Der var feststemning blandt publikum i Landbohøjskolens virkelig flotte auditorium i København, da »Forskerfesten« løb af stablen i sidste uge. Showet er en dansk version af KNR’s »Paasisavut«.
AG var med til showet, hvor den ene af de fem forskere, der var blevet udvalgt til finalist ved showet, er grønlandske Parnuna Egede Dahl.
Der var feststemning blandt publikum i Landbohøjskolens virkelig flotte auditorium i København, da »Forskerfesten« løb af stablen i sidste uge. Showet er en dansk version af KNR’s »Paasisavut«.
AG var med til showet, hvor den ene af de fem forskere, der var blevet udvalgt til finalist ved showet, er grønlandske Parnuna Egede Dahl.
- Det var intens, fedt og skræmmende på samme tid, fortæller Parnuna dagen efter indspilningen af showet.
- Vi blev taget rigtig godt imod, og fik fortalt trin for trin for hvad der skulle ske. Personligt blev jeg mere og mere spændt. For der var en langvarig forberedelse helt fra kl. 13.30, hvor vi skulle igennem øvelse, styling, make-up, lydprøver og generalprøven. Jeg var så nervøs, at klappen gik ned, og jeg var helt blank, siger Parnuna.
Parnuna Egede Dahls forskning
Parnuna har i sin forskning undersøgt, hvordan lokalbefolkningens
viden og erfaringer indenfor fiskeri, fangst og dyrenes færden kan inddrages
bedre til at forudse, hvad et mineprojekt kan have af konsekvenser for naturen
og miljøet. For hun mener, at mens eksperter og fagfolk bliver lyttet til i
forbindelse med høringer, bliver lokalbefolkningens viden ikke taget lige så seriøst.
Derfor foreslår hun mere passende måder at inddrage lokalbefolkningen på, f.eks.
at man fremfor for store borgermøder, hvor kun dem der kommer til orde, bliver
hørt, at man i stedet taler med folk i små cirkelgrupper og i øjenhøjde. På den
måde ville man bedre kunne bruge befolkningens viden som ressource og tager
hensyn til miljø, samfund og økonomi.
Parnuna fik coaching efter generalprøven. Nu havde hun prøvet at blive helt tom, og fundet ud af at det ikke var farligt.
- Jeg fik tips til, hvad jeg kunne gøre, og jeg slappede mere af under showet. Jeg var ved at snuble igen under showet, men jeg havde fået mulighed for at se en ny side af mig selv og fået værktøjer til at komme igennem, så jeg nød det og havde det sjovt, fortæller Parnuna, som dog var lettet efterfølgende, og kunne nyde resten af showet.
Relevant forskning
Formålet med konkurrencen er at sprede dansk forskning ud til en bred offentlighed ved at sætte fokus på de bedst formidlede ph.d.-afhandlinger fra landets universiteter. Konkurrencen er blevet afholdt én gang om året siden 2013 i et samarbejde mellem avisen Information, DR og Lundbeckfonden.
Parnuna havde sammen med 36 andre forskere i Danmark, ansøgt om at blive finalist ved årets formidlingskonkurrence. 10 forskere har efterfølgende udvalgt de finalister, og den ene af forskerne, Anja C. Andersen, var en af tre dommere. De to andre dommere var uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og den danske astronaut Andreas Mogensen, som har en ph.d. i rumfart.
Alle tre dommere var positive overfor Parnunas formidling, men især Anja C. Andersen kunne se muligheden for Parnunas forskning i andre sammenhænge end i Grønland:
- Din forskning kan også bruges i andre sammenhænge, fordi der også er mange i Danmark, som heller ikke bliver hørt i sådanne høringer. Den er vigtig i Grønland, men også andre steder i verden, sagde hun.
Parnuna løb ikke med sejren ved fredagens forskerfest. Det blev i stedet Nanna Møller Jensen, som fik checken på 50.000 kr. for sin formidling om sin forskning »Usynlige proteinklumper er de nye ’skurke’ i Parkinsons sygdom«.
- Jeg regnede faktisk ikke med at jeg ville vinde. De andre stod stærkt, især Nanna (Møller Jensen, red.) og Christina (Baun, red.). Jeg hældede mere til Kristina, men det var Nanna der vandt. Humor blev nævnt af dommerne, så præsentationsvideoen har været med til at give indtryk af hvem vi er og hvad vi kan i forbindelse med valget, udtaler Parnuna.
Skærme var som radiatorer
Parnuna havde sin mand, familie, veninder og sin primære vejleder Anne Merrild Hansen som støtter hos publikum.
- Der var virkelig god stemning i lokalet. Publikum gav en god tryghed og tillid at de klappede og grinte de rigtige steder. De var ikke fjender, men venner – det var en fest. Det gjorde det til en god oplevelse.
- Min familie, veninder og vejleder var en stor støtte, og det gav mig ro. Jeg havde min base og trygge ansigter, som jeg vidste heppede på mig. Det var fedt.
Lokalet, som blev brugt, var ikke for stort, hvilket gav en god og mere intim stemning.
- Selvom jeg ikke kunne se alle ansigter pga. lys og røg, så gjorde det runde og lille lokale med højt til loftet noget ved akustikken. Klapsalverne var øredøvende. Når der blev klappet, blev jeg blæst helt bagover. Og skærmene var som radiatorer, siger Parnuna med et grin.
