Selvforkælelse er godt, men omsorg er bedre

Nyt studie har undersøgt effekten af to slags venlighed, og det viser, at følelsen af social forbundethed er nøglen til et godt mentalt helbred, siger forskerne.

Selvom det kan være tidskrævende, så får man det bedre af at hjælpe andre - for eksempel hjælpe en ældre nabo med indkøbene.
Offentliggjort

I den romantiske komedie møder vi den kvindelige hovedkarakter under dynen, mens hun ser film. 

Med en isbøtte i den ene hånd og en snottet kleenex i den anden, græder hun over sine hjertesorger.

I den romantiske komedie møder vi den kvindelige hovedkarakter under dynen, mens hun ser film. 

Med en isbøtte i den ene hånd og en snottet kleenex i den anden, græder hun over sine hjertesorger.

Gennem tv, bøger og musik har vi hørt det tusindvis af gange: Har du det dårligt, er du stresset eller ked af det, så skal du gøre noget godt for dig selv.

Men er det nu også den bedste måde at blive glad på?

Et nyt studie peger på, at det at gøre noget godt for andre, kan have en bedre effekt på dit mentale helbred end en dag fyldt med selvforkælelse.

To former for venlighed

Sådan gjorde forskerne

Forskerne lavede et eksperiment under COVID-19-pandemien - en tid hvor mange følte sig nedtrykte, angste og ensomme. De samlede 777 voksne og delte dem tilfældigt op i tre grupper:

1. "Hjælp andre"-gruppen: Den gruppe fik besked på at lave tre venlige handlinger for andre mennesker hver uge i to uger. Det kunne f.eks. være at ringe til en ven, der havde det svært, lave mad til nogen eller hjælpe med lektier.

2. "Vær sød ved sig selv"-gruppen: De skulle lave tre venlige handlinger for sig selv hver uge. Det kunne være at tage et langt bad, købe en gave til sig selv eller bruge tid på en yndlingshobby.

3. Kontrolgruppen: De fik ingen særlige instruktioner. De skulle bare udfylde spørgeskemaer før og efter, ligesom de andre gruppe.

Forskerne målte deltagernes niveau af depression, angst og ensomhed både før og efter de to uger.

Her fandt de ud af, at de to former for venlighed virker på forskellige måder, men at hjælpe andre virkede bedst samlet set.

Deltagerne i "hjælp andre"-gruppen fik det markant bedre på alle fronter. Sammenlignet med kontrolgruppen oplevede de:

- Mindre depression

- Mindre angst

- Mindre ensomhed

Deltagerne i "vær sød ved sig selv"-gruppen oplevede også forbedringer, men de var mere begrænsede. De oplevede mindre depression, men der var ingen reel ændring i deres angst eller ensomhed sammenlignet med kontrolgruppen.

Kilde: Exploring the Effects of Prosocial and Self-Kindness Interventions on Mental Health Outcomes

En amerikansk forskergruppe har sammenlignet virkningerne af venlighed over for andre og venlighed over for sig selv på det mentale helbred. De inddelte 777 voksne deltagere i tre forskellige grupper:

Én gruppe skulle gøre noget godt for andre: Det kunne være at række ud til en kammerat, tilbyde sin hjælp til naboen eller give en gave til kæresten.

Én gruppe skulle gøre noget godt for dem selv: Det kunne være at tage et varmt bad, bruge tid på en hobby eller holde en pause i løbet af dagen.

Én gruppe skulle opføre sig, som de normalt gjorde (kontrolgruppe).

Hver gruppe skulle følge forskernes instrukser i en periode på to uger, og både før og efter fik deltagerne målt deres niveau af depression, angst og ensomhed.

Resultaterne viser, at de to former for venlighed virker på forskellige måder, men at hjælpe andre virkede samlet set bedst.

Faktisk var effekten »signifikant«, siger Nanja Holland Hansen, ph.d. og psykolog og forsker på Steno Diabetes Center Copenhagen og Herlev og Gentofte Hospital. Hun har læst studiet for Videnskab.dk.

- Især dét at hjælpe andre førte til markante forbedringer i depression, angst og ensomhed, der langt oversteg kontrolgruppens udvikling.

Faldet i depression var næsten tre gange så stort for dem, der aktivt praktiserede både at gøre noget godt for dem selv eller andre, sammenlignet med kontrolgruppen.

For angst var billedet anderledes. Faldet i angst var, ligesom med depressionsmarkøren, større for dem, der hjalp andre, sammenlignet med kontrolgruppen, som ikke oplevede nogen signifikant forbedring.

Resultaterne for ensomhed var de mest slående. Her var gruppen, der hjalp andre, den eneste gruppe, der oplevede et signifikant fald.

Ifølge forskerne bag studiet opnåede dem, der gjorde noget godt for andre, en følelse af at være socialt forbundet.

Når deltagerne gjorde noget for andre, følte de sig tættere på andre mennesker. Og netop denne følelse af social forbundethed var det, der reducerede både depression, angst og ensomhed.

Deltagerne, der skulle være søde ved sig selv, oplevede også forbedringer, men de var mere begrænsede. De oplevede mindre depression, men der var ingen reel ændring i deres angst eller ensomhed sammenlignet med kontrolgruppen.

Følelsen af at høre til

Ifølge Charlotte Bjerre Meilstrup, adjunkt ved Institut for Psykologi og projektchef for ABC for mental sundhed på Københavns Universitet, passer studiets resultater godt med anden forskning på området.

Faktisk er det i tråd med den forskning, som hun og kollegaer bedriver på ABC for mental sundhed, hvor de arbejder med tre forskningsbaserede kernebudskaber:

1. Gør noget aktivt

2. Gør noget sammen

3. Gør noget meningsfuldt

- Især det meningsfulde aspekt hænger tæt sammen med det at gøre noget for andre. Vi har blandt andet forsket i frivillighed og set, at det kan give en oplevelse af mening, som bidrager til bedre trivsel og mental sundhed, siger Charlotte Bjerre Meilstrup til Videnskab.dk.

Hun peger desuden på en dansk undersøgelse af livskvalitet, der viser, at det, der har størst indflydelse, er sociale relationer. Det hænger sammen med, at mennesket er et socialt væsen, og vi har brug for at føle, at vi hører til, og at vi betyder noget for andre.

- Det er netop dét, der sker, når man gør noget godt for andre, siger Charlotte Bjerre Meilstrup.

Gode gerninger kan være krævende, men det betaler sig

Det føles dog ikke nødvendigvis mindre stressende at gøre noget godt for andre - det kan faktisk føles lidt krævende. Det fremgik også af det amerikanske studie, hvor man målte deltagernes stressniveau, fortæller Nanja Holland Hansen.

- Alligevel har det en bedre effekt på det mentale helbred, og det er en vigtig pointe. Det kan føles som en belastning at gøre noget godt for andre, men det gør os stadig godt.

Hun peger på et canadisk studie fra 2015, som havde lignende resultater. Der blev en gruppe af personer, der oplevede social angst, bedt om at gøre gode ting for andre, og de oplevede en forbedring.

- Man opdagede, at det ikke var så farligt at være i kontakt med andre mennesker, som man måske troede, forklarer Nanja Holland Hansen.

Mentalt helbred er ikke kun den enkeltes ansvar

Selvom det at gøre noget godt for andre umiddelbart havde den bedste effekt, gælder det klassiske råd: ‘Gør noget godt for dig selv, hvis du er ked af det’, stadig ifølge Charlotte Bjerre Meilstrup.

Det er altså ikke et enten-eller. Det er et både-og.

- Hvor vi tidligere har haft meget fokus på risikofaktorer og forebyggelse, kigger vi nu i behandlingen i højere grad på, hvad der fremmer trivsel og ressourcer.

Grafer over oplevelsen af depression, angst og ensomhed før og efter forsøget på 14 dage. Øverst: Deltagere der gjorde noget godt for sig selv, fik færre tegn på depression end kontrolgruppen. Midten: Deltagere der gjorde noget godt for andre, fik det markant bedre end både self-care- og kontrolgruppen. Nederst: Kun gruppen, der viste omsorg for andre, blev mindre ensomme efter forsøget.

Det kan lette lidt af det ansvar, som tidligere er blevet lagt over på den enkelte.

- Vi har haft meget fokus på individets ansvar, at man skal skabe sin egen lykke. Men ikke alle har de samme muligheder, og omgivelserne har stor betydning, siger hun.

- Derfor arbejder vi også med, hvordan vi kan skabe gode rammer i samfundet. Det kan være trænere i sportsklubber eller lærere, der gør en forskel i hverdagen ved at være opmærksomme og inkluderende, så det sikres, at alle bliver inviteret ind i fællesskaberne.

Det behøver ikke altid at kræve en stor indsats at gøre noget for andre. Små handlinger i hverdagen, som i sig selv kan virke banale, kan tilsammen gøre en stor forskel for både den enkelte og for andre, forklarer Charlotte Bjerre Meilstrup og kommer med følgende forslag:

· Hold døren for nogen

· Meld dig som frivillig

· Sig godmorgen til en kollega

· Inviter en veninde med på en gåtur

· Inviter andre ind i fællesskaber, som du allerede er en del af

I sidste ende handler det om, hvad der føles meningsfuldt for en selv.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS