Florian Tardif er journalist for det franske medie Paris Match.
Det er hans første besøg i Grønland, hvor han er her for følge præsidenten:
- Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle komme her, men jeg har fået muligheden for følge præsident Macron på hans første besøg her, siger han til Sermitsiaq og fortsætter:
- Det er vigtigt for at følge besøget, fordi det er et stærkt signal, som præsidenten vil sende til Donald Trump og lederne som Xi Jing Ping og Vladimir Putin, fordi jeres territorie er i centrum for mange diskussioner.
Florian Tardif henviser til, at isen ved at smelte, og nye veje åbner sig, hvorfor et land som Kina forsøger at indynde sig i territoriet omkring Grønland for at få bedre adgang til de nye passager i Nordatlanten:
- Jeg tror, at det er derfor præsident Macron er her, for det her er historisk.
Hvad tror du den franske presse vil fokusere på under dette besøg?
- De vil fokusere på, hvad Emmanuel Macron vil sige under besøget, da det er vigtigt for pressen at forstå, om han er her for at sende et stærk signal til Donald Trump eller som repræsentant for den Europæiske Union.
- Det kan også være for at investere mere i Grønland, eller måske for at spørge alle de europæiske ledere om at hjælpe ham med at bygge at stærkt forsvar om Grønland, for vi ved alle, at Danmark ikke vil være i stand til forsvare Grønland alene, siger Florian Tardif.