Formandskabet overdrages på virtuelt møde

Det er fortsat ikke muligt at holde politiske topmøder i Arktisk Råd, efter at Rusland har invaderet Ukraine

Da Kongeriget Danmark sidst overtog formandskabet i Arktisk Råd var det med den daværende danske udenrigsminister Per Stig Møller og det daværende Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggende Per Berthelsen i spidsen.
Offentliggjort

Når Kongeriget Danmark og dermed også Grønland den 12. maj overtager formandskabet i Arktisk Råd bliver det ikke ved et stort anlagt møde med udenrigsministrene fra de otte medlemsstater, sådan som det ellers i mange år har været kutyme. Blandt andet da Kongeriget sidst overtog formandskabet på et udenrigsministermøde i Tromsø den 29. april 2009.

Det var også tilfældet, da Kongeriget to år senere overdrog formandskabet til Sverige på et møde i Nuuk, hvor både den daværende amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton og den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov deltog.

Når Kongeriget Danmark og dermed også Grønland den 12. maj overtager formandskabet i Arktisk Råd bliver det ikke ved et stort anlagt møde med udenrigsministrene fra de otte medlemsstater, sådan som det ellers i mange år har været kutyme. Blandt andet da Kongeriget sidst overtog formandskabet på et udenrigsministermøde i Tromsø den 29. april 2009.

Det var også tilfældet, da Kongeriget to år senere overdrog formandskabet til Sverige på et møde i Nuuk, hvor både den daværende amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton og den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov deltog.

For intet er normalt i Arktisk Råd i øjeblikket. Siden den russiske invasion af Ukraine den 24. februar 2022 har samarbejdet på det politiske niveau i Arktisk Råd været på pause. De øvrige medlemsstater har klart tilkendegivet, at man ikke ønsker et politisk samarbejde med en stat, der overfalder sine naboer.

Arktisk Råd har sekretariat i Fram-senteret i den nordnoske by Tromsø.

Virtuelt møde

Derfor kommer overdragelsesmødet den 12. maj til at foregå som et virtuelt møde på embedsmandsniveau.

ARKTISK RÅD

Arktisk Råd er dannet i 1996 i Ottawa. Rådet består af Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA samt permanente repræsentanter fra organisationerne er ICC, Samerådet, Raipon (oprindelige folk i den arktiske del af Rusland) samt de tre nordamerikanske organisationer Aleut International Association, Arctic Athabaskan Council og Gwich'in Council International. 

Størstedelen af rådets arbejde foregår i arbejdsgrupper med repræsentanter fra hvert medlemsland samt de oprindelige folk. Der er seks arbejdsgrupper: ACAP (forureningsbekæmpelse), AMAP (kortlægning af miljøet), CAFF (diversitet og beskyttelse dyr og planter), EPPR (forebyggelse og bekæmpelse af katastrofer – blandt andet olieulykker og naturbrande), PAME (beskyttelse af havmiljøet) samt SDWG (bæredygtig økonomisk og social udvikling af de arktiske samfund).

- Det er fortsat ikke muligt at afholde møder på politisk niveau i Arktisk Råd. Det kommende overdragelsesmøde vil derfor ikke finde sted på ministerniveau, men på embedsmandsniveau med deltagelse af staternes repræsentanter – Senior Arctic Officials – samt delegationslederne fra rådets Permanent Participants. Mødet vil foregå virtuelt, oplyser fungerende ministersekretær i Denrigsdepartementet Rosa Thorsen til Sermitsiaq.

- I forbindelse med overdragelsesmødet vil Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Forskning Vivian Motzfeldt rejse til Tromsø for at mødes med Norges udenrigsminister. Der vil i den forbindelse blive afholdt et pressemøde, som kan følges via livestream.

- I tilknytning til overdragelsesmødet og pressemødet vil en delegation fra Departementet for Udenrigsanliggender og Forskning – Arktisk afdeling – også være til stede i Tromsø. Delegationen vil blandt andet omfatte Kongeriget Danmarks arktiske ambassadør Kenneth Høegh, og der vil blive afholdt møder med Arktisk Råds sekretariat om fremtidige planer, fortæller ministersekretæren.

Kenneth Høegh blev den 11. april udnævnt til Kongeriget Danmarks arktiske ambassadør. I den forbindelse skal han fungere som Senior Arctic Official (SAO), som er det øverste embedsmandsniveau i Arktisk Råd – og da Kongeriget får formandsposten i de kommende to år, bliver det også Kenneth Høegh, der skal lede alle møder på embedsmandsniveau i Arktisk Råd.

Nye arbejdgrupper

Arbejdet til hverdag mellem de store møder på embedsmandsniveau og tidligere altså også ministermøderne foregår i Arktisk Råds seks arbejdsgrupper, hvor både medlemsstaterne og repræsentanter for de oprindelige folk, de såkaldte Permanent Participants deltager. Det betyder, at arbejdsgrupperne har 14 medlemmer med en formand i spidsen.

Sammensætningen af arbejdsgrupperne er en større kabale – og alle poster endnu ikke på plads.

Men det står på nuværende tidspunkt fast, at Grønland får formandsposten i den arbejdsgruppe, der hedder SDWG – og som især beskæftiger sig med at facilitere en bæredygtig økonomisk og social udvikling i Arktis.

Formand for SDWG bliver Camilla Aviaja Olsen fra Departementet for Udenrigsanliggender og Forskning, oplyser Rosa Thorsen.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS