Det nye Naalakkersuisut har en helt
uomgængelig opgave foran sig: Man skal forsøge at kanalisere Trumps interesse
til noget som er gavnligt for Grønland.
- Hvordan får
vi landet Trumps interesse for Grønland på sådan en måde, at Grønland bliver
mere selvbestemmende i stedet for mindre? Og
hvordan kan vi få drejet den amerikanske interesse hen på noget som den
grønlandske økonomiske udvikling kan få gavn af? Det
bliver den første opgave for Naalakkersuisut at finde ud af, siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier
(DIIS) Ulrik Pram Gad, der forudser, at det
bliver vanskeligt med en uforudsigelig Trump.
Det nye Naalakkersuisut har en helt
uomgængelig opgave foran sig: Man skal forsøge at kanalisere Trumps interesse
til noget som er gavnligt for Grønland.
- Hvordan får
vi landet Trumps interesse for Grønland på sådan en måde, at Grønland bliver
mere selvbestemmende i stedet for mindre? Og
hvordan kan vi få drejet den amerikanske interesse hen på noget som den
grønlandske økonomiske udvikling kan få gavn af? Det
bliver den første opgave for Naalakkersuisut at finde ud af, siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier
(DIIS) Ulrik Pram Gad, der forudser, at det
bliver vanskeligt med en uforudsigelig Trump.
Alle lande har samme opgave
Men på en måde er man ikke alene om opgaven. Den opgave, der venter det
kommende Naalakkersuisut, ligner den, mange regeringer står overfor hele vejen
rundt om USA. De europæiske landes regeringer har de seneste uger holdt
ekstraordinære topmøder i Bruxelles og London for at styrke europæiske landes
sikkerhed og forsvar, fordi USA ikke længere vil garantere sikkerheden, og
samtidig prøve at finde ud af arbejdsrelationen
med USA, vurderer Ulrik Pram Gad.
- Den store opgave har
Naalakkersuisut tilfælles med alle europæiske lande og Canada, og for den sags
skyld også Australien, New Zealand og andre vestlige
lande omkring USA. Vi skal alle finde ud af,
hvad det er for et samarbejdsforhold, vi skal
have i forhold til Trump-administrationen og
USA. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan bevare sikkerhed
og fred, og så meget frihed så muligt, selvom USA opfører sig på en helt anden
måde, end vi er vant til. Det er en fælles
opgave, som Naalakkersuisut
har en lille del af sammen med de andre
regeringer i vesten. Det handler om at prøve at
fastholde internationale spilleregler og holde fast i folkeretten, siger Ulrik
Pram Gad til Sermitsiaq dagen før valget til Inatsisartut.
Trumps
uforudsigelighed
Den virkelige udfordring er, at Trump mener,
at international politik skal føres på en måde, vi ikke har været vant til. Han
mener, at han har ret til at tale hen over hovedet på folk, siger Ulrik Pram
Gad.
- Han vil gerne lave fred med Putin,
hen over hovedet på Ukraine. Han vil gerne have fred i Gaza, hen over hovedet på palæstinenserne. Grundlæggende er
han ikke særlig interesseret i, hvad folk mener.
Det vil selvfølgelig være nemmest for ham, hvis han kan charmere folk med et
tilbud, så de gerne vil være med på hans planer, men hvis det ikke virker, så
giver han sig til at true og skælde folk ud, siger Ulrik Pram Gad.
Det er Trumps tilgang, som gør det vanskeligt
for alle regeringer at arbejde sammen med USA, og det er den vanskeligste tid i
næsten 100 år at skulle føre udenrigspolitik, vurderer seniorforskeren:
- Det er den vanskeligste tid i
verdenshistorien at melde sig på den internationale bane, fordi spillereglerne
ikke er, som de var for bare kort tid siden. Det er et problem alle de lande
står i, der ellers har været vant til at kunne have en fornuftig og gensidig
samtale med USA. Nu kan man pludselig ikke vide, hvordan man kan sige fra, uden
at risikere at blive straffet eller kanøflet på plads. Så bliver opgaven at forsøge at finde ud af, hvad det er, man kan
tilbyde Trump, som han kan blive glad for. Det er Trumps uforudsigelighed og
vilje til at kassere de regler, vi har været vant til, der gør det vanskeligt
for små lande. Det er et vilkår alle regeringerne har, selv de største
magtfulde regeringer, synes det er svært at finde ud af, hvad man skal stille
op med Trump.
Et nyt rigsfællesskab
Under valgkampen har partierne talt om at
ændre selvstyreloven, når det gælder indtægter fra råstoffer eller at få mere
selvbestemmelse eller råderum i forhold til udenrigspolitikken. Det gør så opgaven endnu vanskeligere for Naalakkersuisut, at man vil løse den
opgave samtidig med, at man skal lande USA’s interesse for Grønland.
- Hvis man vil ændre Selvstyreloven
eller Rigsfællesskabet, må man komme med et konkret udspil til Danmark om, hvad
det er man gerne vil. Der har under valgkampen tegnet sig et billede af, at man
ønsker at fordelingen af indtægter fra mineraludvinding og arbejdsdelingen på
udenrigspolitikken skal være på en anden måde. Men det skal formuleres konkret,
før man kan sætte sig sammen med Danmark og forhandle om det. Det første
spørgsmål er, om der er nok plads til ligeværdighed i udenrigspolitikken inden
for Grundloven til, at Grønland og Færøerne kan have det godt med det. Det
næste spørgsmål er, om USA er tryg ved mere selvstændig grønlandsk
udenrigspolitik, siger Ulrik Pram Gad.
