Mediehuset indfører flere muligheder for abonnenter
Abonnenter på Mediehuset Sermitsiaq kan fremover få adgang til avisernes indhold på nettet, før avisen udkommer i butikkerne.
Leiff Josefsen
Mediehuset
Sermitsiaq indfører nu flere muligheder for sine abonnenter
I en mere
digitaliseret verden, hvor flere brugere er på nettet, bliver det nu nemmere
for indehavere af abonnementer på Mediehusets aviser, Sermitsiaq og AG, at
tilgå artikler, der bliver publiceret af Mediehuset.
Det betyder,
at artikler, der udgives i aviserne, fremover også bliver udgivet på webmediet
Sermitsiaq.gl.
- I hele
verden er aviser og medier pressede. Det er de, fordi annoncemarkedet, som traditionelt har finansieret aviser, siden
internettets opfindelse er overtaget af sociale medier og andre tech giganter.
- Derfor skal vi
tilbage til avisernes oprindelse og tage penge for vores nyheder og indhold. Du
vil derfor som bruger opleve, at skulle oprette et abonnement for at få adgang
til vores nyheder og historier. Nu sker det bare på mobilen, iPad’en og på din
desktop, og du vil kunne få adgang til alle vores nyheder, artikler og indhold
på Sermitsiaq.gl, udtaler administrerende direktør og chefredaktør i Mediehuset
Sermitsiaq.gl, Masaana Egede, i forbindelse med lancering af betalingsabonnementer
på mediehusets hjemmeside.