Fra sex til børneopdragelse: Særlige værdier har på 40 år delt verden

Stigende velstand og globalisering vil få befolkninger over hele verden til at slutte op om de samme liberale værdier – fri seksualitet, fri abort, frigørelse fra religiøse dogmer.

Sådan lød en generel og udbredt teori, som opstod efter Anden Verdenskrig og senere fik fornyet styrke med Murens fald i 1989.

Men forudsigelsen holdt ikke stik. Det viser et nyt studie publiceret i Nature med svar fra i alt 406.185 mennesker i 76 forskellige lande om deres værdier i perioden 1981 til 2022. Det skriver Videnskab.dk.

På tværs af landegrænser er man generelt blevet mere uenige, især i forhold til de mere liberale værdier. Spørgsmål om abort, retten til at udtrykke sin seksualitet eller om lydighed er en væsentlig dyd for børn.

Siden 1980’erne har lande i Mellemøsten, Asien og Afrika værdimæssigt bevæget sig længere væk fra lande i Vesten. I hvert fald i forhold til de spørgsmål, som undersøgelsen går på.

Samtidig er der også lande, som »stikker ud« i forhold til den overordnede tendens.

Afrika, Asien og Mellemøsten er forblevet konservative

I løbet af 40 år er der på verdensplan sket store værdimæssige forskydninger. Helt kort kan man sige, at lande i det, man traditionelt betragter som Vesten, har bevæget sig i retning af mere liberale værdier, mens Afrika, Asien og Mellemøsten er forblevet mere konservative.

»De værdier, der deler folk mest, er dem, som refererer til vigtigheden af tolerance og friheden til at kunne udtrykke sig selv,« forklarer Dan Medvedev, en af forfatterne til det nye studie, en kultursociolog fra The University of Chicago Booth School of Business, som har udtalt sig til The Naked Scientists.

Sociologerne nævner Saudi Arabien og Qatar som eksempler. De er særdeles velstående lande, og burde derfor i teorien slutte op om frigørende værdier. Men de har måske ikke været velstående »længe nok til at opleve sekularisering«, og samtidig er islam blevet en væsentlig del af identiteten, måske i et forsøg på at adskille sig kulturelt fra Vesten.

Faktisk kan den øgede velstand ligefrem have givet ikke-vestlige lande overskud til at »lægge øget vægt på egne traditionelle værdier«, skriver forskerne i deres artikel.

Morten Frederiksen, sociolog og dekan på Roskilde Universitet, er enig. Desuden ser han tegn på det, han kalder »en øget geopolitisk positionering«:

Vladimir Putin og Xi Jinping, lederne i Rusland og Kina, som tager afstand fra det, de kalder »vestlig imperialisme«. Deres udtalelser og værdier påvirker også befolkninger i andre lande med samme økonomiske og kulturelle baggrund, siger den danske sociolog, som ikke selv har medvirket til undersøgelsen, men har foretaget lignende analyser af værdier.

Latinamerika tilslutter sig vestligt værdisæt

Det er dog ikke alle, der lytter til de anti-vestlige stemmer.

Studiet viser også tegn på, at nogle befolkninger – endda uden for det, man normalt betragter som Vesten – har taget de mere liberale værdier til sig.

Mexico, Venezuela, Argentina. Det er nogle af højdespringerne blandt de latinamerikanske lande, som tilsammen er blevet mere frigjorte i en klassisk kulturel forstand.

Og det er et markant skifte, siden den første rundspørge fra World Values Survey, bemærker Dan Medvedev.

I 1981 lå Sydamerika »temmelig tæt på Asien og Afrika: ret lavt på de her frigørende værdier«, siger han.

»Men Sydamerika er blevet betydeligt mere liberalt, frigjort, vestligt, hvad man nu vil kalde det – og det er Asien og Afrika ikke,« understreger han over for The Naked Scientist.

Mere enige om skattesnyd og værdi af arbejde

Der er faktisk enkelte værdier, som flere i hele verden kan blive enige om.

At man har tillid til væbnede styrker, og at vi med tiden vil få større respekt for autoriteter. Det er nogle af de værdier, som flere har sluttet op om siden 1980’erne. Og det lyder jo, som om man kan se en overordnet tendens her.

Men helt så enkelt er det ikke, siger Morten Frederiksen:

»Det er vigtigt at huske på, at det her er en vestlig undersøgelse, der især går på vestlige værdier.«

Accept af sexarbejde, selvmord, skilsmisse, homoseksualitet – den slags spørgsmål.

»Jeg forestiller mig, at man havde fundet frem til stigende enighed på tværs af landene, hvis man i stedet havde spurgt ind til for eksempel retten til at bestemme over sit eget liv eller at have sine egne politiske holdninger.«

Verden er altså sammenlagt »ikke blevet mindre liberal anlagt«, argumenterer Morten Frederiksen. Splittelsen angår regioner over for hinanden og nogle særlige værdier, som har tendens til at vække stærke følelser.