Børnetrænerkurser ruller ud i hele landet

Håndbolden buldrer frem. 

Med medlemstal, der er steget markant de seneste år, skyder sporten fart i alle hjørner af landet. For at følge med den voksende interesse tager Grønlands Håndbold Forbund nu et stort skridt: en ambitiøs træneruddannelse, der skal sikre at sporten ikke bare vokser, men også bliver bedre – for både talenter og fællesskabet. Det er starten på en ny æra for grønlandsk håndbold. For at nå det mål har TAAK – Grønlands Håndbold forbund allieret sig med Dansk Håndbold, som netop nu rejser rundt i Grønland og afholder børnetrænerkurser. Målet? At give landets trænere de bedste redskaber til at styrke børn og unge – uanset om de spiller i Nuuk, Ilulissat eller Qaqortoq.

Danske venner

Makkerparret Katrine Thoe Nielsen og Simon Guldager Christensen fra Dansk Håndbold landede i Nuuk den 13. oktober og har allerede været på farten i flere byer. Først var de i Sisimiut, hvor trænere fra Sisimiut og Maniitsoq blev klædt godt på. Senest har de brugt dage i Ilulissat sammen med trænere fra Ilulissat og Aasiaat. Nu er de i Nuuk, hvor trænere fra Nuuk og Paamiut bliver uddannet, inden turen går videre til Qaqortoq. Ifølge TAAK er det mere end bare kurser. Det er en stærk, fælles indsats for at løfte håndbolden i Grønland. En investering i sundhed, sport og fællesskab, der skal give genlyd på banen i mange år frem.

- TAAK vil gerne have uddannet og certificeret en masse trænere, og de starter helt rigtigt – med børne- og ungetrænerne. De bygger det op fra bunden, og det giver simpelthen utrolig god mening, siger Katrine Thoe Nielsen, der er fagansvarlig for børnehåndbold i Dansk Håndbold.

Simon Guldager Christensen, der også er med som repræsentant fra Dansk Håndbold, arbejder til daglig som foreningskonsulent. Han er vant til at være tæt på klubberne og kender foreningslivet indefra. Udover sin rolle som instruktør på trænerkurserne bidrager han også med viden og sparring omkring foreningsudvikling – en vigtig brik i at styrke håndbolden lokalt. 

- I Dansk Håndbold vil vi gerne dele ud af vores viden og støtte op om udviklingsprojekter. Vi tror på, at der ligger masser af værdifuld læring for begge parter i mødet med vores grønlandske venner, fortæller Simon Guldager Christensen.

To sprog – et spil

Sproget har naturligt nok givet nogle udfordringer undervejs – men kursisternes engagement har gjort hele forskellen. 

– Vi har fået oversat noget af materialet, men vi taler jo kun dansk, det gør nogle af deltagerne ikke. Alligevel har kursisterne været så ivrige efter at lære, at dem, der kunne dansk, helt spontant har oversat for de andre. Det har faktisk bare styrket fællesskabet og gjort involveringen endnu større, fortæller Katrine med et smil.

Sprogudfordringerne har ikke kun været en barriere – de har også åbnet op for refleksioner om, hvordan man bedst formidler og underviser, især når det handler om børn. 

– Jeg har lagt mærke til, at når sprogbarrieren er størst, så sænker man automatisk tempoet, bruger kroppen mere og søger øjenkontakt. Og det er faktisk præcis dét, man også skal gøre, når man underviser børn. Så på den måde har det været en slags practice what you preach, fortæller Simon med et smil. 

Med børnehold på banen

Til hver træneruddannelse har der ikke kun været kursister – også lokale børnehold har været en vigtig del af forløbet. Det har givet kursisterne mulighed for at omsætte teori til praksis med det samme og prøve kræfter med øvelser og børnetræning i virkeligheden. Flere steder dukkede de samme børn op igen og igen, fulde af energi og spilleglæde. 

– Vi havde nogle søde piger fra et lokalt hold den første dag i Sisimiut, og da dagen var ovre, spurgte de, om de ikke måtte komme igen næste dag. Det endte med, at de kom tre dage i træk, og det samme skete i Ilulissat. Det er jo fantastisk – for så bliver den viden, vi giver trænerne, ikke kun hos trænerne, men også hos spillerne, siger Simon med et smil. 

Det vidner ikke bare om, hvor engagerede de kommende trænere er – men også om, hvor stor appetitten på håndbold er blandt børnene. De vil lege, de vil lære, og de vil spille bold. Og det gør træneruddannelsen endnu mere meningsfuld: Der står allerede en hel generation klar og venter. Udover at arbejde med træningsopbygning og pædagogiske redskaber, har Katrine og Simon også introduceret kortbane og minibane – spilformer, der anvendes i U9 og U11 i Danmark. Det sker efter ønske fra det grønlandske forbund, som ønsker at give børnene en bedre indgang til spillet. 

– Det færdige håndboldspil er ret komplekst, så med de rette tilpasninger gør vi det mere håndgribeligt og overskueligt i børnehøjde – og dermed sikrer vi en langt bedre håndboldoplevelse for alle, forklarer Katrine. 

På den måde får børnene de bedste forudsætninger for at udvikle både glæden ved spillet og deres færdigheder.

Håndbold som motor for fællesskab 

Håndbold er mere end en aktivitet på banen. Det er et fundament for fællesskab. 

– Jeg oplever, at håndbolden er et frirum, som både børn og voksne aktivt vælger til. Idrætsfællesskabet er noget, man selv opsøger – og i holdsport bliver man en del af noget, der er større end én selv, siger Katrine. 

Det er en tanke, der går igen hos både kursister og undervisere: Håndbolden er ikke kun teknik og taktik – det er først og fremmest et sted, hvor mennesker mødes på lige fod. 

– Der er noget helt særligt i det at gøre noget sammen med andre – og lykkes med det. Det betyder ikke noget, hvor du kommer fra, eller hvordan du har det derhjemme. Når man træder ind i hallen, er alle børn lige. Det er et frirum, hvor fællesskab og glæde fylder mere end forskelle. Og det er netop den værdi, vi altid forsøger at formidle til kursisterne, siger Simon og smiler bredt. 

Det er denne ånd af inklusion og samhørighed, der giver håndbolden sin sande styrke – et spil, hvor alle er velkomne, og fællesskabet altid står i centrum.

Mod en bæredygtig fremtid

TAAK’s indsats for at løfte håndbolden giver genlyd over hele landet. Når Katrine og Simon har afsluttet deres børnetrænerkurser, vil mere end 50 nye børnetrænere være certificeret rundt om i Grønland. Næste skridt bliver muligvis at uddanne grønlandske instruktører, så træneruddannelsen i fremtiden kan forankres lokalt. Målet er at gøre udviklingen mere bæredygtig og sikre, at Grønlands Håndbold Forbund på sigt kan stå på egne ben med egne kræfter. Potentialet for en selvkørende struktur er tydeligt – og engagementet i hele landet peger i samme retning. 

– Det er en stor glæde, hvis vi på sigt kan være med til at gøre Grønland mere selvkørende på børnetræning. Men vi håber selvfølgelig også, at vi stadig får lov at komme på besøg, siger Katrine. 

– Ja, vi kommer meget gerne igen. Det har virkelig været en fantastisk oplevelse, og et fantastisk samarbejde med det Grønlandske forbund, tilføjer Simon med et smil.