Ny forskning skal styrke børns sundhed og trivsel i Grønland

Her i landet arbejder man intensivt for at fremme børns sundhed og trivsel.

Men selvom man arbejder meget for at sikre børnenes sundhed og trivsel,  havner nogle børn i sårbare situationer, hvor der er behov for mere hjælp tidligt i barndommen. Ofte kan man forudse, at børnene senere vil få problemer i skolen – for eksempel med adfærdsvanskeligheder.

Ifølge Befolkningsundersøgelsen har cirka en tredjedel af de 15-34-årige oplevet problemer med alkohol og vold i deres eget barndomshjem. Samtidig viste undersøgelsen, at 4 ud af 10 børnefamilier har et muligt alkoholproblem.

- Når vi møder dem igen i skolesystemet, bliver vi bekræftet i, hvordan udfordringerne har udviklet sig, på trods af at vi har gjort, hvad vi kunne, med de midler, vi har til rådighed.

Det skriver fire forskere og fagfolk på Videnskab.dk. De fire er Charlotte Brandstruo Ottendahl, Ph.d.-studerende, Syddansk Universitet, Aininaq Willesen, ledende jordemoder, DIH, Christina Viskum Lytken Larsen, professor, Center for folkesundhed i Grønland, SDU og Dina Berthelsen, ledende sundhedsplejerske, DIS.

- Vi ser hvad de kæmper med

I et nyt projekt vil de for eksempel undersøge, hvordan tidlige oplevelser påvirker børn og unges liv – både nu og i fremtiden, hvad der ligger bag unges mistrivsel og ikke mindst hvad der kendetegner de mange børn der trives.

I Grønland bor der 13.500 børn under 18 år fordelt på et kæmpe areal på mere end to millioner kvadratkilometer – 40 gange så stort som Danmark.

- Som jordemødre og sundhedsplejersker er vi i tæt kontakt med familierne, og vi ser, hvad de kæmper med. Desværre gælder det blandt andet misbrug, økonomiske problemer eller traumer fra deres egen barndom, skriver de fire på Videnskab.dk.

Selvom data om børns sundhed og trivsel allerede indsamles, er det ikke blevet anvendt til at skabe retning for forebyggelsen. Men det er ved at ændre sig.

Vil give politikere et bedre grundlag

- I projektet indsamler vi eksisterende data, som stammer fra sundhedsvæsenet, kommunerne, politiet samt oplysninger om forældres livsvilkår (såsom indkomst, beskæftigelse og boligforhold).

Projektet indsamler og analyserer data via Grønlands Statistik, hvor alle oplysninger behandles med øje for at beskytte individernes privatliv. Dette gør det muligt at følge et barn fra graviditeten og fødslen, derefter via sundhedsplejen og kommunale tjenester og videre gennem skole- og uddannelsessystemet.

- Dette giver et bredere perspektiv på børns opvækst i hjem med udfordringer som vold eller misbrug og muligheden for at vurdere, hvilken indvirkning det har på deres udvikling og trivsel fremadrettet.

- Forhåbentlig kan vi i løbet af de næste 4 år give konkrete svar på netop de spørgsmål og komme med et solidt grundlag for politiske beslutninger og strategier, der kan få en direkte indvirkning på børns sundhed.