UNNIA

Ny aktivitetspark åbner i Qaqortoq

Fra ide til virkelighed: Qaqortoq South Park er blevet til gennem lokalt engagement og tilbyder nu skate-, klatre- og boldaktiviteter.
Offentliggjort

Søren Mortensen har sammen med lokale ildsjæle og virksomheder stået bag etableringen af Qaqortoq South Park – en helt ny aktivitetspark for børn, unge og voksne. Parken byder på skateboardramper, basketballbane, klatreområde samt et område til leg og bevægelse.

Projektet udsprang af en Messenger-gruppe blandt byens unge, hvor de delte tricks og drømte om en skatepark.

Idéen voksede og Søren Mortensen tegnede et forslag. Kort efter blev foreningen Qaqortoq South Park stiftet. Sammen med lokale entreprenører og virksomheder er drømmen nu blevet til virkelighed.

Parken er blandt andet støttet af 60° North Greenland, KJ Greenland, RAL, HK, Hotel Qaqortoq, Sermeq Helicopters, Inuplan, Masanti, Sydgrønlandsk El, Stark, Permagreen og Kunguaq.

Parken i Qaqortoq er et eksempel på, hvordan lokale initiativer og samarbejde kan forvandle en skitse og en idé til et levende fællesrum.

Powered by Labrador CMS