Peter
Beck døde søndag efter flere års kamp mod kræften.
Han
kom til Grønland i 1988 og blev ny økonomidirektør i hjemmestyret på et
tidspunkt, hvor Grønland var havnet i en stor gældskrise på grund af
ukontrolleret overforbrug og overinvesteringer i fiskeriet. Han gjorde en
kolossal indsats for at sikre økonomien med optagelse af et stort lån og
efterfølgende ved at sikre, at landet ikke igen kom ud i en tilsvarende krise
med udvikling af nye budgetregler og ny budgetlov. I tre årtier prægede han
landets økonomiske udvikling og samfundsudviklingen.
Peter
Beck døde søndag efter flere års kamp mod kræften.
Annonce
Han
kom til Grønland i 1988 og blev ny økonomidirektør i hjemmestyret på et
tidspunkt, hvor Grønland var havnet i en stor gældskrise på grund af
ukontrolleret overforbrug og overinvesteringer i fiskeriet. Han gjorde en
kolossal indsats for at sikre økonomien med optagelse af et stort lån og
efterfølgende ved at sikre, at landet ikke igen kom ud i en tilsvarende krise
med udvikling af nye budgetregler og ny budgetlov. I tre årtier prægede han
landets økonomiske udvikling og samfundsudviklingen.
Hans
baggrund var cand.polit. og ansættelser i Gladsaxe og Ringsted kommuner samt
Kommunernes Landsforening.
Peter
Beck var meget respekteret. Når noget nyt skulle gennemføres, blev der altid
spurgt: Hvad siger Peter Beck.
Han
var i alle årene også en populær kollega.
Hans tidligere kollega chef for Departementet for
Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling, Jørgen T. Hammeken-Holm
siger:
”I medarbejdernes øjne fremstod Peter som ”ikke helt
normal”. Det skal man måske heller ikke være i en stilling som direktør i det
vigtigste ministerium i landet. Især efter at han var holdt op med at ryge. Det
siges, at selv om man frasiger sig en last, så vil summen af lasterne stadig
være de samme. I stedet for at ryge, så begyndte Peter at tygge nikotin
tyggegummi. Og når det ikke var inde i munden, så blev det anvendt som en slags
modellervoks, som blev æltet og udstrakt mellem fingrene. Især når han sad og
tænkte og skulle løse diverse problemstillinger. Jo mere tankespind jo mere
aktivitet med tyggegummiet.
En anden sjov anekdote var at Peter en aften var ved at
sejle tilbage til havnen i Nuuk. Her skulle han så skyde genvej, men stødte på
skær. Det var efterfølgende en meget velbesøgt udflugtsmål for at se hans båd
på skæret lige uden for byen.
Peter var kendt for sit entusiastiske kortspil. Det var
især kortspillet bridge, som bidrog til tankevirksomheden, men også i mere
private omgivelser var whist en yndet gøremål.
Peter var en kærlig og omsorgsfuld person, som ofte
tænkte mere på sine nærmeste end sig selv. Det tog for eksempel tre år at få ham
til at holde sin 50 års fødselsdagsfest. Men så måtte andre også lave den for
ham og han betalte”, fortæller Jørgen T. Hammeken-Holm.
En anden kollega Nikolai S. Christensen, i dag chef for
Departementet for Finanser og Skatter, fortæller, at Peter ikke var særlig
digital.
”Når han gennemgik papirer, notater med videre, så skulle
det først printes ud, og så tilføjede han sine kommentarer, overstregninger med
videre med sin ikke altid læselige skråskrift og tilhørende korrekturtegn. Det
gav mange unge fuldmægtige, som hverken havde lært korrekturtegn eller
skråskrift, anledning til frustration. Men de lærte det, og det var nu engang
hans form.
Han var ikke noget morgenmenneske. Peter mente ikke, at
det var nødvendigt eller hensigtsmæssigt at sidde på arbejde fra tidlig morgen.
Til gengæld havde han heller ikke travlt med at komme hjem om aftenen, og han
kunne sidde ud på de små timer og arbejde med tingene, hvis det var
vigtigt.
For mange embedsmænd var slips end nødvendighed. Sådan så
Peter ikke altid på det. Han forklarede mig engang, at han havde brugt slips,
da han var i forsvaret, og det måtte være nok med det. Kun ved meget officielle
lejligheder og ikke mindst til møder med finansielle institutioner gjorde han
undtagelse. Men slipset kom af straks mødet var forbi”, fortæller han.
En af hans store passioner var Frankrig, som han kendte
fra sin studietid og besøgte tilbage i 1971. Det blev en livslang interesse.
Nikolai S. Christensen fortæller, at Peter Beck efter sin
danske matematiske studentereksamen tog en
studentereksamen mere.
”Denne gang i Frankrig, på fransk, og med
vægt på klassiske og sproglige fag. Det prægede Peter resten af hans liv. Han
kunne tale om fransk kultur, madlavning, litteratur på et niveau, som ikke er
gængs blandt økonomer”, fortæller han.
I 2014 blev han tilkendt Nersornaat i sølv. Den blev
begrundet og overrakt af Lars-Emil Johansen, der var formand for Inatsisartut
dengang.
Peter Beck modtog i 2014 Nersornaat i sølv overrakt af Lars-Emil Johansen, der dengang var formand for Inatsisartut. Det skete ved en nytårsreception i København.Foto: Naalakkersuisut/Arktis Media
Peter
Beck blev pensioneret i 2018 og rejste fra Grønland i 2020. Som han ofte
fortalte, var han nødt til at rejse, da Grønlands Sundhedsvæsen fortalte ham,
at de ikke havde råd til at fortsætte med hans kræftbehandling.
Hans
hustru Martha Labansen fremhæver Peters interesse i alle de mennesker, han mødte.
– Han så alle og støttede alle i at blive
til deres virke. Hans dagligdag var præget af hans gode humør, der blev fulgt med
en lille bemærkning her og der med hans kendte smil og tyggegummi.
– Han fik ikke nogen børn, men blev en
kærlig far til Iluuna til det sidste.
– Han havde en stor kærlighed til vores
land, fortæller Martha Labansen.
Peter
efterlader sig hustru Martha Labansen, datter Iluuna og søsteren Lone.
Peter
Beck bisættes fredag den 24. oktober kl.okken 11 fra Skt. Nikolai Kirke i Holbæk.
Der vil efterfølgende være mindesammenkomst på Skomagerkroen, Landevejen 4,
4060 Kirke Såby.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.