Hvepse i Grønland – en stikkende udfordring

Luften sitrer i den korte, grønlandske sommer.

En hveps summer forbi et kaffebord i Nuuk fjord, og de velkendte gule og sorte striber fanger straks øjet.

Synet er stadig nyt i Grønland, men det vækker straks en blanding af irritation og bekymring. Bekymringen handler ikke kun om stik og svirp – men om, hvad hvepsene kan gøre ved hele fødekæden.

- Der er en risiko for, at de ændrer fødekæderne, siger Viktor Gårdman, hvepseekspert ved Naturinstituttet i Nuuk.

- Hvis hvepsene bliver mange, kan det betyde færre andre insekter – og dermed mindre føde til fuglene eller mindre bestøvning af blomster.

Han tilføjer dog, at man ikke skal male fanden på væggen for hurtigt:

- Vi overvåger udviklingen nøje, men der er ingen grund til at være ekstremt bekymret endnu.

Ifølge den 28-årige ph.d.-studerende fra Sverige, som til daglig arbejder ved naturinstituttet i Nuuk, er det især turisme og handel, der har banet vej for hvepsene i Grønland – snarere end klimaforandringer. De to arter, som allerede findes her, kendes også fra kolde egne som Skandinavien, Alaska og Canada. Det store spring har været selve transporten: skibe og fly har uforvarende taget hvepse med sig, og i bagagen kan en enkelt dronning være nok til at starte en ny koloni.

I dag er der observationer af hvepse helt op til Diskobugten, men om de kan etablere sig fast i de nordlige områder, vides endnu ikke.

For Viktor Gårdman begyndte interessen for hvepse, da han under et projekt om myg og knot opdagede en ny art i Nuuk fjord. Siden har han kastet sig over at kortlægge de stikkende nytilflyttere i samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum i København og deres hvepseekspert, Lars Vilhelmsen, som er ph.d. og lektor.

Fem sjove facts om hvepse

Der er meget at lære om hvepse. For selvom hvepsene kan være generende for mennesker, gemmer de også på en række overraskende – og til tider morsomme – egenskaber. Her er fem sjove facts om hvepse. Spørgsmålene besvares af Viktor Gårdman, Naturinstituttets unge hvepseekspert:

1. Ser hvepsene Grønland som deres nye “ferieparadis”?

- Nej, ikke ligefrem. De er ikke kommet hertil for at dase i solen, men fordi de kan finde sig til rette i mange slags miljøer. At de alligevel opleves som nye og eksotiske gæster, skyldes mest, at de først for nylig er blevet fragtet hertil med skibe eller fly.

2. Lever hvepsene som små samfund – med pionerer, arbejdere og nye generationer?

- Det kan være fristende at forestille sig hvepse som små emigranter, der i flok etablerer sig i et nyt land. Men virkeligheden er mere barsk. Kun dronningerne overlever vinteren, og det er dem, der hvert forår starter forfra med at bygge en ny koloni. Arbejderne og hannerne lever kun én enkelt sæson – de samler føde, passer larverne og holder kolonien kørende, indtil de selv dør sidst på året. Man kan derfor sige, at hvepsenes “samfund” er et cyklisk énkvindes-projekt, hvor dronningen alene bærer ansvaret for, at livet fortsætter fra år til år.

3. Ville hvepse stemme for blomsterbede eller trævægge til kommunalvalget?

- Det ville være et tæt løb. På den ene side elsker hvepsene blomster, fordi de voksne lever af nektar og sukkerstoffer. På den anden side er træ et uundværligt byggemateriale, fordi de gnaver træet i små fibre, der bruges til at bygge deres papirlignende reder. Hvis hvepsene havde et partiprogram, ville der helt sikkert stå både “flere blomsterbede” og “flere træhuse” på listen over mærkesager.

4. Er hvepse de nye mobbere i insektklassen, en slags insekternes Donald Trump?

Ja, de opfører sig i hvert fald ikke som venlige tilflyttere. Hvepsene tager for sig af retterne, skubber andre insekter væk fra buffeten og lader ikke meget stå tilbage til de oprindelige arter. For Grønlands insekter kan det føles som at få en hård ny klassekammerat, der sætter sig tungt på frikvarteret.

5. Hvad er hvepsenes bedst bevarede hemmelighed?

Det, som vil overraske de fleste, er, at de hvepse, vi ser suse rundt i sommerluften, næsten alle er hunner. Hele kolonien er styret af én dronning, som alene har retten til at lægge æg. Men magten udfordres indimellem, når andre hunner forsøger at smugle deres egne æg ind i boet. For at forhindre snyd har hvepsene udviklet en raffineret “politi-adfærd”, kendt som policing. Arbejderne – sammen med dronningen – patruljerer boet, og hvis de opdager ulovlige æg, bliver de straks destrueret, mens den skyldige hun straffes. Man kan næsten kalde det et insekt-samfund med sin egen form for lov og orden.

Historien om hvepsene i Grønland er kun lige begyndt. Om de ender som et lille irriterende sommerfænomen – eller som en art, der ændrer balancen i naturen – vil tiden vise.