Første satellit til at overvåge Grønland er på plads

Donald Trump har hånet Danmarks overvågning af og sikkerhed i Grønland og Arktis. 

Nu, efter syv års udvikling, har det danske satellitselskab Space Inventor og en gruppe partnere udviklet Bifrost-satellitten, der er på en mission specielt designet til den danske og svenske forsvarssektor.

Det er første gang i historien, at en satellit er blevet opsendt specifikt til at overvåge Grønland og Arktis.

Bifrost-satellitten blev sendt op med SpaceX Falcon 9-raket - en såkaldt Transporter - fra Vandenberg Space Force Base i Californien mandag den 23. juni kl. 23.27 dansk tid. Efter 2 timer 17 minutters flyvning skubbede rakettens tekniske systemer satellitten ud i rummet, og satellitten gik ind i et kredsløb, der førte den hen over Nordpolen.

Klokken 02:09 tirsdag morgen blev satellitten synlig fra antenne-stationen, der står i Aalborg.

I første forsøg blev der skabt radiokontakt til satellitten, hvilket markerede et historisk skridt for det danske og svenske forsvar for at overvåge Grønland og Arktis, vurderer Karl Kaas, der er direktør og ejer af satellitfirmaet Space Inventor i Aalborg,

Bifrost vil forbedre Danmarks og Sveriges evne til at reagere hurtigt og udveksle data på tværs af europæisk og internationalt forsvarssamarbejde. Dens anvendelser omfatter overvågning af skibstrafik i isdækkede farvande, støtte til eftersøgnings- og redningsmissioner og håndhævelse af suverænitet i Arktis og Nordatlanten med videre, påpeger direktøren.

Kan sikre overvågningen

– Space Inventor kan løse Grønlands problem med at sikre den nødvendige overvågning, som præsident Donald Trump kræver, har Karl Kaas tidligere sagt til Sermitsiaq.

Han mener, at satellitter er vejen frem, hvis man ønsker en effektiv og konstant overvågning af Grønlands 2.166 km2

Sammen med Terma, Gatehouse SatCom, Danmarks Tekniske Universitet og svenske Unibap Space Solutions har satellitproducenten Space Inventor med base i Aalborg brugt de sidste syv år på at udvikle overvågningssatellitten Bifrost.

Siden da er Terma, Gatehouse SatCom, DTU og svenske Unibap Space Solutions gået med i udviklingsprojektet, som er økonomisk støttet af de danske og svenske forsvarsministerier.

Der er foreløbig tale om demonstration af teknologi, om test og forsøg, siger Karl Kaas til Sermitsiaq.

Bifrost er en forsøgs-satellit. Det betyder, at den ikke umiddelbart indgår i Forsvarets daglige overvågning af de grønlandske farvande. Men det forventes, at den i løber af sin levetid vil begynde at kunne levere data, der vil kunne bruges.

Missionen er foreløbig planlagt til at vare et år, men kan forlænges, hvis de involverede parter beslutter det, oplyser Karls Kaas.

Supplerer regeringens strategi

Opsendelsen af Bifrost supplerer den danske regerings rumstrategi for forskning og innovation 2025-2035, der blev introduceret i 2024, oplyser Space Inventor.

Strategien fremhæver Arktis som en sikkerhedspolitisk prioritet, hvor rumbaserede teknologier spiller en afgørende rolle i at understøtte militærets og beredskabets opgaver.

– Satellitten repræsenterer en banebrydende dansk bedrift, der kombinerer teknologier inden for kunstig intelligens, avancerede sensorsystemer, kommunikation mellem satellitter og moderne satellitdesign, noterer Space Inventor.

Bifrost er specielt udviklet til det danske og svenske forsvar og vil muliggøre rumbaseret overvågning, målidentifikation og rapportering af hændelser i realtid i Nordatlanten og Arktis. 

Forsvarsministeren følger missionen

– Rummet er et stadig mere strategisk område for forsvarspolitikken, fastslår forsvarsminister Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse fra Space Inventor.

– Denne satellitopsendelse demonstrerer tydeligt potentialet for rumbaserede teknologier til at bidrage til både dansk og nordisk sikkerhed og forsvar. Danmark er stærkt investeret i rumsektorens fremtid, og disse løsninger giver os mulighed for at overvåge alle hjørner af Kongeriget. Satellitten vil give vigtig viden til vores væbnede styrker. I takt med at rumteknologierne udvikler sig hurtigt på verdensplan, fortsætter danske virksomheder med at udvise stor innovation og opfindsomhed. Jeg ser frem til at følge denne mission tæt.

Høje forventninger

Space Inventor udtrykker i sin pressemeddelelse også høje forventninger til satellitten:

– Mange dygtige mennesker har lagt utallige timer i udviklingen af Bifrost-satellitten, og det understreger styrken i et tæt samarbejde mellem rumindustrien, den akademiske verden og militæret i begge lande. Med denne opsendelse går vi i kredsløb på en mission om at udforske hurtigere og mere effektiv overvågning af Grønland, Arktis og Nordatlanten. Satellitten er baseret på Space Inventors mikrosatellitplatform, der integrerer avancerede teknologier til overvågning og målgenkendelse med kunstig intelligens. Dette skaber nye muligheder, som hverken Danmark eller Sverige har haft adgang til før, udtaler Karl Kaas.

Skibstrafik

Bifrost skal i første omgang bruges til at overvåge skibstrafikken i og omkring Arktis. Men den er kun over Grønland ti minutter ad gangen før den fortsætter i sin rejse omkring jorden med 30.000 kilometer i timen.

Satellitten skal som det første aktiv i det område være med til at sikre, at der ikke sejler skibe igennem Arktis, som ikke har lov til at være der.

Men den kan som sagt også bruges til SAR-operationer, til kommunikation, til is overvågning, til overvågning af fjeldskred med videre.

Hvordan mener Space Inventor, at man bedst vil kunne overvåge Grønland?

– Vi tilbyder en satellitplatform med udgangspunkt i Bifrost-satellitten med retningsbestemt radar-detektor, som kan fastslå positionen af overfladeskibe og fly inden for få kilometer over et kæmpe areal, har Karl Kaas tidligere sagt til Sermitsiaq.

– Desuden har vi SAR-satellitten med aktiv radar, der kan se gennem skyer og se større enheder såsom skibe med 10 meters opløsning. Og hvor der er mulighed for at tilføje et lukket kommunikationsnetværk til militær brug. Dette laver vi også til andre lande, oplyser han.

Karl Kaas oplyser til Sermitsiaq, at man skal bruge omkring 20 satellitter for at have konstant overvågning af hele Grønland med backup.

– Det vil koste mellem 500 millioner og en milliard kroner afhængig af den løsning, man vælger, oplyser han. 

Hvor hurtigt vil Space Inventor kunne sikre overvågningen af Grønland, hvis Space Inventor får opgaven?

– Skibstrafikovervågning magen til Bifrost omkring 1,5 år. Den store løsning med SAR 2,5-3 år. Det er, fra kontrakten er godkendt, til det fulde system er sendt ud i rummet, siger han.

Vil denne løsning også kunne bruges af andre civile myndigheder – så de kan indgå i ”dual-use”, som Grønland er interesseret i?

– Det er teknisk set muligt, hvis Forsvaret vil dele kapaciteten med det civile samfund – og omvendt.

Karl Kaas mener, at det er oplagt, at DMI, Asiaq og GEUS er med og bruger denne satellit-løsning til isovervågning, gletsjere, fjeldskred og advarsler om tsunamier.

Ligeledes vil satellitterne kunne bruges til telekommunikation og internet i hele landet og altså også i tyndt befolkede områder samt kunne være back up, hvis de nuværende løsninger bryder sammen.

Vil de også kunne overvåge søkabler?

– Man kan indbygge i satellittens software en oversigt over alle kabler, så den kan sende en alarm, hvis et skib oversejler eller opfører sig unormalt nær disse, oplyser han.

Satellitterne vil ikke kunne overvåge, hvad der sker under havets overflade. Der vil være brug for sensorer i havet, som vil kunne kommunikere med satellitterne. 

Ligeledes vil Grønlands Politi kunne bruge satellitterne i forbindelse med eftersøgninger og for eksempel overvåge krydstogtskibe, ligesom Grønlands Fiskerilicenskontrol vil kunne overvåge fiskeriet.

I øvrigt skal satellitterne suppleres af droner, fly og skibe for at kunne komme tæt på det, der overvåges. Men satellitterne kan fortælle meget nøjagtigt, hvor de skal finde de objektet, der overvåges.