DØGNRAPPORT
Flere tilfælde af indbrud i Nuuk
Det seneste døgn har budt på flere indbrud i Nuuk samt en række alkoholrelaterede hændelser.
Foto: Leiff Josefsen
Det seneste døgn har været relativt travlt for politiet, fortæller vagtchef Aputsiaq Hansen onsdag morgen til Sermitsiaq.
Politiet har haft en række opgaver med uro i hjemmet, berusere og gadeuorden spredt ud på kysten men flest i Nuuk. Vagtchefen betegner hændelserne som alkoholrelaterede
Derudover har der også været en mindre bølge af indbrud i Nuuk.
Alarmen er blandt andet gået i et fritidshjem og i Nuuk Lokalmuseum. Politiet undersøger stadig, om der er stjålet noget fra de pågældende steder.
Der har også været et indbrud i et privat hjem, hvor nøglerne til et køretøj og selve køretøjet blev stjålet.
Politiet er nu i gang med at lede efter det stjålne køretøj i Nuuk.