Nyt studie har undersøgt effekten af to slags venlighed, og det viser, at følelsen af social forbundethed er nøglen til et godt mentalt helbred, siger forskerne.
Selvom det kan være tidskrævende, så får man det bedre af at hjælpe andre - for eksempel hjælpe en ældre nabo med indkøbene.Illustration: Canva
I den romantiske komedie møder vi den kvindelige
hovedkarakter under dynen, mens hun ser film.
Med en isbøtte i den ene hånd og
en snottet kleenex i den anden, græder hun over sine hjertesorger.
I den romantiske komedie møder vi den kvindelige
hovedkarakter under dynen, mens hun ser film.
Annonce
Med en isbøtte i den ene hånd og
en snottet kleenex i den anden, græder hun over sine hjertesorger.
Gennem tv, bøger og musik har vi hørt det tusindvis af
gange: Har du det dårligt, er du stresset eller ked af det, så skal du gøre
noget godt for dig selv.
Men er det nu også den bedste måde at blive glad på?
Et nyt studie peger på, at det at gøre noget godt for andre,
kan have en bedre effekt på dit mentale helbred end en dag fyldt med
selvforkælelse.
To former for venlighed
Sådan gjorde forskerne
Forskerne lavede et eksperiment under COVID-19-pandemien -
en tid hvor mange følte sig nedtrykte,
angste og ensomme. De samlede 777 voksne og delte dem tilfældigt op i tre
grupper:
1. "Hjælp andre"-gruppen: Den gruppe fik besked på
at lave tre venlige handlinger for andre mennesker hver uge i to uger. Det
kunne f.eks. være at ringe til en ven, der havde det svært, lave mad til nogen
eller hjælpe med lektier.
2. "Vær sød ved sig selv"-gruppen: De skulle lave
tre venlige handlinger for sig selv hver uge. Det kunne være at tage et langt
bad, købe en gave til sig selv eller bruge tid på en yndlingshobby.
3. Kontrolgruppen: De fik ingen særlige instruktioner. De
skulle bare udfylde spørgeskemaer før og efter, ligesom de andre gruppe.
Forskerne målte deltagernes niveau af depression, angst og
ensomhed både før og efter de to uger.
Her fandt de ud af, at de to former for venlighed virker på
forskellige måder, men at hjælpe andre virkede bedst samlet set.
Deltagerne i "hjælp andre"-gruppen fik det markant
bedre på alle fronter. Sammenlignet med kontrolgruppen oplevede de:
- Mindre depression
- Mindre angst
- Mindre ensomhed
Deltagerne i "vær sød ved sig selv"-gruppen
oplevede også forbedringer, men de var mere begrænsede. De oplevede mindre
depression, men der var ingen reel ændring i deres angst eller ensomhed
sammenlignet med kontrolgruppen.
Kilde: Exploring the Effects of Prosocial and
Self-Kindness Interventions on Mental Health Outcomes
En amerikansk forskergruppe har sammenlignet virkningerne af
venlighed over for andre og venlighed over for sig selv på det mentale helbred.
De inddelte 777 voksne deltagere i tre forskellige grupper:
Én gruppe skulle gøre noget godt for andre: Det kunne være
at række ud til en kammerat, tilbyde sin hjælp til naboen eller give en gave
til kæresten.
Én gruppe skulle gøre noget godt for dem selv: Det kunne
være at tage et varmt bad, bruge tid på en hobby eller holde en pause i løbet
af dagen.
Én gruppe skulle opføre sig, som de normalt gjorde
(kontrolgruppe).
Hver gruppe skulle følge forskernes instrukser i en periode
på to uger, og både før og efter fik deltagerne målt deres niveau af
depression, angst og ensomhed.
Resultaterne viser, at de to former for venlighed virker på
forskellige måder, men at hjælpe andre virkede samlet set bedst.
Faktisk var effekten »signifikant«, siger Nanja Holland
Hansen, ph.d. og psykolog og forsker på Steno Diabetes Center Copenhagen og
Herlev og Gentofte Hospital. Hun har læst studiet for Videnskab.dk.
- Især dét at hjælpe andre førte til markante forbedringer i
depression, angst og ensomhed, der langt oversteg kontrolgruppens udvikling.
Faldet i depression var næsten tre gange så stort for dem,
der aktivt praktiserede både at gøre noget godt for dem selv eller andre,
sammenlignet med kontrolgruppen.
For angst var billedet anderledes. Faldet i angst var,
ligesom med depressionsmarkøren, større for dem, der hjalp andre, sammenlignet
med kontrolgruppen, som ikke oplevede nogen signifikant forbedring.
Resultaterne for ensomhed var de mest slående. Her var
gruppen, der hjalp andre, den eneste gruppe, der oplevede et signifikant fald.
Ifølge forskerne bag studiet opnåede dem, der gjorde noget
godt for andre, en følelse af at være socialt forbundet.
Når deltagerne gjorde noget for andre, følte de sig tættere
på andre mennesker. Og netop denne følelse af social forbundethed var det, der
reducerede både depression, angst og ensomhed.
Deltagerne, der skulle være søde ved sig selv, oplevede også
forbedringer, men de var mere begrænsede. De oplevede mindre depression, men
der var ingen reel ændring i deres angst eller ensomhed sammenlignet med
kontrolgruppen.
Følelsen af at høre til
Ifølge Charlotte Bjerre Meilstrup, adjunkt ved Institut for
Psykologi og projektchef for ABC for mental sundhed på Københavns Universitet,
passer studiets resultater godt med anden forskning på området.
Faktisk er det i tråd med den forskning, som hun og
kollegaer bedriver på ABC for mental sundhed, hvor de arbejder med tre
forskningsbaserede kernebudskaber:
1. Gør noget aktivt
2. Gør noget sammen
3. Gør noget meningsfuldt
- Især det meningsfulde aspekt hænger tæt sammen med det at
gøre noget for andre. Vi har blandt andet forsket i frivillighed og set, at det
kan give en oplevelse af mening, som bidrager til bedre trivsel og mental
sundhed, siger Charlotte Bjerre Meilstrup til Videnskab.dk.
Hun peger desuden på en dansk undersøgelse af livskvalitet,
der viser, at det, der har størst indflydelse, er sociale relationer. Det
hænger sammen med, at mennesket er et socialt væsen, og vi har brug for at
føle, at vi hører til, og at vi betyder noget for andre.
- Det er netop dét, der sker, når man gør noget godt for
andre, siger Charlotte Bjerre Meilstrup.
Gode gerninger kan være krævende, men det betaler sig
Det føles dog ikke nødvendigvis mindre stressende at gøre
noget godt for andre - det kan faktisk føles lidt krævende. Det fremgik også af
det amerikanske studie, hvor man målte deltagernes stressniveau, fortæller
Nanja Holland Hansen.
- Alligevel har det en bedre effekt på det mentale helbred,
og det er en vigtig pointe. Det kan føles som en belastning at gøre noget godt
for andre, men det gør os stadig godt.
Hun peger på et canadisk studie fra 2015, som havde lignende
resultater. Der blev en gruppe af personer, der oplevede social angst, bedt om
at gøre gode ting for andre, og de oplevede en forbedring.
- Man opdagede, at det ikke var så farligt at være i kontakt
med andre mennesker, som man måske troede, forklarer Nanja Holland Hansen.
Mentalt helbred er ikke kun den enkeltes ansvar
Selvom det at gøre noget godt for andre umiddelbart havde
den bedste effekt, gælder det klassiske råd: ‘Gør noget godt for dig selv, hvis
du er ked af det’, stadig ifølge Charlotte Bjerre Meilstrup.
Det er altså ikke et enten-eller. Det er et både-og.
- Hvor vi tidligere har haft meget fokus på risikofaktorer
og forebyggelse, kigger vi nu i behandlingen i højere grad på, hvad der fremmer
trivsel og ressourcer.
Grafer over oplevelsen af depression, angst og ensomhed før og efter forsøget på 14 dage. Øverst: Deltagere der gjorde noget godt for sig selv, fik færre tegn på depression end kontrolgruppen. Midten: Deltagere der gjorde noget godt for andre, fik det markant bedre end både self-care- og kontrolgruppen. Nederst: Kun gruppen, der viste omsorg for andre, blev mindre ensomme efter forsøget.Grafik: Naclerino et. al / Modificeret af Mathilde Kondrup Rasmussen & Ditte Svane-Knudsen
Det kan lette lidt af det ansvar, som tidligere er blevet
lagt over på den enkelte.
- Vi har haft meget fokus på individets ansvar, at man skal
skabe sin egen lykke. Men ikke alle har de samme muligheder, og omgivelserne
har stor betydning, siger hun.
- Derfor arbejder vi også med, hvordan vi kan skabe gode
rammer i samfundet. Det kan være trænere i sportsklubber eller lærere, der gør
en forskel i hverdagen ved at være opmærksomme og inkluderende, så det sikres,
at alle bliver inviteret ind i fællesskaberne.
Det behøver ikke altid at kræve en stor indsats at gøre
noget for andre. Små handlinger i hverdagen, som i sig selv kan virke banale,
kan tilsammen gøre en stor forskel for både den enkelte og for andre, forklarer
Charlotte Bjerre Meilstrup og kommer med følgende forslag:
· Hold døren for nogen
· Meld dig som frivillig
· Sig godmorgen til en kollega
· Inviter en veninde med på en gåtur
· Inviter andre ind i fællesskaber, som du
allerede er en del af
I sidste ende handler det om, hvad der føles meningsfuldt
for en selv.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.