, men blev en kærlig far til Iluuna til det sidste.

– Han havde en stor kærlighed til vores land, fortæller Martha Labansen.

Peter efterlader sig hustru Martha Labansen, datter Iluuna og søsteren Lone.

Peter Beck bisættes fredag den 24. oktober kl.okken 11 fra Skt. Nikolai Kirke i Holbæk. Der vil efterfølgende være mindesammenkomst på Skomagerkroen, Landevejen 4, 4060 Kirke Såby.