Nordafar i fortsat forfald

En sejltur syd for Nuuk bragte i lørdags avisens medarbejder til de to fjorde Kangerluarsussuaq (på dansk: Grædefjorden) og Kangerluarsoruseq (på dansk: Færingehavn).

De to steder med 52 kilometer afstand har en fælles fortid: Færøske fiskere landede i 1900-tallet deres fangster i fjordene, og fabriks- og indkvarteringsbygninger står i dag forladte og forfaldne som et minde om et ganske særligt kapitel i Grønlands historie.

Anlægget i Kangerluarsussuaq, midt i et naturskønt område, består af få, meget forfaldne bygninger, som lokale fiskere og fangere stadig bruger til overnatning. Der er umiddelbart ingen tegn på olieforurening. Anlægget i Kangerluarsoruseq med Nordafar og Gl. Færingehavn er langt større, og forfaldet er langt mere skræmmende.

Begge anlæg ligger i Kommuneqarfik Sermersooq, og kommunalbestyrelsen sejlede i foråret forbi Nordafar og Gl. Færingehavn på vej til Qeqertarsuatsiaat. Kommunalpolitikerne fandt den historiske vinkel på de færøske anlæg så interessant, at kommunen undersøger mulighederne for at bevare dele af fabriksanlægget i Nordafar som et turistmål, inden hele anlægget falder i havnen, som det allerede er sket med »Grønlands længste kaj«.

– Vi ser Nordafar som et oplagt sted at fortælle en vigtig historie om fiskeriets udvikling i Grønland, siger kommunens erhvervschef Mads-Daniel Skifte til Sermitsiaq.

Mange sejlende lægger vejen forbi Nordafar, og nogle går i land. Forfaldet er dog så fremskredet, at kommunen har opsat advarselsskilte på de mest medtagne bygninger.

Jagten på ejeren

Kommuneqarfik Sermersooq skal dog løse det samme problem, hvor Grønlands og Færøernes selvstyre er kørt fast. Ejerskabet af fiskeristationen er ikke placeret, og så længe ingen kender ejerne, kan nye aktører ikke disponere over bygningerne – uanset hvor faldefærdige de er.

Selskabet Nordafar A/S, stiftet i 1953, gik konkurs i 1989, og ejendomme og inventar blev solgt til det private selskab »Handelsselskabet Færingehavn ApS« på en tvangsauktion i Nuuk 15. oktober 1990. De nye ejere ville tiltrække erhvervsvirksomheder til den nedlagte fiskeristation, men forsøget mislykkedes. »Handelsselskabet Færingehavn« gik i frivillig likvidation 19. juli 1994. Og lige siden har Nordafar stået uden ejer.

I 2016 lovede lagmand Aksel V. Johannesen at betale for oprydningen, men uvished om ejerskabet har fået færingerne til at skifte mening. Sidste efterår lød meldingen fra lagmandens kontor til Sermitsiaq: – Landsstyret har ikke hjemmel til at udføre en oprydning på privat ejendom i et andet land. Og på rigsmødet i sidste uge i Ålborg sagde direktøren i lagmandens kontor Pól Rosenmeyer Wolles til Sermitsiaq, at Færøernes position er uændret i forhold til sidste år.