Inatsisartut samlingen startede fredag den 19 september, inden da havde Lars
Poulsen (S) sat sig for at skabe en dialog og møder med andre folkevalgte i
Inatsisartut og Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq, for at sikre
udvikling i Østgrønland.
Dette besluttede han sig for at gøre i vinters, efter
en massiv demonstration i Tasiilaq, hvor borgerne krævede politisk handling.
Inatsisartut samlingen startede fredag den 19 september, inden da havde Lars
Poulsen (S) sat sig for at skabe en dialog og møder med andre folkevalgte i
Inatsisartut og Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq, for at sikre
udvikling i Østgrønland.
Dette besluttede han sig for at gøre i vinters, efter
en massiv demonstration i Tasiilaq, hvor borgerne krævede politisk handling.
- Vi må skabe en bro til Østgrønland – billedligt
talt. Der er brug for en politisk og økonomisk indsats, der kan løfte Tasiilaq,
Ittoqqortoormiit og bygderne. Vi har talt længe nok om problemerne. Nu skal vi
i finansloven sikre midler og løsninger, så udviklingen kan begynde, siger Lars
Poulsen, der netop har været til møde i inatsisartutudvalg inden
efterårssamlingen.
Østgrønlandske folkevalgte står sammen
De folkevalgte
med rødder i Østgrønland, som blandt andre Iddimanngiiu Bianco (IA), Justus
Hansen (D), Gerth Mikaelsen (N), og kommunalpolitikere som Laura Taunajik (S)
og Peter Utuange (N) har allerede mødtes et par gange på tværs af partierne.
Formålet har været at tale politiske initiativer igennem og finde fælles
fodslag om de udfordringer, der præger regionen.
- Vi har kunnet sætte os sammen – også selv om vi
repræsenterer forskellige partier – og vi har haft gode drøftelser. Det er et
vigtigt første skridt, at vi står sammen om, at Østgrønland har brug for en
særlig indsats, fortæller Lars Poulsen.
Udvalgsrejse gav vigtig viden
I august
rejste Inatsisartuts udvalg for fiskeri, fangst og landbrug til Østgrønland.
Turen gik til Tasiilaq og bygderne, hvor udvalget mødtes med fiskere, fangere,
erhvervsråd, bygdebestyrelser og andre aktører.
Rejsen gav et
samlet billede af både udfordringer og muligheder:
- Mangel på boliger, hvor familier på op til 15-20 personer i dag bor under samme tag.
- Fraflytning, der hænger sammen med høje priser på dagligvarer og manglende arbejdspladser.
- Nedlæggelse af lokale arbejdspladser, senest bageriet samt Tusass filatelia som kostede op til 20 job.
- Behov for erhvervsudvikling og bedre rammer for selvstændige initiativer.
- Vi har fået vigtig viden direkte
fra befolkningen. Folk ønsker udvikling, de har viljen – men rammerne spænder
ben. Derfor er det afgørende, at vi politisk får sat konkrete tiltag ind i
finansloven, siger Lars Poulsen.
Sociale problemer kræver handling
Ud over de
økonomiske udfordringer står Østgrønland også over for store sociale problemer:
selvmord, vold, overgreb mod børn og fattigdom. En
rapport viser også, at når det er midten af måneden, så går børn sulten i seng.
- Det er barske forhold, og
rapporterne taler deres eget tydelige sprog. Det forpligter os som politikere
til at handle. Vi kan ikke nøjes med at beskrive problemerne, vi må også sikre,
at der følger ressourcer og løsninger med, understreger Poulsen.
Fra ord til handling
Når
Inatsisartut i den kommende tid går ind i forhandlingerne om finansloven, skal
Østgrønland være en del af forhandlingernes kerne, fastslår Lars Poulsen.
- Jeg mærker et stigende samarbejde på tværs af
partierne, og det giver håb. Nu er det tid til at gå fra ord til handling.
Finansloven skal blive det første konkrete skridt i at bygge bro til
Østgrønland, slutter Lars Poulsen.
OBS: Siden deadline på denne artikel er der lavet en rammeaftale med den danske regering, hvor der sikres midler til en lufthavn i Ittoqqortoormiit.
