UDDANNELSE

Årets uddannelseskaravane: Starter i nord og slutter i syd

Uddannelseskaravanen gennemføres i ugerne 43, 44 og 45, og vil i år blive afholdt i Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq.

Årets uddannelseskaravane starter i Ilulissat den 20.-21. oktober og fortsætter derfra sydpå for at ende i Qaqortoq i starten af november.
Offentliggjort

Aqqut - Grønlands vejledningsenhed organiserer hvert år en uddannelseskaravane, som rejser rundt til de større uddannelsesbyer i Grønland. 

Aqqut hjælper med overordnede retningslinjer, mens alt andet arrangeres lokalt af GUX og Majoriaq. 

I år starter karavanen i Ilulissat i nord i uge 43 (20.-21. oktober), hvorefter den bevæger sig til Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og til sidst Qaqortoq.

Ældste trin og byens borgere 

Uddannelseskaravane 2025:

21. oktober: Ilulissat

23.-24. oktober: Aasiaat

27.-28. oktober: Sisimiut

30.-31. oktober: Nuuk

4.-5. november: Qaqortoq

I Sisimiut kommer uddannelsesmessen til at foregå i Nalunnguarfiup Atuarfiais minihal. Det fortæller Nukannguaq J. Enoksen, der er studievejleder på Majoriaq Sisimiut.

– Vi får besøg udenbys fra forskellige brancheskoler og lokalt har vi inviteret både brancheskoler og lokale virksomheder bl.a. Grønlandskbanken, Masanti, Tusass, KNI A/S, KTI-skolen, Råstofskolen, DTU mv. Formiddagen den 28. oktober er afsat til begge folkeskolers ældste trin, og så åbnes dørene for resten af byen om eftermiddagen kl. 14-17.

Målgruppen for uddannelseskaravanen er nemlig både de unge mennesker under uddannelse og byens borgere, som gerne vil vide noget om hvad det vil sige at studere på en videregående forskningsbaseret uddannelse, og hvilke jobmuligheder der er når man er færdig.

Oplæg fra eleverne 

I Aasiaat afvikles karavanen fra den 23.-24. oktober. 

Ifølge Biiti Søholm fra Majoriaqs afdeling for Job, Vejlednings- og Opkvalificeringscenter i Kommune Qeqertalik, så arbejdes der på om nogle af eleverne fra Gammeqarfik og Majoriaq kan præsentere sig for nogle af de uddannelsesinstitutioner og virksomheder, som de er interesseret i efter folkeskolen.

 Derudover vil der være offentlige foredrag den 23. oktober og for elever ved GUX den 24. oktober. 

Arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner 

Tidligere år har arbejdspladser som Asiaq, Air Greenland, Bank Nordik, Blue Water Shipping, Brugseni, Grønlandsbanken, Naturinstituttet, Royal Arctic Line, Forsvaret, KNI, Royal Greenland deltaget foruden uddannelsesinstitutioner og repræsentanter fra selvstyrets departementer.

Denne artikel er fra Sermitsiaqs uddannelsestema. Læs hele uddannelsestemaet ved at klikke her.

Powered by Labrador CMS