Sundhedsvæsenet skånes for økonomisk hestekur

Sundhedsvæsenet er blevet et smertensbarn for landskassen.

I 1992 fulgte et bloktilskud fra staten på 600 millioner kroner med hjemmestyrets overtagelse af sundhedsvæsnet.

Beløbet, som er pris- og lønreguleret efter den økonomiske udvikling i Danmark, er i dag steget til 1,1 milliarder kroner.

Men det forslår som en skrædder i Helvede.

I finanslovsforslaget for 2026, som naalakkersuisoq for finanser og skatter Múte B. Egede, Inuit Ataqatigiit, fremlagde i tirsdags, er udgifterne til sundhedsvæsenet steget til 1,8 milliarder kroner. Grønland må således selv skyde 700 millioner kroner i et sundhedsvæsen, som trods stigende bevillinger ofte er mål for befolkningens bekymring.

De årlige finanslove er pris- og lønreguleret. Stigningen er beregnet til 2,34 procent i 2026, men Múte B. Egede træder på bremserne. Udgifternes himmelflugt må stoppe, og langt de fleste poster i finanslovsforslaget for 2026, også bloktilskuddet til kommunerne, er fastfrosset trods stigende priser og lønninger. Eneste undtagelse fra denne grønthøstermetode er sundhedsvæsenet, hvis drifts- og tilskudsbevillinger bliver pris- og lønreguleret med halvdelen af 2026-satsen – altså en stigning på 1,17 procent.

Til gengæld er den danske økonomi i topform, og det økonomiske råderum i statskassen bliver med jævne mellemrum øget med milliarder af kroner. I Danmark er pris- og lønreguleringen i 2026 beregnet til 1,60 procent, fordi inflationen er lavere end i Grønland. Bloktilskuddet fra staten til selvstyret er reguleret efter den danske sats, og bloktilskuddet i 2026 er beregnet til 4 ½ milliarder kroner.

Uden at lande præcis på kroner og øre står bloktilskuddet for 2026 noteret i finanslovsforslaget med 4.524.700.000 kroner, som svarer til 53 procent af landskassens samlede indtægter.

Sundhedsvæsen under pres

Virkeligheden møder ofte de politiske ambitioner for et sundhedsvæsen, hvor 56.831 indbyggere er spredt over 17 byer og 54 bygder på Verdens største ø.

Demokraatits sundhedsordfører 2021-25 Anna Wangenheim kritiserede til stadig koalitionen med Inuit Ataqatigiit og Naleraq/Siumut for den manglende ansættelse af det nødvendige sundhedspersonale.

7. april blev Anna Wangenheim valgt som naalakkersuisoq for sundhed, og hendes første opgave blev at lukke fødestederne på regionssygehusene i Qaqortoq og Sisimiut på grund af manglen på lægefagligt personale. I stedet skal gravide i Kommune Kujalleq og Qeqqata Kommunia føde på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

Og lukningen af de to fødesteder var blot det første af en række udfordringer i sundhedsvæsenet i 2025, som Anne Wangenheim mødte i sit nye arbejde.

Departementet for sundhed forventes at overskride sit budget for 2025 med 64,8 millioner kroner, som skal dækkes af besparelser eller tillægsbevillinger. (Se faktaboks).

Skruen uden ende

Befolkningens krav til sundhedsvæsenet øges til stadighed, og samtidig er sundhedsvæsenet sat under yderligere pres af det stigende antal ældre frem til 2036. Udgifterne til sundhedsvæsenet sluger mellem en fjerdedel og en femtedel af landskassens samlede indtægter, men selv om 1,9 milliarder kroner er mange penge, så er sundhedsudgifterne pr. indbygger i Grønland lavere end i de øvrige nordiske lande.

Atassuts formand Aqqalu C. Jerimiassen foreslår, at Grønland leverer sundhedsvæsenet, som blev hjemtaget i 1992, tilbage til staten, fordi vi simpelthen ikke har råd til at opretholde et forsvarligt sundhedsfagligt niveau. Så langt ønsker de andre partier dog ikke at gå, selv om dansk hjælp til det grønlandske sundhedsvæsen var et vigtigt tema i valgkampen i oktober 2022.

Den daværende naalakkersuisoq for sundhed Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit, bad i februar 2023 den danske sundhedsminister Sofie Løhde, Venstre, om statens betaling for grønlandske patienter, som sendes til behandling i Danmark, fortrinsvis Rigshospitalet i København. Den danske regering imødekom en del af ønsket med en bevilling på 35 millioner kroner i hver af de fire år 2025-28 – i alt 140 millioner kroner, som går til medicinindkøb, øjenbehandling, somatisk behandling i Danmark og Det grønlandske Patienthotel ved Rigshospitalet.

Regning på en kvart milliard

Naalakkersuisoq Anna Wangenheim gentog ønsket om dansk betaling for grønlandsk behandling i Danmark, da hun i sidste uge mødte Grønlandsudvalget i Folketinget. På grund af manglende behandlingstilbud i Grønland lægger landskassen en kvart milliard kroner om året i Danmark: 140 millioner kroner til sundhedsområdet og 100 millioner kroner til handicapområdet.

– Vi ønsker en mere strukturel og langsigtet medfinansiering, der matcher virkeligheden. Ikke som hjælp, men som et fælles ansvar i riget. Vi har for længe løftet mere end vores økonomi reelt kan bære, og det går ud over patientsikkerheden, siger Anna Wangenheim. Grønlandsudvalget kan ikke bevilge pengene, men har repræsentanter fra alle partier i Folketinget.

Koalitionsaftalen, indgået mellem Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut, kalder et stærkt sundhedsvæsen for fundamentet i et velfærdssamfund, men anerkender et sundhedsvæsen under pres af lange ventetider, personalemangel og utilstrækkelige ressourcer.