ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Selvstyret fylder 15 år fredag den 21. juni, men Naalakkersuisut har i alle årene undladt at røre ved selvstyrelovens § 21 med den sigende titel »Grønlands adgang til selvstændighed«.
Nu trykker Lovudvalget i Inatsisartut på den røde startknap.
– Inatsisartut kan ikke forhandle selvstændighed med den danske regering, men Inatsisartut kan pålægge Naalakkersuisut at forhandle selvstændighed med den danske regering, siger Siumuts ordfører Doris J. Jensen.
Og det er præcis, hvad der skete på forårssamlingens allersidste mødedag i tirsdag, hvor Lovudvalget pålægger Naalakkersuisut at etablere en kommission alene med det formål at sætte § 21 i kraft.
Kravet er fremsat i en betænkning, afgivet til 2. behandlingen af to beslutningsforslag på forårssamlingen: Siumuts Kuno Fenckers forslag om kommissionen og Atassuts Aqqalu C. Jerimiassens forslag om en vejledende folkeafstemning om selvstændighed.
Vivian i arbejdstøjet
Naalakkersuisoq for selvstændighed og udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt, Siumut, skal ikke alene redegøre for tre væsentlige elementer i selvstændighedsprocessen, som hun allerede har lovet Inatsisartut, men skal også at etablere en kommission med det formål at aktivere § 21.
Denne paragraf i Selvstyreloven har overskriften »Grønlands adgang til selvstændighed«.
Redegørelsen om de tre elementer omfatter a) en kort beskrivelse af hvert trin i aktiveringen af § 21, b) en vurdering af det eksisterende udkast til forfatning og c) en vurdering af rammerne for en vejledende folkeafstemning om selvstændighed (som foreslået af Atassut).
– Naalakkersuisut vil sørge for, at redegørelsen bliver afleveret til Inatsisartut, lover Vivian Motzfeldt.
Og alt sammen skal ligge klar umiddelbart inden efterårssamlingens start den 20. september.
Omkring kommissionen skal Vivian Motzfeldt komme med sit bud på et kommissorium og tidsramme samt kommissionens sammensætning.
– En redegørelse og efterfølgende en kommission vil styrke forståelse for de enkelte trin i § 21, og hvad man eventuelt kan forvente, at det selvstændige Grønland indebærer, siger Vivian Motzfeldt ved afslutningen på tirsdagens selvstændighedsdebat i Inatsisartut.
kurt@sermitsiaq.gl
– For første gang er statsdannelse blevet formuleret som den officielle politik i Grønland, siger Kuno Fencker til Sermitsiaq.
Ingen politikere, tak
Lovudvalget pålægger også Naalakkersuisut at udarbejde et kommissorium for det videre arbejde, herunder en mulig tidsramme og kommissionens mulige sammensætning.
– Hvem skal være medlem af kommissionen?
– Jeg forestiller mig en lille, men effektiv gruppe på tre, højest fem eksperter indenfor forfatning og folkeret, siger forslagsstilleren Kuno Fencker.
Og det glæder Demokraatits formand Jens-Frederik Nielsen.
– Vi er nødt til at tage ved lære af erfaringerne fra Forfatningskommissionen, hvor en kommission bestående af politikere tydeligvis er sløv og ineffektiv.
Jens-Frederik Nielsen støtter forslaget, og han finder det tilstrækkeligt med en politisk godkendelse af kommissoriet og en politisk følgegruppe.
Forfatningsudkastet kostede seks år og 30 millioner kroner.
Kuno Fencker finder det vanskelig på nuværende tidspunkt at anslå et blot nogenlunde og troværdigt overslag over opgavens omfang og økonomi.
– Arbejdet med kommissorium og sammensætning forløber frem til efteråret, og Siumut vil derefter medvirke til at finde de nødvendige midler på finanslovens for 2025, så kommissionen kan begynde sit formelle arbejde den 1. januar 2025, siger Kuno Fencker.
Naalakkersuisoq for selvstændighed og udenrigsanliggende Vivian Motzfeldt, Siumut, oplyser, at eksperter i folkeret og forfatning, som sad på Grønlands side i den dansk/grønlandske selvstyrekommission 2004-08, er villig til at hjælpe Grønland endnu en gang.
Sporene fra Færøerne skræmmer
Den dansk/grønlandske selvstyrekommission skriver i sin betænkning fra 2008, at forhandlingerne om Grønlands selvstændighed skal føres på en meningsfuld måde, hvor parterne må bestræbe sig på gensidigt at imødekomme hinanden.
Men sporene fra Færøerne skræmmer.
Lagtingsvalget på Færøerne i 1998 gav flertal til selvstændighedspartierne, og lagmand Anfinn Kallsberg aktiverede den tilsvarende § 21 i den færøske selvstyrelov.
Færøernes nuværende folketingsmedlem Sjúrður Skaale var for 25 år siden en central placeret embedsmand i departementet for selvstændighed, og han fulgte forhandlingerne om løsrivelse på tætteste hold.
Sjúrður Skaale skriver i bogen »Da Færøernes vil løsrive sig« (dansk udgivelse2020), at Anfinn Kallsberg mødte naiv og uforberedt til forhandlingerne med statsminister Poul Nyrup Rasmussen.
Anfinn Kallsberg beskyldte til gengæld Poul Nyrup Rasmussen for at føre »revolverpolitik« over for Færøerne.
Men uanset årsag blev der aldrig opnået en aftale om selvstændighed, som kunne sendes til folkeafstemning på Færøerne.
Naalakkersuisuts formand Múte B. Egede bliver ikke beskyldt for at være naiv eller uforberedt, men en kommission med eksperter i folkeret og forfatning vil være med til at varetage Grønland og det grønlandske folks interesser i forhandlingerne mellem Naalakkersuisut og regeringen om gennemførelse af selvstændighed.
Selvstændighed har mange ansigter.
– Kommissionen skal undersøge Grønlands muligheder for statsdannelse, og målet er at finde en statsform, som gavner vore egne interesser, sikrer politisk autonomi og muliggør Grønlands fulde deltagelse i det internationale samfund, siger Kuno Fencker.
Vivians travle sommer
Inatsisartut indleder sin efterårssamling fredag den 20. september med procession, gudstjeneste og åbningstale.
Det er om blot 16 uger, hvor der i mellemtiden er sommerferie, rensdyrjagt og ørredfiskeri.
For naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt og hendes departement bliver det en hæsblæsende sommer.
Til august begynder borgermøderne og informationskampagnerne om forfatningsudkastet.
Samtidig lover Vivian Motzfeldt en juridisk redegørelse over aktivering af § 21, som skal omdeles under Inatsisartuts efterårssamling.
Men Lovudvalget i Inatsisartut kræver, at redegørelsen afleveres til Inatsisartut umiddelbart inden efterårssamlingens start.
Måske en nuance, men det vidner generelt om et større ambitionsniveau i Inatsisartut end i Naalakkersuisut.
– Kommissionen, som skal aktivere § 21, tilfører selvstændighedsdebatten en helt anden dynamik, end vi har kendt i de foreløbigt 15 år med selvstyre, siger Kuno Fencker.
