Det danske sprog har i generationer været Grønlands
vigtigste fremmedsprog - men billedet er i forandring.
Ifølge Nivi Olsen ser
Naalakkersuisut en tydelig tendens til, at engelsk trænger sig på allerede fra
førskolealderen.
Det danske sprog har i generationer været Grønlands
vigtigste fremmedsprog - men billedet er i forandring.
Ifølge Nivi Olsen ser
Naalakkersuisut en tydelig tendens til, at engelsk trænger sig på allerede fra
førskolealderen.
- Mange børn bruger meget tid på digitale platforme som
YouTube, hvor indholdet næsten altid er på engelsk – det gælder spilvideoer,
tegnefilm, influencers og læringsindhold. Det betyder, at engelsk opleves som
levende og relevant for dem, siger hun.
Trods udviklingen fastholder Naalakkersuisut, at grønlandsk
er og skal være det officielle sprog i Grønland.
- Vi skal ikke blot bevare sproget – vi skal udvikle det,
styrke det og gøre det relevant for kommende generationer. Grønlandsk er en
bærende del af vores identitet, kultur og selvbestemmelse, siger Nivi Olsen.
Sprogets rolle i samfundet ikke betragtes som statisk, men
må ses som dynamisk og formet af både interne og eksterne faktorer. Det stiller
nye krav til uddannelsessystemet:
- Skolen skal være fleksibel og inkluderende, så den både
understøtter sproglig mangfoldighed og sikrer, at eleverne udvikler stærke
kommunikative kompetencer på grønlandsk og engelsk, siger hun.
Ifølge Nivi Olsen må sprogpædagogikken tage højde for, at
børn og unges sproglige valg ikke nødvendigvis følger traditionelle mønstre,
men formes af deres hverdag og behov.
- Det er en kompleks, men nødvendig opgave, hvis vi vil
sikre både sproglig mangfoldighed og stærke kommunikative kompetencer.
På de forrige sider, advarer Per Langgård mod en ukritisk
udfasning af dansk i Selvstyret, da grønlandsk endnu ikke har udviklet en
tilstrækkelig terminologi til at bære en hel administration alene.
Nivi Olsen deler vurderingen af udfordringen, men afviser,
at en fuld udfasning står lige for døren.
- Der er ikke aktuelt planer om at fjerne dansk som
skriftsprog i Selvstyret. Men vi arbejder på at styrke grønlandsk som primært
administrationssprog i takt med, at kapaciteten og ressourcerne tillader det,
siger hun.
Behov for fagterminologi og sproglige redskaber
Naalakkersuisut erkender, at grønlandsk mangler fagudtryk på
områder som jura, medicin og teknik. Det gør det vanskeligt både at udarbejde
love og at føre præcis myndighedskommunikation.
- Vi har allerede et fælles skriftsprog, men der er behov
for videreudvikling af terminologi og sproglige standarder. Særligt i tekniske
og juridiske sammenhænge er der store huller, som vi skal lukke, forklarer Nivi
Olsen.
Hun understreger, at det ikke alene handler om ord, men også
om sproglig præcision:
- Det er ikke nok at kunne tale grønlandsk – man skal også
kunne formulere sig forskelligt i et enkelt borgerbrev og i en teknisk
lovtekst.
At undgå Alaskas fejl
Erfaringer fra steder som Alaska viser, at hvor
minoritetssamfund kun lærer engelsk som fremmedsprog, forsvinder det
oprindelige sprog i løbet af få generationer.
- Den udvikling skal vi aktivt undgå. Engelsk skal være et
supplement, ikke en erstatning, siger Nivi Olsen.
Hun peger på, at det kræver en aktiv sprogpolitik at
balancere mellem engelsk, dansk og grønlandsk:
- Vi vil beskytte og udvikle grønlandsk, samtidig med at vi
ruster kommende generationer til at begå sig i en flersproget og globaliseret
verden – uden at det sker på bekostning af vores eget sprog.
