En lurende katastrofe

Grønland står på tærsklen til et turismeboom. Interessen for landet har aldrig været større – og overalt i landet forbereder aktørerne sig på at skabe arbejdspladser og virksomheder i turistindustrien.

- Det kan hurtigt blive til en nedtur, for selv om intentionerne muligvis er gode nok, kan forslaget til ny turismelov blive en katastrofe for Grønland og det grønlandske turisterhverv, forudser Søren Rasmussen, bestyrelsesformand og stifter af Albatros Travel, der blandt andet driver Hotel Kangerlussuaq og Hotel Hvide Falk og er en af de helt store aktører på det grønlandske marked for grupperejser og krydstogter.

- Vi har i de seneste par år investeret flere hundrede millioner kroner i Kangerlussuaq og Ilulissat – uden at trække en krone ud af landet. De penge kan hurtigt forsvinde med den nye lovs krav om, at grønlandsk turisme kun må drives og ejes af personer eller selskaber, der er hjemmehørende i Grønland.

Udviklingen går i stå

- Det gør det reelt umuligt for os at fortsætte i Grønland. Det betyder, at udviklingen i Kangerlussuaq og nord herfor går helt i stå, for jeg har meget svært ved at få øje på grønlandsk ejede virksomheder, der har kapital og vilje til at overtage så stor en virksomhed, siger Søren Rasmussen.

- Det samme gælder for andre hotelvirksomheder i Grønland. Alene lovforslaget skræmmer investorerne væk og truer den grønlandske turisme, der fortsat er under opbygning og kræver kapital.

- Der er simpelthen ikke kapital nok i de grønlandske virksomheder til udviklingen. Befolkningsunderlaget er spinkelt, landet er stort, og kapitalbehovet tilsvarende enormt.

- Vores investeringer er con amore på forventet efterbevilling. Vi har aldrig skelet så nøje til afkastet modsat almindelige investorer, der starter med lommeregneren.

- Med lovforslaget forsøger Naalakkersuisut at høste, allerede før man er færdig med at så. Det vil få en afsmittende effekt i andre sektorer, for hvem tør investere i Grønland, når man risikerer, at politikerne trækker forudsætningerne for investeringerne væk med et pennestrøg?

Beslutninger flyttes til Nuuk

Det er ikke alene den nye turismelovs krav om tilknytning til Grønland, der bekymrer Søren Rasmussen.

- Loven flytter også beslutningerne fra kommunerne til Naalakkersuisut. Vi har i dag et godt samarbejde med begge vores hjemkommuner. Det fungerer godt – og generelt er det bedst, at beslutningerne tages ude i kommunerne, hvor politikerne ved, hvor skoen trykker, siger Søren Rasmussen.

- Vi har faktisk meget dårlige erfaringer med selvstyreadministrationen som samarbejdspartner. Det oplevede vores krydstogtafdeling sidste år, hvor vi skulle bruge en tilladelse til sejlads i Nordøstgrønland.

- Vi overholder altid lovene og søgte om tilladelsen i god tid til det kontor i Naalakkersuisut, der udsteder tilladelserne, men intet skete, selv om det ifølge sagsbehandlingsloven er god skik at bekræfte modtagelsen af ansøgninger med en oplysning om sagsbehandlingstiden. Her var der blot en telefon, der aldrig blev besvaret, og da det de endelig skete, var beskeden, at kontoret var lukket.

Bureaukrati

Søren Rasmussen mener også, at der er så meget bureaukrati indbygget i det nye lovforslag, at det reelt vil gøre det umuligt for grønlandske iværksættere at starte turismevirksomheder.

- Med kravet om koncessioner og koncessionsområder kan man ikke starte nogen form for virksomhed inden for turismen uden tilladelse. Jeg frygter, at det får mange iværksættere til at give op på forhånd.

- Der er ingen tvivl om, at alle bestemmelser om sikkerhed er et fornuftigt tiltag, men jeg forudser, at det kan være meget vanskeligt for især mindre aktører, som vi også er afhængige af at udforme så mange beskrivelser af deres sikkerheds- og forsikringsprocedurer. Jeg synes, man går den forkerte vej – bestemmelserne skal udformes konkret, så de udførende simpelthen får en konkret beskrivelse af, hvad man forventer.

- Hvis for eksempel en hundeejer ønsker at køre med turister, skal han først lave en ansøgning med en fyldig beskrivelse af planerne. Så skal vedkommende vente i måneder på svar fra selvstyret. Det kan også blive et problem. at planen om små koncessionsområder betyder, at outfitteren ikke får mulighed for at operere lige nøjagtig i det område, som vedkommende kender allerbedst.

- Det frygter jeg helt ærligt vil afholde de fleste fra at gå i gang. Bureaukrati fremmer ikke lysten til at sætte ting i værk. Mange af de grønlandske outfittervirksomheder er først og fremmest drevet af lysten til at skabe oplevelser og vise det smukke land frem.

- Iværksættere bliver drevet af kreativitet, virkelyst og synlige resultater. De små selvstændige virksomheder er nogle af dem, der skal drive den grønlandske turisme frem i fremtiden. Dem hjælper man ikke med det nye lovforslag.

- Man kan ikke skabe erhverv, hvis ikke der er en rimelig chance for at kunne leve af det inden for en overskuelig tidshorisont. Det kræver jo kapital – og den kapital findes ikke i det grønlandske samfund.

Vigtige forudsætninger

- Vi venter stadig på turismeboomet. Det skal nok komme, men mindst tre forudsætninger skal være opfyldt:

 1) Der skal være gode transportforbindelser

2) Tilstrækkeligt mange hotelværelser af international standard og kvalitet med højt serviceniveau og gode restauranter

3) sikkert og velfungerende udbud af turarrangementer (både, snescootere, hundeslæder, kajak, vandring og så videre).

- Uden disse forudsætninger kommer vi til at vente længe.

- Her er vi så inde ved kernen i lovforslaget. Det er et skrivebordsforslag uden forbindelse til den virkelige verden. Hvis det bliver vedtaget, bliver det antageligt en katastrofe for den grønlandske turisme, forklarer Søren Rasmussen.