Lønudgifter spiser bloktilskud

Det danske bloktilskud har beløbsmæssigt aldrig været højere – 4,5 milliarder kroner. Men stigende udgifter kan være med til at udhule værdien.

Der er brug for pengene, hvilket skæres ud i pap i en økonomisk redegørelse fra Naalakkersuisut.

- De samlede lønudgifter til ansatte i selvstyret og kommunerne er større end bloktilskuddet, skriver finansdepartementet i rapporten med tilføjelsen: - Statens bloktilskud har ikke holdt trit med stigningen i de offentlige lønudgifter her i landet.

I alt er der over 11.000 offentligt ansatte, som tilsammen sikrer de samfundsvigtige funktioner: Skoler, børnepleje, ældresektor, sundhedsvæsen, administration og mange andre uundværlige ting.

I perioden 2015-2023 er udgifter til aflønning af ansatte i selvstyret og kommunerne steget med knap 30 procent, fremgår det af redegørelsen, som dog betoner, at det ikke betyder, at den enkelte medarbejder har fået så meget i lønforhøjelse gennem årene.

- Der kan være andre forklaringer i spil, herunder mere faglært arbejdskraft og flere akademikere, flere ledere og færre medarbejdere pr. leder. Men for at afklare dette er der behov for en dybdegående udgiftsanalyse, oplyser departementet.

Inden for området “social sikring” er lønudgifterne steget mest og udgør nu 34 procent af de samlede lønninger i kommuner og Selvstyret i 2023, oplyser finansdepartementet. Social sikring vedrører blandt andet de sektorer, der blandt andet har med syge, arbejdsløse og ældre at gøre.

400 millioner årligt

Det er ikke kun lønudgifter og pensioner, som presser samfundsøkonomien og har fået naalakkersuisoq for finanser, Múte B. Egede, til at tale om en økonomisk krise. Færre indtægter til landskassen er også et stort problem. En nyhed fra den danske regering kan dog være med til at afbøde visse problemer, hvis den vedtages politisk på Christiansborg.

Det fremgår således af regeringens nye finanslovsudspil, som blev lanceret i fredags, at “regeringen prioriterer samarbejdet mellem Grønland og Danmark” og derfor afsætter en ramme på 400 millioner kroner årligt frem mod 2030 – i alt 1.6 milliarder kroner.

De penge angår ikke bloktilskuddet. Og det var i skrivende stund ikke meldt ud, hvordan Naalakkersuisut og regeringen kan tænkes at ville udmønte pengene. Der er dog en forventning om, at en del af midlerne skal styrke sundhedsvæsenet.

Naalakkersuisut har i øvrigt i sit finanslovsforslag varslet, at det er planen at igangsætte et “omfattende reformarbejde” med fokus på at effektivisere den offentlige sektor: 

- Formålet er at skabe en mere enkel og borgernær forvaltning på tværs af Selvstyret og kommunerne, står der.