NY ØKONOMISK RAMMEAFTALE MELLEM GRØNLAND OG DANMARK

Jens-Frederik: Forsvaret har en stor rolle i aftalen

Formanden for Naalakkersuisut understreger, at rammeaftalen mellem Naalakkersuisut og den danske regering er et godt skridt i retning af mere ligeværdighed landene imellem: - Men forsvaret har en stor andel i aftalens implementering.

- Vi skal huske på at verdenssituationen har ændret sig og det fordrer til at forsvarets tilstedeværelse i Grønland skal styrkes. Men for Naalakkersuisut er det vigtigst at projekterne under alle omstændigheder skal komme den grønlandske befolkning til gavn, og det har vi sikret nu, siger formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen til Sermitsiaq.
Offentliggjort

Selvom 1,6 milliarder kroner lyder til at være virkelig mange penge, så rækker midlerne til opstart af to store projekter, nemlig den kommende lufthavn i Ittoqqortoormiit og den kommende dybvandshavn ved Qaqortoq.

Ud over de to store og omkostningstunge projekter, kommer der også økonomiske  lettelser til sundhedsvæsenet, da staten fremover vil stå for udgifterne ved grønlandsk brug af den danske sundhedsvæsen.

Selvom 1,6 milliarder kroner lyder til at være virkelig mange penge, så rækker midlerne til opstart af to store projekter, nemlig den kommende lufthavn i Ittoqqortoormiit og den kommende dybvandshavn ved Qaqortoq.

Ud over de to store og omkostningstunge projekter, kommer der også økonomiske  lettelser til sundhedsvæsenet, da staten fremover vil stå for udgifterne ved grønlandsk brug af den danske sundhedsvæsen.

Ramaskrig fra Tasiilaq

Men det forhold, at Naalakkersuisut og den danske regering har prioriteret Ittoqqortoormiit samt Qaqortoq i den nye rammeaftale, har fået borgerne i Tasiilaq op på barrikaderne, i hvert fald på de sociale medier.

- Det os i Tasiilaq/Angmagssalik der skal have en lufthavn!!!! lyder en af reaktionerne på formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsens, officielle politikerprofil på Facebook, i forbindelse med at han annoncerede den nye rammeaftale.

Men Jens-Frederik Nielsen beroliger borgerne i Tasiilaq:

- Det står i vores koalitionsaftale, at der skal etableres en lufthavn ved Tasiilaq i indeværende valgperiode, og det er altså Naalakkersuisuts hensigt, at det skal realiseres. Men jeg forstår godt, at Tasiilarmiut er skuffede, men de skal vide, at koalitionen står fast ved, at der skal etableres en lufthavn ved Tasiilaq.

Betyder det, at der nu er flere midler og hurtigere projektering til etablering af en lufthavn ved Tasiilaq, nu hvor staten kommer til at betale lufthavnen ved Ittoqqortoormiit?

- Det kan man regne med, for nu står vi i en gunstig situation, hvor vi ikke skal bruge ressourcer og kræfter for at etablere hele to lufthavne, men nu kan udelukkende fokusere på etablering af en lufthavn ved Tasiilaq. Vi er stadig i forundersøgelserne, men der skal ikke herske tvivl om, at vi vil tage skridtet til at realisere den kommende lufthavn ved Tasiilaq.

Hvor kom dybvandshavnen fra?

Qaqortoq har igennem lang tid ønsket en tidssvarende havn, der er i stand til at modtage de mange krydstogtsskibe, der anløber Qaqortoq. 

Men en dybvandshavn har ikke været på tale hos de grønlandske parlamentarikere. Hvorfor kommer den op i aftalen som en splinterny projekt?

- Som bekendt har Qaqortoq haft store problemer med den efterhånden alt for lille havn. Det er meget afgørende for krydstogtsturismen, at der er ordentlige havnefaciliteter, og nu er der oplagt mulighed for at få realiseret en god og tidssvarende havneinfrastruktur.

Dual-Use både i Ittoqqortoormiit og i Qaqortoq

I hvor høj grad har forsvarsministeriet været med til at beslutte at få gang i de to store projekter dels i Ittoqqortoormiit og Qaqortoq?

- Det er klart, at denne rammeaftale, vi netop har skrevet under på, er en aftale mellem Statsministeren og Naalakkersuisut. Men det skal også regnes med, at Forsvarsministeriet vil være en stor del af processen.

- Eksempelvis satser vi nu på en regional lufthavn ved Ittoqqortoormiit. Vi ved også samtidigt, at der er behov for øget suverænitetshævdelse i hele Nordøstgrønland, så der vil være tale om Dual-Use, altså til civil brug og militær brug i den kommende lufthavn ved Ittoqqortoormiit.

- Gælder det også for den kommende dybvandshavn ved Qaqortoq?

- Ja!  Det gælder også for havnen ved Qaqortoq. Vi skal huske på, at verdenssituationen har ændret sig, og det fordrer til at forsvarets tilstedeværelse i Grønland skal styrkes. Men for Naalakkersuisut er det vigtigst, at projekterne under alle omstændigheder skal komme den grønlandske befolkning til gavn, og det har vi sikret nu, understreger formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D) overfor Sermitsiaq.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS