Naalakkersuisut præciserer: FKU tests bruges ikke i Grønland

Naalakkersuisuts beslutning om at stoppe udviklingen af grønlandsk tilpassede forældrekompetenceundersøgelser (FKU) i Danmark har affødt kritik. Kritikken går blandt andet ud på, at Naalakkersuisut også bør stoppe brug af dansk-inspirerede tests og undersøgelser i andre sager i Grønland.

LÆS OGSÅ

Aki-Matilda Høegh-Dam: – Stop også brugen af danske tests i Grønland

Den kritik resulterer nu i, at Naalakkersuisut kommer med en præcisering om, at de danske FKU tests ikke benyttes i anbringelsessager i Grønland.

- Det er vigtigt at understrege, at FKU-tests, herunder psykologiske tests ikke anvendes i Grønland. Heller ikke test, der kan sammenlignes med FKU.

-  Samtlige anbringelser i Grønland baseres udelukkende på socialfaglige undersøgelser. En socialfaglig vurdering indebærer en sammenfatning og analyse af sagen samt en faglig vurdering foretaget af relevante myndigheder og fagpersoner, lyder det i en pressemeddelelse.

Kulturtilpasset metode støttes i stedet

Naalakkersuisut gør det endnu engang klart, at de ikke støtter brugen af det danske tests, som benyttes ved anbringelsessager i Danmark, uanset forældrenes kulturelle baggrund. 

Brugen af FKU tests ved børnesager hvor forældre har grønlandsk baggrund er blevet kritiseret, da den kulturelle baggrund og de sproglige barrierer ikke tages med, når resultatet for forældrekompetenceundersøgelserne bliver udarbejdet. Dermed tages den grønlandske baggrund helt af undersøgelserne.

Naalakkersuisut påpeger, at der fremadrettet vil arbejdes på en mere kulturtilpasset metode til at gennemføre undersøgelserne:

- Den særlige enhed under VISO, som fremadrettet skal bistå danske kommuner med FKU-undersøgelser, skal sikre en kulturtilpasning af metoden, forudsat at der anvendes fagpersoner med grønlandsk sproglig og kulturel indsigt.

- Naalakkersuisut støtter bredt op om oprettelsen af denne enhed, netop for at sikre faglig kvalitet og kulturel forståelse i sager, der vedrører grønlandske borgere.

Naalakkersuisut er opmærksomme på behovet for kulturelt og sprogligt relevante redskaber i det sociale arbejde og følger løbende udviklingen på området, lyder det fra Naalakkersuisut.