I takt med at store anlægsprojekter (primært lufthavnsbyggerier), som satte gang i økonomien, er ved at være færdige, oplever landet nu en alarmerende finanskrise, hvor Naalakkersuisut bebuder, at der ikke vil være plads til nye udgiftskrævende tiltag.
Arbejdsløsheden er stigende, skatteindtægterne er faldende mens de offentlige udgifter stadig er på himmelflugt, og der er ikke udsigt til mærkbare og stabiliserende nye tiltag, andet end at Naalakkersuisut kommer med en spareplan og opfordrer til at "vi må være bedre til at tjene penge".
Annonce
Her er en oversigt, som Naalakkersuisoq for finanser og skatter, Múte Bourup Egede (IA) fremlagde under pressemøde tirsdag:
Kilde: Naalakkersuisut
Ikke råd til nye udgiftskrævende tiltag
I år har vi været til valg til Inatsisartut samt til kommunalbestyrelser. Specielt op til Inatsisartut-valget fremlagde partierne store løfter til borgerne, specielt om lettelser til borgernes trange økonomi, så dagligdagen kan blive nemmere og mere overskuelig.
Men det kan partierne og ikke mindst borgerne godt se langt efter, nu hvor der er optræk til det nye Inatsisartuts første reelle ordinære møde, nemlig efterårssamlingen 2025, som begynder den 19. september 2025.
Her er landskassens pengeskab, som det kan ses, så er indholdet af pengeskabets indhold også skrumpet.Kilde: Naalakkersuisut
Grønland står nemlig i en økonomisk meget svær situation, Naalakkersuisuts klare budskab er følgende:
Likviditeten i Landskassen er alarmerende lav.
Der er ikke udsigt til store nye indtægter.
Men vi får flere og flere udgifter. Derfor kan vi ikke længere gøre, som vi plejer.
Lige nu er alle medlemsforslagene til efterårssamlingen til behandling hos Inatsisartuts formandskab. Hvis partierne vil lykkes med deres forslag skal de også finde økonomisk dækning til deres forslag.
Skattereformen har hidtil kostet mere end 300 millioner kroner
Naalakkersuisut bebuder, at der fortsat skal føres en stram udgiftspolitik med klare prioriteringer, respekt for budgetloven og fokus på likviditeten. Det bliver dog også nødvendigt med offentlige investeringer for at sikre vækst og velfærd.
Men i forrige valgperiode blev der lanceret en skattereform, der betød beskæftigelsesfradrag (bedre kendt som Suila-tapit) og højere skattefradrag. Det betød lettelser for borgerne for mere end 300 millioner kroner, men det gør ondt på hele landets opsparingskasse, som nu bliver udhulet.
Adspurgt om Naalakkersuisut er villige til at rulle allerede besluttede tiltag fra forrige valgperiode tilbage, eksempelvis beskæftigelsesfradraget, afviser Naalakkersuisoq for finanser muligheden:
- Nej, Naalakkersuisut har i forbindelse med spareplanen ikke på nogen måde til hensigt at hente penge fra borgerne, og det er derfor, vi har planer om at hente interne offentlige besparelser. Det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke er tale om besparelser på lovpligtige udgifter, men alene fra driftsudgifterne.
