Efter tre år er historisk udredning endnu ikke begyndt

Den historiske udredning af forholdet med Danmark og Grønland er knapt tre år efter præsentationen endnu ikke begyndt, skriver DR.

I juni 2022 underskrev Múte B. Egede og Mette Frederiksen aftale om at lave en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark.
Offentliggjort

Udredningen af det historiske forhold mellem Danmark og Grønland lider under gevaldige opstartsproblemer.

Næsten tre år efter, at tiltaget blev præsenteret af daværende formand for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA) og statsminister Mette Frederiksen, er arbejdet endnu ikke i gang.

Det skriver DR torsdag på baggrund af oplysninger fra historiker Daniel Thorleifsen, som er den ene af to forskningsledere på projektet.

Han oplyser til DR, at han har været klar til at gå i gang siden sidste år, hvor han blev udpeget til at stå i spidsen for projektet sammen med Tenna Jensen, der er centerleder ved Ilisimatusarfi

- Jeg ved ikke hvorfor, der skal gå så lang tid, lyder det i et mailsvar fra Daniel Thorleifsen til DR.dk.

Historikeren, der er direktør ved Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, samt Tenna Jensen, centerleder ved Ilisimatusarfik blev udpeget som forskningsledere i februar 2024.

Motzfeldt skal lave nyt forslag

Thorleifsen oplyser til DR, at bolden i forhold til at komme videre ligger hos Ilisimatusarfik. Ilisimatusarfik oplyser, at universitetet afventer en melding om projektet fra det nye Naalakkersuisut.

Naalakkersuisoq for forskning, Vivian Motzfeldts (S), departement oplyser til DR, at der skal laves et nyt forslag til, hvordan den historiske udredning kan indrettes fra Grønlands side.

Det nuværende kommissorie, som indtil videre har skullet ligge til grund for arbejdet, blev præsenteret i juni 2023. I kommissoriet står der, at udredningen skal undersøge særlige sager og forløb, der fandt sted i perioden under moderniseringen af Grønland i tiden efter Anden Verdenskrig og frem til nutiden eller til, at Grønland har overtaget ansvaret på de pågældende sagsområder.

Det gælder eksempelvis sager og forløb som fødestedskriteriet, nedlæggelsen af grønlandske bosteder, sager om praksis for adoption af grønlandske børn 1950-1980, grønlandske børn sendt til Danmark og tilkaldt arbejdskraft fra Danmark.

Der står også i kommissoriet, at udredningen skal bidrage til at skabe forudsætninger for forsoning med fortiden.

Powered by Labrador CMS