Folketinget vil ligestille tjenestemandsvilkår

Den 28. november skal Folketinget tage stilling til et nyt lovforslag, der så vidt muligt har til formål at ligestille tjenestemandslovgivningens bestemmelser om ansættelses- og pensionsvilkår for statens tjenestemænd i Danmark, på Færøerne og i Grønland. 

Baggrunden for lovforslaget er et ønske fra regeringen om at ligestille ansættelses- og pensionsvilkårene for statens ansatte i alle dele af kongeriget.

Efter forslaget vil statens erhvervsaktive tjenestemænd i Grønland med virkning fra den 1. april 2026 overgå til ansættelse efter lov om tjenestemænd og samtidig vil de blive omfattet af lov om tjenestemandspension. 

Bred opbakning 

Forslaget har været i høring, hvor det har nydt bred opbakning. Både Selvstyret og Departementet for Finanser og Skatter har bemærket, at emnet, er særdeles vigtigt for Naalakkersuisut og at ”Departementet og Naalakkersuisut vil følge det videre arbejde med ændringsforslaget tæt med henblik på en eventuel evaluering af de gældende pensionsregler for tjenestemænd i selvstyret og kommunerne.” 

Også fængselsforbundet har udtrykt tilfredshed med lovforslaget og skriver i deres høringssvar, at ”forbundet er meget tilfredse med og enige i, at ansættelses- og pensionsvilkår for statens ansatte i Grønland skal ligestilles med statens ansatte i Danmark og på Færøerne.”

Fængselsforbundet mener også, at det skal være reelt ligeværdigt og uden forskelsbehandling, og at det vil sige, at også satserne for pension skal være de samme i Grønland som i Danmark. 

Det forudsætter som også foreslået i lovudkastet, at tjenestemandsloven og tjenestemandspensionsloven omfatter alle statens tjenestemænd i alle dele af riget. 

Fængselsforbundet finder desuden, at alle – både allerede pensionerede og fremtidige pensionerede tjenestemænd i Grønland - skal være omfattet af de samme satser, som gælder for pensionerede danske tjenestemænd.

Ligestilling af bestemmelser 

Medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz, ser frem til at behandle lovforslaget i Folketinget. 

– Vi prøver at ligestille statens tjenestemandslovgivnings bestemmelser med selvstyrets og kommunernes bestemmelser. Det har jeg en politisk interesse i, og det oplever jeg også, at Naalakkersuisut har. Til sidste års finanslov fik jeg afsat midler til en analyse af tjenestemandspensionerne og den analyse skal munde ud i nogle anbefalinger til, hvordan man kan ligestille pensionerne, siger Aaja Chemnitz. 

Det er dog en kompleks problematik. For det er langtfra alle i Grønland, der er ansat under samme vilkår. Typisk er det kun de tjenestemænd, der blev ansat før 1979, der er en del af statens tjenestemandslovgivnings bestemmelser. 

Mens de der er ansat efter 1979, ofte er ansat under selvstyrets og kommunernes bestemmelser og i så fald er det op til Naalakkersuisut og Inatsisartut at ændre vilkårene. 

Pensionister rykker til Danmark 

De tjenestemænd der er ansat før 1979, er som hovedregel ansat under staten, og mange af dem går på pension inden for få år. For mange af dem er der økonomiske fordele i at flytte til Danmark fremfor at blive i Grønland, når de går på pension. 

– Vi skal derfor have ligestillet pensionerne, så folk ikke flytter, siger Aaja Chemnitz.

 William Kriegel, der er uddannet lærer, og som i dag er tjenestemandspensionist, har tidligere på vegne af IMAK været med til at undersøge vilkårene for tjenestemandspensionister i Grønland i forhold til i Danmark. Og ifølge ham er der flere udfordringer. 

– Mange af mine tidligere kolleger flytter til Danmark, fordi der er betydelige økonomiske fordele ved det. Leveomkostningerne og skatten i Danmark er lavere end i Grønland. Men mest afgørende er, at tjenestemandspensionen er væsentlig højere i Danmark end i Grønland, siger William Kriegel. Det grå guld kommer til at mangle i Grønland Ifølge William Kriegels beregninger vil en pensioneret folkeskolelærer fra Grønland få ekstra 80.000 kroner om året ved at flytte til Danmark. 

– Det har nogle alvorlige konsekvenser for Grønland, når så mange pensionister rykker til Danmark. Det grå guld kommer til at mangle og det har betydning for både samfundet og familierne her i landet. 

Ifølge William Kriegel er der ikke brug for flere analyser. Politikerne skal i arbejdstøjet, og lovforslaget fra Folketinget er første vigtige skridt, som bør følges op af Naalakkersuisut, der har ansvaret for tjenestemændenes vilkår efter 1979. 

– Bundlinjen er at det har taget alt for lang tid. Der er brug for beslutninger her og nu, så vilkårene ligestilles, siger William Kriegel.