RIGSMØDE

Modernisering af rigsfællesskabet

- Jeg oplever en fælles vilje til at finde vejen frem og modernisere vores fællesskab, så det giver mening for alle tre lande, lød det blandt andet fra Statsminister Mette Frederiksen (S) forud for rigsmødet som netop nu foregår på Færøerne. 

Statsminister Mette Frederiksen (S) modtages af Grønlands regeringschef Jens-Frederik Nielsen ved ankomst til Nuuk, lørdag den 14. juni 2025.
Statsminister Mette Frederiksen og Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen gensynsglæde før rigsmødet på Færøerne.
Statsminister Mette Frederiksen, den grønlandske regeringsleder Jens-Frederik Nielsen og Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen deltager i halvårligt rigsmøde på Færøerne, mandag den 16. juni 2025.
Danish Prime Minister Mette Frederiksen, Greenland's government leader Jens-Frederik Nielsen, and the Faroe Islands' Prime Minister Aksel V. Johannesen (C) participate in the semi-annual parliament meeting in the Faroe Islands on Monday, June 16, 2025. . (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
Rigsmødet byder også på oplevelsesture.
Offentliggjort

Se billedserie ved at trykke på pilen på første billede

Ingen tvivl om at fælleskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er baseret på varmt og tillidsfuldt venskab lederne imellem, det fortæller de mange billeder, hvor de tre ledere ikke holder sig tilbage for at vise gensynsglæde med varme omfavnelser. 

Det er den menneskelige side af fællesskabet. Men der er så den hardcore politiske side, som ikke særligt mange får indblik i, i hvert fald i de mange forhandlingssituationer, før parterne er klar til fælles udmeldinger i givne sager.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har forud for rigsmødet, der lige nu foregår på Færøerne, bebudet, at rigsfælleskabet skal igennem en modernisering, som giver mening for alle tre lande. 

Det er et mål, parterne har sat sig for, også før den amerikanske præsident begyndte at lægge pression for at komme til at "kontrollere og eje Grønland".  

For Grønlands vedkommende blev presset større og større i takt med, at Grønland ønsker og kræver større indflydelse på udenrigspolitiske anliggender, men også i takt med at de såkaldte "mørke kapitler" i Grønland og Danmarks fælles historie blev taget op og blev genstand for debat og yderligere pres mod Danmark.

For Færøernes vedkommende gælder det, at Færøerne ønsker og kræver større selvbestemmelsesret, også i udenrigspolitiske anliggender, hvortil Færøerne eksempelvis ønsker at blive en del af verdenshandelsorganisationen WTO i eget navn.

Sermitsiaq arbejder på at få en kommentar fra formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), blandt andet om, hvorvidt der kommer konkrete tiltag for modernisering af rigsfælleskabet under rigsmødet.

Powered by Labrador CMS