Finanslov i hus – milliarder til Grønland 

Regeringen og Det Konservative Folkeparti er blevet enige om en finanslovsaftale, hvor der er historisk mange penge til Grønland, der både skal bruges på infrastruktur og sundhed samt flere konkrete lokale projekter såsom en skilift i Sisimiut, et Polar Academy i Tasiilaq og en airdome i Nuuk. 

Regeringen har sammen med Det Konservative Folkeparti indgået en finanslovsaftale, hvor der blandt andet er afsat 1,6 milliarder kroner til Grønland, som skal udmøntes mellem regeringen og Naalakkersuisut. Udover den store pakke på de 1,6 milliarder kroner til Grønland er der også afsat en lille pakke i form af Nordatlantpuljen, der blandt andet går til konkrete projekter i Tasiilaq, Sisimiut og Nuuk.
Offentliggjort

Den danske finanslov 2026-29 landede tidligt i år mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti. 

Der er tale om en finanslov, hvor der er afsat historisk mange midler til Grønland i form af en rammeaftale på 1,6 milliarder kroner over fire år, der nu skal udmøntes mellem regeringen og Naalakkersuisut. 

Den danske finanslov 2026-29 landede tidligt i år mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti. 

Der er tale om en finanslov, hvor der er afsat historisk mange midler til Grønland i form af en rammeaftale på 1,6 milliarder kroner over fire år, der nu skal udmøntes mellem regeringen og Naalakkersuisut. 

Infrastruktur og sundhed

Det er allerede meldt ud at Danmark via rammeaftalen finansierer anlæg af en ny regional landingsbane i Ittoqqortoormiit i Østgrønland og en ny dybvandshavn i Qaqortoq i Sydgrønland. Derudover vil Danmark også afholde udgifterne til behandling af grønlandske patienter på danske hospitaler, hvilket i dag udgør ca. 140 millioner kroner om året. 

Justitsområdet og en mulig ny psykologiuddannelse

Udover de 1,6 milliarder kroner er der også afsat ca. 65 millioner kroner i den såkaldte Nordatlantpuljen, hvor de to Nordatlantiske mandater hver har prioriteret ca. 30-35 millioner kroner til forskellige projekter.  

Naleraqs medlem af Folketinget Elvira Kuitse har blandt andet fået afsat midler til et støttetilbud til forældre med grønlandsk baggrund i anbringelsessager samt til en ny mulig psykologiuddannelse ved Ilisimatusarfik.

Fra Naleraqs side er der afsat: 
1,5 millioner kroner til en analyse af direkte eksport fra Grønland til tredjelande.
4 millioner kroner til et støttetilbud til forældre med grønlandsk baggrund i anbringelsessager. 
4,9 millioner kroner til en ny mulig psykologiuddannelse ved Ilisimatusarfik.
19,6 millioner kroner til initiativer på justitsområdet. 

Skilift og håndbold 

For medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz er der prioriteret 13 initiativer, der fordeler sig således: 

7 millioner kroner til Vestnordenfonden.
4 millioner kroner til etablering og drift af en airdome i Kommueqarfik Sermersooq.
3 millioner kroner til en helårlig skilift i Sisimiut. 
3 millioner kroner til Polar Academy i Tasiilaq.
2,5 millioner kroner til Unicef.
2 millioner kroner til Inuit Circumpolar Council.
1,5 millioner kroner til Sipineq+
3 millioner kroner i tilskud til styrkelsen af håndbold i Grønland 
1 million kroner til iværksætterprogrammet Mind Your Own Business.
1 million kroner til Arctic Mayors Forum.
500.000 kroner til at understøtte gudstjenester og kirkelige handlinger for grønlændere i Danmark i regi af Ullorissat.
500.000 kroner til foreningen Tikiussaq, som laver events og kulturelle arrangementer for grønlændere i Danmark. 
1 million kroner til en kulturpulje til grønlandskorienterede kulturprojekter. 

– Vi er gået til forhandlingerne med et ret ambitiøst finanslovsudspil, siger medlem af Folketinget for IA, Aaja Chemnitz.

Ambitiøs finanslov

Ifølge Aaja Chemnitz er der også afsat 20 millioner kroner til Sjomaq, som er ungdomsarbejde i Rigsfællesskabet. Pengene er afsat i fællesskab med Anna Falkenberg fra det færøske Sambandsflokkurin. 

– Vi er gået til forhandlingerne med et ret ambitiøst finansudspil. Samtidig ser vi også, at der er en tid efter en finanslov, hvor vi skal blive ved med at forhandle på vegne af Grønland. Det handler for eksempel om udmøntningen af forsvarets delaftale 2 og en begyndende forhandling om delaftale 3. Der er stadig masser af muligheder i forhold til at Danmark prioriterer flere midler til Grønland herunder erhvervsudvikling, hvor etablering af en arktisk investeringsfond står helt central, siger Aaja Chemnitz. 

Udover finansloven er der i regi af Forsvarets delaftale 2 om Arktis og Nordatlanten afsat 27,4 milliarder kroner. Og i den  kommende tid vil der ske en udmøntning af forskningsreserven, hvor der muligvis lander 83 millioner kroner til arktisk forskning. 

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS