Landsretten stadfæster afgørelse – Watson stadig tilbageholdt
Forsvaret af miljøaktivisten Paul Watson nedlægger påstand om løsladelse, da den forbrydelse, som Paul Watson er anklaget for at have medvirket til ikke kan betegnes som groft, og at Paul Watson ikke kendte til stinkbomben skulle affyres under aktionen. Forsvaret fremviser under retsmødet billeddokumentation der skal bevise Paul Watsons uskyld. På trods af det, stadfæster Landsretten afgørelsen om forlængelse af tilbageholdelsen.
Sagen om Paul Watsons tilbageholdelse i Grønland har fortsat mediernes store bevågenhed.
Fotograf: Leiff Josefsen
Mandag morgen er retslokalet i Landsretten fyldt med tilhørere. Tilhørerne vil følge appelsagen af miljøaktivisten Paul Watson, der siden slutningen af juli har siddet tilbageholdt i Nuuk.
TIDLIGERE RETSMØDER
21. juli 2024: Paul Watson bliver anholdt i Nuuk og bliver tilbageholdt frem til den 15. august. Han kærer sagen til Grønlands Landsret.
23. juli 2024: Grønlands Landsret stadfæster kredsrettens beslutning.
15. august 2024: Retten i Grønland beslutter, at Paul Watson fortsat skal være tilbageholdt indtil den 5. september 2024. Paul Watson kærer beslutningen til Grønlands landsret.
4. september 2024: Retten i Grønland beslutter, at Paul Watson fortsat skal være tilbageholdt indtil den 2. oktober 2024. Paul Watson kærer beslutningen til Grønlands landsret.
2. oktober 2024: Retten i Grønland beslutter, at Paul Watson fortsat skal være tilbageholdt indtil 23. oktober 2024. Paul Watson kærer beslutningen til Grønlands landsret. Samme dag får han tredjeinstansbevilling, og sagen skal bringes for Højesteret.
14. oktober 2024: Grønlands Landsret stadfæster Retten i Grønlands beslutning.
Sermitsiaq er også på pladserne for at følge sagen, der har tiltrukket international opmærksomhed. Sagen handler nemlig om en udleveringssag mod Paul Watson til Japan, da der foreligger en international arrestordre på ham om forhold, der er sket flere år tidligere. Paul Watson har kæret rettens afgørelse om at forlænge tilbageholdelsen frem til 23. oktober, og Landsretten skal tage stilling til om beslutningen fastholdes.
Her nedlægger forsvaret i form af jurist Jonas Christoffersen en påstand om løsladelse af miljøaktivisten Paul Watson, der har siddet tilbageholdt i Nuuk siden den 21. juli 2024.
Der har ligget en international arrestordre på Paul Watson siden 2010. Under retsmødet i dag kom det frem, at det er det færøske politi, der har orienteret det grønlandske politi, at Paul Watsons skib, Sea Sepherd, er på vej mod Grønland i juli.
Stiller spørgsmålstegn ved grovheden
Før dagens retsmøde har dommeren givet tilladelse til, at forsvaret kan vise tre bilag under retsmødet. Dette sker på trods af kraftige protester fra anklagemyndigheden.
Forsvaret i form af jurist Jonas Christoffersen, der er tidligere direktør for institut for Menneskerettigheder i Danmark, påpeger, at detaljer fra aktionen mod japanske hvalfangere, kan så tvivl om anklagerens påstande omkring grovheden af forbrydelsen.
- Spørgsmålet om begrundet mistanke for at Paul Watson har haft grund til at have medansvar i Peter Bethunes handlinger med butansyre, skal prøves i retten på helt normal vis, og ikke her. Watson var nemlig ikke orienteret om, at stinkbomben ville blive affyret. Det var ene og alene Bethunes beslutning at affyre stinkbomben, bedyrer forsvarer Jonas Christoffersen under sin procedure og påpeger, at Paul Watson dermed ikke bør beskyldes for medvirkende under angrebet.
Ikke voldsomme skader
Billederne viser en stinkbombe blive smidt ud, i forhold til den unge tilskadekomne stod, under aktionen. Den tilskadekomnes journal fra lægebesøgene efter aktionen bruges også af forsvaret til at påvise hvor små, skaderne var efterfølgende.
Under forsvarets forklaring af billederne måtte anklager Mariam Khalil stoppe forsvareren flere gange og påminde, at dommeren selv må tage stilling til, hvad billederne viser.
Watson er anklaget for være medskyldig i at kaste stinkbomber mod de japanske hvalfangere, hvor altså en person kom til skade.
Forsvaret arbejder under dette retsmøde for at nå frem til en løsladelse af Paul Watson med påstand om, at handlingen ikke kan betegnes for grov for Watsons vedkommende, da han ikke kendte til affyring af stinkbomben var planlagt.
Bør gå fri
- Hvor alvorligt er det at kaste med en stinkbombe? Hvis vi bliver ved skaden, så havde ofret nogle forstyrrelser og noget der ligner blister på kinden. Skaderne var allerede næsten væk dagen efter, påpeger forsvaret.
Dermed mener forsvaret, at anklagen ikke kan betegnes som groft, men kun må pålægges at ligge ved den milde ende af paragaffer om vold.
Grundlag til mistanke
Anklager Mariam Khalil er dog uenig i påstanden. Her fremfører hun beviser for, at der er kastet flere butanbomber mod skibet, og at Peter Bethunes tidligere har modtaget en dom på to års foranstaltning samt fem års betinget foranstaltning i Japan for handlingen.
Dermed påpeger anklageren, at der er grundlag for mistanke til, at Paul Watson har brudt loven. Samtidig påpeger anklageren, at det drejer sig om butanbomber, der bliver skudt af sted. Uanset om handlingen rammer nogen, så kan disse betegnes som farligt våben.
- Vedrørende grovheden af handlingen, som anklagemyndigheden hele tiden har pointeret, så skyder man med butanbomber, uagtet om man ved, at der er besætningsmedlemmer i det andet skib. I det øjeblik udøver man angreb på åbent hav, vel vidende, at der er folk man kan påføre skade, siger anklager Mariam Khalil.
Landsret stadfæster tilbageholdelse
Efter flere timers bevisførelse og procedurer beslutter Landsretten, at rettens afgørelse om at forlænge tilbageholdelsen af Paul Watson frem til den 23. oktober skal fastholdes.
Anklager har i denne sag understreget, at handlinger mod et japansk skib i sig selv viser grovheden af forbrydelsen, da denne sker på åbent hav.