Nu følges ikka-søjlernes ”sundhed”

Ny overvågning skal vise, hvordan ikka-søjlerne udvikler sig

Dykker placerer en datalogger på en af tre ikka-søjler i Ikkafjorden i Sydgrønland. I alt er der placeret 15 dataloggere på tre ikka-søjler. Dataloggeren måler temperatur og saltindhold i fjordvandet.
Offentliggjort

Der er blevet lavet feltundersøgelser af en gruppe forskere i Ikkafjorden i Sydgrønland denne sommer.

– Det, vi gjorde, var at sætte dataloggere på nogle af søjlerne, som i de kommende år skal måle temperatur og saltholdighed i fjorden, fortæller geolog og projektleder Gabrielle Stockmann om årets besøg på de berømte og sjældne ikka-søjler i Ikkafjorden i Sydgrønland.

Der er blevet lavet feltundersøgelser af en gruppe forskere i Ikkafjorden i Sydgrønland denne sommer.

– Det, vi gjorde, var at sætte dataloggere på nogle af søjlerne, som i de kommende år skal måle temperatur og saltholdighed i fjorden, fortæller geolog og projektleder Gabrielle Stockmann om årets besøg på de berømte og sjældne ikka-søjler i Ikkafjorden i Sydgrønland.

I år deltog fem forskere, to danskere, to tyskere og en englænder. Ud over projektleder Stockmann, var det geofysiker Paul Seaman, marin biolog Erik Trampe, marin arkæolog og fotograf Florian Huber samt marin biolog og fotograf Vivien Hotter. Fra Arsuk deltog Kunuk Albrechtsen.

De har alle deltaget i flere år og har stort kendskab til ikka søjlerne, til fjorden og til oplandet.

Ikka-søjler

Ikka-søjler eller Ikait-søjler dannes i Ikkafjorden i Sydgrønland.

Der findes omkring tusind søjler i alle former og størrelser i fjorden.

Søjlerne dannes, når regnvand møder saltvand på følgende måde:

Omkring fjorden er der nogle udslukte vulkaner, som under regnvejr opsamler nedbøren, der efterfølgende siver ned i klippen. Her opløser vandet mineralerne i klippen ved gennemsivningen.

Når vandet med de opløste mineraler siver under fjorden, bliver vandet presset opad af de efterfølgende vandmængder, og ved kontakt med det saltholdige vand i fjorden bliver mineralerne udskilt som ikait, som er en form for meget vandholdig kalk.

Det mineralholdige ferskvand er lettere end det omgivende saltvand og stiger derfor opad med en samtidig udskillelse af ikait, der danner hule søjler, en form for omvendte drypsten, som har en vækstrate på ca. en halv meter om året.

Søjlerne kan blive 10 til 22 meter høje, og alle slutter mindst to meter fra fjordens overflade, idet vinterisen knækker toppen af dem.

 

Dykkerne var Florian Huber og Vivien Hotter, der er professionelle dykkere, samt Paul Seaman. Florian Huber fra Tyskland fotograferede igen.

Gruppen var afsted fra den 19. til 27. juni 2025 og brugte Koralhytten i Ikkafjorden som hovedkvarter.

 

Dataloggerne skal læses næste sommer.

Forskningen

Om selve projektet og de datalogger, der blev sat på søjlerne, fortæller Gabrielle Stockmann, at dataloggerne måler hver time og sidder fra top til bund på søjlerne, for dermed, at få styr på hvor højt havvandstemperaturen går i sommerperioden – i hvilke dybder og hvor længe.

– Det er havvandstemperaturen, som er det mest afgørende for, om søjlerne forbliver stabile af deres byggesten mineralet ikait, mens saltet er afgørende for dyrelivet på søjlerne.

– De marine dyr og planter vil helst have rigtigt havvand, så hvis der løber for meget ferskvand til, kan det stresse livet eller helt tage livet af dem. Under forårsafsmeltningen og i perioder med megen regn, er der meget ferskvand eller brakvand i toppen af fjordvandet.

Søjlerne er op til 20 meter høje. Og der sidder nu mellem fire og seks dataloggere fra top til bund på hver søjle.

– Dataloggerne er sat på tre søjler, som vi nu har døbt Hobbit, Aurora og Össur. Det sidste navn står på den runesten, der er fundet lige uden for Ikkafjorden, og som nu findes på Nationalmuseet i København, fortæller Stockmann.

Dykkerne placerede i alt 15 dataloggere på de tre søjler. Fire på Hobbit, som er otte meter høj, seks på Aurora, som er 18 meter høj, og fem på Össur, som er en 14 meter høj søjle

 

Fem forskere og dykkere fra den sidste dag i Grønnedal, efter at de har færdigpakket ekspeditionscontaineren i baggrunden. Fra venstre til højre, Vivien Hotter, Erik Trampe, Florian Huber, Gabrielle Stockmann og Paul Seaman.

Temperatur

Det er vigtigt at følge søjlernes ”sundhed” på den måde, da havvandstemperaturen er afgørende for, hvor godt søjlerne har det på grund af det mineral (ikait), de er opbyggede af.

– Alt over seks graders Celsius kan få søjlerne til at blive ustabile, fordi ikait omdannes til andre mineraler ved denne temperatur.

– De nye mineraler fylder mindre, og det kan få søjlerne til at knække eller kollapse, oplyser forskningslederen.

 

Kunuk Albrechtsen fra Arsuk har i alle årene hjulpet forskere og dykkere på deres ekspeditioner til Ikkafjorden - her på sin båd Smilla i Ikkafjorden.

Saltindhold

Udover temperatur vil forskerne gerne følge ændringer i saltholdighed i fjorden. Det fortæller noget om, hvor tykt lag af ferskvand, som strømmer til fra elve og nedbør, der lægger sig oven på havvandet. Fra dykkerobservationer er det vurderet, at ferskvandslaget i sommeren 2024 var mellem 2 - 6 meter tykt.

Hvorfor er det vigtigt?

– For dyr og planter, der er tilpasset et liv i havvand, kan det være livstruende, hvis de pludselig er omgivet af ferskvand i stedet for saltvand.

– Der er et fantastisk dyre- og planteliv på søjlerne, og for høje temperaturer og for lidt salt vil stresse dette liv. Det er disse ’sundhedsparametre’, vi vil følge i de kommende år, oplyser Gabrielle Stockmann.

 

Koralhytten ligger godt for forskerne ved den smukke Ikkafjord med de spændende ikka-søjler.

Resultaterne af forskningen

Resultaterne fra ldataoggerne skal aflæses første gang næste sommer, men de skal blive siddende i fem år, eller så længe batterierne holder. De skal bruges til hydrografisk beskrivelse af Ikkafjorden, som biologerne Susse Wegeberg og Ole Geertz-Hansen har ansvaret for. De har begge arbejdet på Naturinstituttet i Nuuk med tilsvarende data for Nuukfjorden.

– Denne data er også en del af det moniteringsprogram, vi har startet under vores NAPA-projekt finansieret af Nordisk Ministerråd.

– Vi har en lavet en køreplan for hvilke parametre, man skal måle i Ikkafjorden med jævne mellemrum. For eksempel hvor ofte man tæller søjler, tjekker hvilke mineraler, der er i søjlerne, og undersøger biologien på udvalgte søjler, så man kan sammenligne med tidligere år. Alt for at sige noget om, hvor godt søjlerne og livet har det i Ikkafjorden, fortæller Gabrielle Stockmann.

 

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS